Få viden om MS’ Mellemøstpulje og hvordan du kan søge den

Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til en eftermiddag med fokus pa de mange spændende muligheder for at lave ungdomsprojekter i Mellemøsten.

Organisationen GAME kører deres street sport-projekter i Mellemøsten i samarbejde med bl.a. Democracy Makers i Libanon med støtte fra Mellemøstpuljen for Unge. Foto: GAME

Er din organisation/forening interesseret i at arbejde med unge i Mellemøsten og få værdifuld faglig og international erfaring? Måske har I endda allerede en idé klar til projekt? På seminaret vil der være masser af både inspiration og hjælp at hente.

Steen Nørskov fra P1’s Arabiske Stemmer åbner med et foredrag om unge i Mellemøsten, baseret på sine rejser i regionen. Du kan høre organisationer, som GAME og Play & Grow, fortælle, hvordan de selv er kommet i gang med ungdomsprojekter i Mellemøsten. Og så kan du få information om, hvordan I, ligesom dem, kan få støtte til at udvikle egne idéer.

Se programmet og tilmeld dig på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside

Læs mere om minipuljerne under Det Arabiske Initiativ, og hvordan du søger dem.