‘An enemy of the people’- prisvindende egyptisk drama

La Musica står bag Egyptens mest populære teaterproduktion i 2013, der nu kan opleves i Danmark

”Den stærkeste mand i verden, det er han, som står mest alene”.

”An Enemy of the People” er et musikalsk politisk drama, baseret på Ibsens “En Folkefjende”, og med ny komponeret rockmusik som spilles live i forestillingen.

”An Enemy of the People” tager en af de varmeste politiske kartofler op: Om det aktuelle politiske og ideologiske dilemma i Egypten.

Forestillingen genskaber menneskemængdernes dynamikker, som vi har set det i pressens dækning af demonstrationer og ved offentlige debatter, foruden konspirationer – hvad enten det er regimet, som dækker over korruption – eller det korrupte flertal, som vil stikke en pind i hjulet på transformationen mod forandring.

Prisvindende musikalsk politisk drama

”An Enemy of the People” er Egyptens mest populære teaterproduktion i 2013 og spiller for udsolgte sale. Pressedækningen viser at forestillingen er et vigtigt redskab i den sociale og politiske debat, og som platform til at reflektere over vores oplevelse af demokratiet, vores frihed til at tænke og det liberale demokrati.
Forestillingen har vundet priser for bedste hovedrolle, bedste birolle og bedste dramaturgi ved dette års Egyptian National Theatre Festival.

Forestillingen bryder grænsen mellem illusion og virkelighed med en klar kommunikation og udveksling med publikum.
”An Enemy of the People” er et åbent rum, hvor man kan reflektere over hændelserne de arabiske revolutioner og hvor vi nu står.
Ibsen siger i stykket: ”Den stærkeste mand, det er han, som står mest alene”. På samme måde kan teatret være den ensomme mand, der konfronterer korruptionens styrke, og som genopfinder en fornemmelse for et samfund, der er frit i sindet og viljen mod autoritære styrker. Teatret kan være revolutionens stemme.

Produktionen turnerer i Norge, Danmark og Libyen samtidig med at den fortsætter med at spille i Egypten indtil udgangen af 2013. Besøget er et resultat af et længere samarbejde mellem teatret Asterions Hus og La Musica.

Center for Kultur og Udvikling støtter turnéen over Kunstpuljen

Oplev forestillingen her:

Ringkøbing den 21. september kl. 20:00, på Om Teater Buen 15 6950 Ringkøbing  Telefon: +45 97 44 19 89 Mobil: +45 24 24 71 47 teatretom@teatretom.dk

Stege den 23. september kl. 20:00, på Cantabile2, Vordingborg egnsteater  –  Kostervej 2b  –  4780 Stege.  Tlf. +45 5534 0119  – www.cantabile2.dk

København, den 25. og 26. september kl.20:00, på Teaterøen, William Wains gade 11, 1432 København K.
Maj-Britt Mathiessen og Owen Beuchet. tlf. 32 57 08 08 Mobil 30 29 41 94, owen@teateroen.dk