SDU tilbyder at betale overnatning i Odense, transport til og fra Odense, frokoster og kaffe begge dage samt konferencemiddag den 11. maj til studerende, der vil deltage i konferencen den 11-12 maj. Dine udgifter til transport og hotel (i alt maximum 1.200,- kr) vil blive refunderet mod originalbilag efter konferencen.
Her 20 år efter udgivelsen af FN’s banebrydende Arab Human Development Report i 2002, gør Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet status på udviklingen i MENA-regionen siden rapporten blev udgivet samt den aktuelle situation i regionen med fokus på udfordringer og potentialer. Konferencen arrangeres i samarbejde med DAPPKOM, DIIS, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU, Institut for Kultur og Samfund, AU samt Udenrigsministeriet.
Til konferencen vil du have mulighed for at møde internationalt anerkendte navne indenfor MENA-forskning, vigtige aktører indenfor udviklingsarbejde i regionen, samt unge aktivister der kæmper for positiv udvikling i deres hjemlande.
Nogle af de væsentligste tematikker på konferencen vil være:
- Status på Human Development i MENA
- Udfordringer, risici og potentialer i MENA-regionen
- Analyse af forandring i MENA-regionen
- Beskæftigelse og entreprenørskab
- Menneskerettigheder og inklusion i MENA-regionen
For mere information, se dette link på Center for Mellemøststudiers hjemmeside eller læs hele programmet her. Send os en kort ansøgning på info@dapp.dk senest den 30. april, hvor du skriver, hvorfor det kunne være relevant lige præcis for dig at komme med.
Ansøgningen skal indeholde:
- Hvad du studerer og hvor langt du er i uddannelsen.
- Hvad du tænker at få ud af deltagelsen i konferencen.