Det, som gør mig mest optimistisk, er at se på de næste generationer. Jeg tror, de vil gøre en endnu større forskel end min generation. De taler åbent om alt og udtrykker deres holdninger frit, og der er i dag meget debat mellem generationerne. Det er kun godt, at vi skændes, for det viser, at vi ikke holder vores meninger tilbage.

Man kunne godt i disse år få indtryk af, at der sker en stor stigning i overgreb mod kvinder, men i virkeligheden er det, fordi låget er røget af, og alt kommer ud. Volden har altid været der – nu bliver der bare talt om den.

Der er meget, som har ændret sig bare i min egen generation. Da jeg var yngre, kunne jeg ikke få lov til at rejse tre timer væk for at studere, og jeg måtte droppe min drøm om at lære tysk og blive turistguide. I dag rejser jeg alene til udlandet og vælger selv, hvad jeg vil. Samtidig har vi fået de sociale medier, som gør det meget nemmere for os at finde sammen, så vi ikke bliver isolerede og ensomme i vores kamp. Efter revolutionen gik vi sammen ni piger om at etablere den første feministiske organisation i min hjemby, Aswan, for at kæmpe for vores rettigheder. Selvom det er en hård kamp, gør det en stor forskel, at vi har hinanden og kan tale ærligt om alting.

Kvinders største udfordring er økonomien. Det er svært at gøre modstand mod det, der sker på gaden eller i hjemmet, når man samtidig skal skaffe mad på bordet. Corona har kun gjort det endnu vanskeligere. Kvinder, som inden da havde fået job og vundet selvstændighed, har nu mistet den igen. De har måttet vende hjem til familien og underlægge sig normerne.

Jeg har et stort ønske om at stifte min egen familie, men samtidig er jeg usikker på, om jeg har lyst til at bringe en pige til verden, når hun skal udsættes for alt det, der sker for piger i vores samfund. Jeg har veninder, som har valgt ikke at få børn, fordi de ikke føler, de kan beskytte dem godt nok.