Mellemøsten fylder meget i de danske medier. Men ofte er det de samme historier, der går igen og bliver skrevet fra et skrivebord i Danmark. Nyhedsmediernes fokus på krig og konflikt betyder desuden, at vigtige fortællinger går tabt. NASIM har inviteret to journalister, som har boet i Mellemøsten i flere år, til at fortælle nogle af de historier, der ikke normalt når frem til danske medier.
Oplægsholderne er:
Lena Odgaard. Korrespondent i Mellemøsten siden 2011 for danske og engelsksprogede medier med primær base i Ramallah på Vestbredden. Lena taler og forstår hverdagsarabisk. Hun fokuserer på Israel-Palæstina-konflik
Rasmus Bøgeskov Larsen. Korrespondent i Mellemøsten siden 2009 med bopæl først i Beirut og siden i Kairo. Taler og skriver arabisk (egyptisk dialekt) flydende. Fokuserer på oprørerne i Egypten, Libyen og Tunesien samt flygtningesituationen, men derudover også stærkt optaget af arabisk litteratur, undergrundsmusik og sydegyptiske mytologier.
Lena Odgaard og Rasmus Bøgeskov Larsen er sammen med 23 andre freelance korrespondenter en del af Korrespondenterne, et nyt dansk udlandsmedie, som netop nu har gang i en crowdfundingkampagne, som skal få mediet op at køre. Det projekt vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til ved aftenens arrangement.
Arrangementet er gratis, åbent for alle og NASIM serverer kaffe og te. Se NASIMs Facebookevent