KVINFO fejrer 8. marts i VEGA

Kom med til fest søndag den 8. marts, når KVINFO for sjette år i træk fejrer Kvindernes International Kampdag med en stor fest i Vega.

Aftenen byder både på musik, underholdning og inspirerende talere, som med vidt forskellige udgangspunkter har sat deres præg på ligestillingsdebatten i løbet af året. Og selvfølgelig er der efterfest i Ideal Bar.

Det fulde program løfter vi snart lidt af sløret for, men vi kan godt love, at det bliver både festligt, inspirerende og fyldt med god musik.

De seneste år har der været udsolgt længe før 8. marts, så skynd dig at købe din billet.

Dørene åbnes kl. 18:00.
Varighed: 3 ½ time inkl. pause.

Læs mere om eventet