Pride med fokus på LGBT+personer i Tunesien

I dag starter Copenhagen Pride Week, der i løbet af ugen og frem mod søndag kommer til at byde på 100 events i en blanding af kulturindslag og menneskerettighedsdebatter.

LGBT Danmark demonstration. Foto: LGBT Danmark
LGBT Danmark demonstration. Foto: LGBT Danmark

Onsdag eftermiddag står vores partner LGBT+ Danmark for en spændende debat, der sætter fokus på LGBT+-miljøet i globale krisetider.

Her kan du blandt andet høre historier fra vores fokusland Tunesien, hvor LGBT+-personer stadig marginaliseres, diskrimineres og forfølges, og du kan blive klogere på, hvordan Corona-krisen påvirker LGBT+-personers adgang til behandling, når sundhedssystemet i forvejen nægter dem adgang.

Debatten løber af stablen onsdag den 19. august klokken 15.30 i telt 2 på Pride Square (Rådhuspladsen).

Find hele programmet her.