Fyraftensmøde: Tunesien – kvinder, kvoter og fremdrift

Kan Danmark lære noget af Tunesiens progressive kræfter, som både sikrer kvoter for flere kvinder i kommunalbestyrelserne, bedre lovgivning på volds-området og reformer, der baner vej for kvinder i ligeværd med mænd?

Kan Danmark lære noget af Tunesiens progressive kræfter, som både sikrer kvoter for flere kvinder i kommunalbestyrelserne, bedre lovgivning på volds-området og reformer, der baner vej for kvinder i ligeværd med mænd?

Danner inviterer til fyraftensmøde om det progressive Tunesien og kvindebevægelsens rolle i at opbygge det nye demokrati
– Eventet er på engelsk.

MØD: Drude Dahlerup Rikke Hostrup Haugbølle og Meriem Ben Lamine

KUN 60 PLADSER. TILMELDING NØDVENDIG
Tilmeld dig med navn og eventuelle venners navne i email til Mai Fanøe på mbf@danner.dk Først når du har modtaget en bekræftelses-email fra Mai er du tilmeldt.

Danner serverer kaffe/te og en snack. Eventet er gratis, men alle beløb for at støtte Danners arbejde modtages med glæde på MobilePay 56069.
——-
Tunesien har som eneste land i Mellemøsten-Nordafrika-regionen formået at omstætte den folkelige opstand i forbindelse med det arabiske forår til et relativt stabilt demokrati. Kvinders rettigheder er fortsat højt på dagsordenen og er dermed en indikation for at reformkræfterne stadig har styrke.
Sidste år ratificerede Tunesien en progressiv lov der kriminaliserer alle former for vold med kvinder – herunder psykisk og politisk vold. Ligeledes ses fremskridtene i det netop afholdte kommunalvalg hvor 47% af sæderne gik til kvinder, hvilket cementerer Tunesiens hensigt om at arbejde målrettet for ligelig repræsentation i samfundet.
Landet er dog præget af uro, radikalisering og modstand mod et stærkt civilsamfund.
Ligeledes er særligt vold mod kvinder udbredt. Studier viser at mere end 60% af alle kvinder oplever vold i hjemmet og 50% oplever at blive udsat for chikane i det offentlige rum.
Kvindebevægelsen i Tunesien spiller en afgørende rolle i arbejdet med at sikre rettigheder for kvinder og unge, og hjælpe Tunesien på vej mod mere ligeværd og ligestilling. De stærke og ambitiøse kvinder går foran i kampen mod vold i det offentlige og det private rum.

Danners projekt i Tunesien er støttet af det Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).

DEM KAN DU MØDE:

Drude Dahlerup, Professor på Stockholms Universitets Institut for Statskundskab, samt honorær professor på Roskilde Universitet.
Drude har været international rådgiver om kvinder i politik i Tunesien, og hun har ledet et stort nordisk-tunesisk projekt om kvinder i det offentlige liv, og lavet nordiske-arabiske PhD kurser med KVINFOs under Det Arabiske Initiativ. Pt. redigerer Drude en bog om kvinder i politik efter det arabiske forår sammen med Hanane Darhour fra Ibn Zohn universitetet i Marokko.
Drude har desuden netop skrevet den roste bog ‘Demokrati uden kvinder?’, som er udgivet af U Press.
Hjemmeside www.drudedahlerup.com

Rikke Hostrup Haugbølle er seniorforsker og har blandet andet været konsulent om Tunesien for internationale NGO’er og den danske regering samt det britiske parlament. Pt forsker hun i ‘vold og sikkerhed i Tunesien, samt ‘økonomiske reformer med fokus på Tunesiens turisme’. Rikke er PhD fra Mellemøststudier på Københavns Universitet og har blandt andet undervist på Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet. Hun har ligeledes fået udgivet en række faglige artikler.
Hjemmeside: www.haugbolle.dk

Meriem Ben Lamine, specialkonsulent for Danner i Tunesien
Meriem er uddannet jurist og har arbejdet med kvinders rettigheder i mange år. Hun fortæller om det levede liv i Tunesien, og om hvilke tiltag den tunesiske regering har indført for at sikre bedre rettigheder og ligestilling for kvinder.

Moderator: Marie Diernisse Langsted, videnskonsulent og projektleder for Danners arbejde i Tunesien.