ARABIAN NIGHTS 1.-20. OKTOBER 2019

Vanen tro sætter Arabian Nights 1.-20. oktober fokus på den arabiske verden i sin fulde bredde – med vægt på de stærke historier, som samtidig kan åbne for viden om kultur, kunst, samfund og historie.

Arabian Nights går ind i sit femte år og er rykket frem fra august til oktober. Det gør vi for at kunne samarbejde med vores storesøster-festival på den anden side af sundet, Malmø Arab Film Festival. I kraft af samarbejdet kan vi byde på flere film og langt flere instruktører og skuespillere på scenen – særligt intenst i dagene 5.-7. oktober.

Vanen tro sætter Arabian Nights fokus på den arabiske verden i sin fulde bredde – med vægt på de stærke historier, som samtidig kan åbne for viden om kultur, kunst, samfund og historie. Kilet ind mellem filmene finder du også et pænt antal foredrag med danske og internationale fageksperter – og flere gæstenavne tilføjes løbende på cinemateket.dk.

Programmet er udarbejdet i samarbejde med Malmø Arab Film Festival, NASIM og med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, International Media Support og Crossing Borders. Det palæstinensiske bryghus Taybeh lægger gratis øl til udvalgte fester.

Det fulde program kan ses her.