Informationsmøde om European Endowment for Democracy (EED)

European Endowment for Democracy (EED) blev oprettet i 2013 af EUs medlemslande og EU institutioner og er en uafhængig NGO med et mindre sekretariat i Bruxelles.

Lisbeth Pilegaard

Fonden støtter demokrati initiativer og projekter i EUs naboskabslande (Algeriet, Marokko, Tunesien, Libyen, Egypten, oPt –  the occupied Palestinian territories, Jordan, Libanon, Syrien, Belarus, Ukraine, Moldova, Azerbaijan, Georgien og Armenien).  Civilsamfunds organisationer (både registrerede og ikke registrerede), aktivister, grupper og bevægelser kan søge om midler via en enkel on-line ansøgningsskema på arabisk, fransk, russisk eller engelsk.

EED mission er at støtte de ustøttede og at være et fleksibel supplement og ’gab-filler’ til andre initiativer og tiltag indenfor demokratistøtte.

Kom og hør mere om fonden og hvordan det danske civilsamfunds samarbejdspartnere/partnere i Øst og Syd kan søge om midler hos EED.

Lisbeth Pilegaard, valgt til Eksekutivkomiteen (Vice Chairperson) og bestyrelsen for EED vil præsentere fondens fokus og arbejde torsdag den 7 november kl. 14-15.30 hos IDPD/NCG – Mødelokale ’Kathamandu’ – Jemtelandsgade 1, 2300 Kbh S (indgang ved CARE, 2. sal).