Den humanitære situation i Libyen 4 år efter invasionen

På 4-årsdagen for Gadaffis fald inviterer NASIM til paneldiskussion om den humanitære situation i Libyen.

Grafitti i Libyen 2012. Foto: DIGNITY
Grafitti i Libyen 2012. Foto: DIGNITY

Den humanitære situation i Libyen er kritisk, og flere organisationer melder om brud på menneskerettighederne. Libyen spiller en central rolle som transitland for migranter og flygtninge, der søger mod Europa, men denne gruppe mennesker er samtidig en af de mest sårbare i landet.
For at få et nuanceret indblik i situationen har NASIM inviteret et panel af eksperter, der ud fra hver deres faglige kompetence vil dele viden og give perspektiv på den humanitære situation i Libyen.

PANELET:
Niklas Kabel Petersen, Programleder ved Institut for Menneskerettigheder, hvor han arbejder med menneskerettighedssystemer i Mellemøsten. Niklas Kabel Petersen har boet og arbejdet i Libyen i nogle år, og vil snakke om “lessons learned”, hvad der er gået galt og hvorfor.

Ahlam Chemlali, Programleder ved DIGNITY (Dansk Institut Mod Tortur), hvor hun koncentrerer sig om MENA-regionen. Ahlam Chemlali vil have fokus på den nuværende situation i Libyen i forhold til tortur og på aktører ”on the ground”.Hans Lucht, Seniorforsker ved DIIS (Dansk institut for Internationale Studier). Hans Lucht vil snakke om flygtninge- og migrantstrømme i Libyen.

Michael S. Lund, Journalist ved DR med speciale i Mellemøsten og har bl.a. dækket situationen i Libyen. Michael S. Lund vil moderere paneldiskussionen samt bidrage med personlige oplevelser fra sine erfaringer i Libyen.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. NASIM serverer te og kaffe.
Se begivenheden på Facebook