Kom til åben moske på Kulturnatten

Se den nye stormoske før den officielle åbning og deltag i debat om interreligiøs dialog.

Foto: Søren Kjeldgaard

 

I anledning af Kulturnatten fredag d. 11. oktober inviterer Dansk Islamisk Råd og LIU (Leaders for Interreligious Understanding) til ”åben moske” i den nye moske på Vingelodden/Rovsingsgade, Nørrebro, hvor du kan få en rundvisning, møde moskeens brugere, smage arabiske specialiteter, og deltage i debat om interreligiøs dialog. Det vil være en unik mulighed for at se Københavns nye, flotte stormoske før den officielle åbning, og samtidigt en god mulighed for at lære dine muslimske naboer bedre at kende. Velkommen!

Se mere om arrangementet på Facebook

LIU (Leaders for Interreligious Understanding):
LIU er et træningsprogram for ledere og meningsdannere fra Libanon, Syrien, Egypten og Danmark. Programmet er finansieret af Det Arabiske Initiativ, og målet er at skabe dialog og kulturel og religiøs forståelse i de fire forskellige lande. De 40 deltagere har hhv. muslimsk og kristen baggrund, og består af bl.a. journalister, religiøse ledere, forfattere, akademikere og civilsamfundsaktivister. Læs mere her
DISR (Dansk Islamisk Råd):
DISR er en selvejende dansk islamisk velgørenhedsinstitution som er medstifter af Unionen af de Islamiske Organisationer i Europa, som arbejder for udbredelse af kendskabet til Islam og dennes værdier, samt udøvelse af den islamiske kultur i overensstemmelse med tidens krav og gældende særlige forhold i Danmark. Læs mere her