Se dokumentaren om Marokkos voldtægtstragedier der ændrede loven

Se filmen, om tre unge voldtægtsofres tragiske skæbne, som blev del af en national kampagne, der dette år førte til en ændring af den marokkanske straffelov.

Fra filmen Turning Moroccan rape tragedies into history. Af KVINFO
Fra filmen Turning Moroccan rape tragedies into history. Af KVINFO

Se en dokumentarfilm, der var med til at ændre verden en lille smule. På et enkelt år begik tre unge marokkanske kvinder selvmord, efter at de var blevet gift med deres voldtægtsmand. De blev presset til ægteskabet for at redde deres egen og familiens ære. Sagen om Amina Filali – en af de tre – blev internationalt kendt og skabte debat og bekymring verden rundt.

KVINFO inviterer til filmvisning med instruktøren Hind Bensari, som har dokumenteret de tre unge kvinders tragiske skæbne. Filmen blev en del af en national kampagne, der i begyndelsen af 2014 førte til en ændring af den marokkanske straffelov.

Arrangementet afholdes på engelsk og er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Læs mere på KVINFO’s hjemmeside eller se Facebook begivenheden.