I kapitlet møder du Dorra, som vil skabe forandring i Tunesien med en chatbot. Du skal høre om, hvorfor korruption og nepotisme spænder ben for mange unge, og hvordan startups kan nedbryde disse barrierer.

Del 1 – Oceaner af mapper

Kender du det, når din mor og far synes at være lysår bag den teknologiske udvikling? Når noget, som for dig er helt indlysende, for dem er helt uforståeligt?

Det var cirka sådan en følelse, Dorra sad med på det offentlige kontor. For hende var det bare ikke forældrene, som syntes at leve i en fjern fortid. Det var derimod hele statsapparatet.

I timevis havde Dorra siddet og stirret ind i væggen. Det var, som om hendes sag var druknet i de oceaner af mapper, notesbøger og arkiver, som gemte sig inde på kontorerne. Når en dør blev åbnet, var det en overraskelse, at der ikke strømmede en bølge af papirer ud.

Damen bag skranken havde endnu ikke råbt hendes navn, og Dorra frygtede, at når hun endelig gjorde det, var det for at give den deprimerende besked:

»Du må komme tilbage i morgen.«

Som Dorra sad der på den hårde stol i receptionen, kunne hun ikke lade være med at stille sig selv de samme spørgsmål, som hendes venner ofte stiller hende: Hvorfor sagde jeg nej til jobbet? Hvorfor blev jeg ikke i Paris?«

Dorra er uddannet ingeniør i Frankrig og har læst en kandidat i entreprenørskab på Babson College i Boston, som er det mest prestigefyldte sted i USA, man kan studere, hvis man ønsker at blive entreprenør. Da hun var færdig med sine studier, modtog hun fire jobtilbud i USA og Frankrig. Men hun sagde nej til dem alle.

»Jeg ville tilbage til Tunesien og skabe forandring i mit eget land,« siger hun.

Nu havde Dorra så endelig fået den ide, som hun mente kunne gøre en forskel. Det var en chatbot, der med brug af kunstig intelligens og maskinlæring vil gøre det muligt for såvel virksomheder som individer at mindske deres elforbrug. Hun havde derfor brug for at få sin startup Techability registreret som virksomhed i Tunesien, men det skulle vise sig vanskeligere end arbejdet med at kode chatbotten.

På et offentligt kontor skal alt skrives ned på papir, og Dorra måtte udskrive og medbringe alle sine dokumenter. Det elektroniske eksamenspapir fra USA kunne de ikke tage imod. Når en ny virksomhed endelig bliver godkendt, skal den først offentliggøres i statens egen printavis, inden den kan blive registreret digitalt. Det hele kan nemt tage et par måneder.

»Vi havde siddet i dagevis og kodet på computere, og nu skulle jeg så sidde og udfylde alt med en kuglepen. Det er vildt frustrerende. Når man har en startup, skal det gå stærkt. Teknologien udvikler sig jo hele tiden. Men dem på kontoret ved ikke engang, hvad en startup er, eller hvad en chatbot kan,« siger Dorra.

I det tunesiske bureaukrati går tingene kun hurtigt, hvis man kender de rigtige personer eller giver penge under bordet. Men så kan det til gengæld også gå rigtig stærkt.

»Jeg har et familiemedlem, der arbejder på paskontoret. Så da jeg skulle have fornyet mit pas, fik jeg det gjort på én dag, også selv om jeg ikke havde medbragt alle de nødvendige papirer. For andre tager det halvanden måned,« fortæller Dorra.

Del 2 – Korruption og nepotisme i Tunesien

I Tunesien har der siden kolonitiden eksisteret en privilegeret elite, som har formået at fastholde sin position på toppen af kransekagen. Et lille antal familier med tætte forbindelser til magten og den tidligere præsident Ben Ali havde gennem årtier nem adgang til landets ressourcer gennem deres indflydelsesrige positioner i statsapparatet. Det er noget, man ser mange steder i verden og kalder for crony capitalism.

Kort tid efter revolutionen i 2011 blev der identificeret 662 firmaer ejet af Ben Alis familie, og deres værdier blev konfiskeret som en del af bekæmpelsen af korruptionen. Men de revolutionæres håb om, at dette skulle være begyndelsen på enden for landets omfattende korruption, er ikke blevet indfriet. Den gamle elite har været i stand til at bevare en del indflydelse i det demokratiske Tunesien og har formået at beskytte mange af deres interesser. Det har de blandt andet gjort ved at støtte mange af de politikere, som har stillet op til valg for forskellige partier. Politikerne er dermed blevet splittet mellem på den ene side den elite, som støtter dem økonomisk, og på den anden side befolknings krav om bekæmpelse af korruption.

Tunesernes generelle oplevelse har været, at korruptionen er steget efter revolutionen – ikke at den er faldet. Det viser disse figurer.

 

 

 

Også organisation Transparency International, der bekæmper korruption globalt, vurderer, at korruption er blevet mere udbredt i Tunesien. Under den tidligere præsident Ben Ali var korruptionen centreret rundt om en økonomisk elite, der sad i privilegerede positioner og kunne berige sig selv derigennem. Det meste af korruptionen fandt altså sted blandt en lille udvalgt skare. Efter revolutionen mistede denne elite kontrollen med statsapparatet og økonomien, men da korruption er et strukturelt problem, forsvinder den ikke nemt. I stedet har revolutionen åbnet systemet op for, at langt flere magthavere i statsapparatet kan være korrupte. Alene i 2013 blev der angiveligt udbetalt bestikkelse for over 1,5 milliarder kroner.

Der er dog også blevet taget skridt i den rigtige retning. Eksempelvis er der blevet indført love om beskyttelse af de såkaldte whistleblowers – folk, der afslører tilfælde af korruption. Det, som der ifølge Transparency International stadig mangler, er, at der bliver etableret uafhængige institutioner til at kontrollere og dokumentere korruptionen, og at disse får tilstrækkeligt med ressourcer til at levere betydelige resultater.

Del 3 – Cool at være startup’er

Foto: Rasmus Bøgeskov Larsen

I Tunesien er det blevet populært blandt unge at være entreprenør. Hvor det førhen var det mest prestigefyldte at være ingeniør eller læge, så vil rigtig mange unge i dag gerne starte deres egen virksomhed.

I Tunesien kan startups nemlig noget helt særligt. De nedbryder usynlige barrierer.

»Det er blevet cool at kunne sige, at man har en startup,« fortæller Dorra.

Gennem årtier har forretningslivet i Tunesien været styret af en lille elite, der enten var i familie med den forhenværende præsident Ben Ali eller havde tætte forbindelser til ham. Tilhørte man ikke denne elite, var det svært at etablere en succesfuld virksomhed, uanset hvor god en ide man var kommet på, hvor meget talent man havde, eller hvor hårdt man arbejdede. For det var kun eliten, der havde nem adgang til kapital, byggetilladelser, jordbesiddelser, råmaterialer osv.

Sådan er det til dels stadig i dag. Men den teknologiske udvikling har rykket en del ved denne magtstruktur. Dygtige og ambitiøse tunesere har pludselig fået en smutvej uden om de gamle forhindringer.

En entreprenør som Dorra har nemlig kun brug for et lille kontor og nogle computere for at starte sin virksomhed. Hun skal ikke bygge en fabrik eller etablere kontorer over hele landet.

Dorra er heller ikke afhængig af elitens finanser. Over hele verden har banker, fonde, individuelle investorer og regeringer set potentialet i startups, og de er villige til at skyde millioner af dollars i dem. Også i Tunesien er der både nationale og internationale aktører, som hun kan skaffe kapital igennem, hvis de kan lide hendes ide. Og det kan de.

»Førhen var det ikke særlig attraktivt at starte en virksomhed, for man vidste, at præsidentens familie ville have en del af kagen. Nu er vi mere frie, og især de unge er meget åbne over for, hvad der sker rundtom i verden. De vil gerne skabe noget nyt,« fortæller Dorra.

Hun har været i stand til at blive entreprenør uden at have de rette forbindelser til eliten, men ikke uden at have støtte fra familien. Dorra har ingen stabil indkomst og er derfor afhængig af, at hendes forældre sørger for, at hun får mad på bordet.

»Lige meget hvor god en ide man har, kan man ikke lave en startup uden familiens støtte. Vi har jo ikke noget velfærdssystem. Der er masser af unge, som har gode ideer, men ikke har råd til at gøre deres drømme til virkelighed. De er tvunget til at tage et almindeligt job,« siger hun.

Del 4 – Unge entreprenører baner vejen

Foruden en politisk omvæltning og et opgør med årtiers diktatur kom revolutionen også til at markere begyndelsen på en tid med et mere åbent internet og mindre statslig kontrol og censur. Det har især de unge taget til sig. De sociale medier var afgørende for, at protestbevægelsen kunne sprede sig over hele landet ved årsskiftet 2010-2011, og de gør det nemt for unge at danne nye fællesskaber i et mere frit Tunesien.

Revolutionen var ikke blot et politisk oprør. Det handlede også om at genvinde troen på, at der kunne skabes forandring og fornyelse efter årtiers stilstand, hvor det også i erhvervslivet var vanskeligt for unge at slå igennem. At starte en ny virksomhed i Tunesien har i lang tid været forbeholdt dem, som havde det rigtige netværk og personlige ressourcer. Men den teknologiske udvikling åbner helt nye døre op for alle, der har mod på at blive entreprenører. Digitale forretninger kræver ikke den samme fysiske infrastruktur som ‘analoge’ forretninger, men derimod blot en rigtig god ide og evnen til at udnytte den nye teknologi.

Derfor er meget af den initiativlyst, som prægede revolutionen, blevet kanaliseret ind i startups, og det samme er de værdier, som revolutionen byggede på. Over hele verden har den teknologiske udvikling skabt muligheder for ‘disruption’, men i Tunesien har denne udvikling fundet sted samtidig med et idealistisk ungdomsoprør. Dette præger i høj grad de tunesiske entreprenører, som ikke kun er ude efter at score kassen ved at etablere digitale virksomheder med høje profitter. De vil gerne kunne gøre en forskel for deres lokalsamfund ved at løse nogle af alle de problemer, som præger dagligdagen.

Hvor startups i lande med velfungerende statsapparater primært er fokuseret på at skabe kommercielle ydelser, er der i et land som Tunesien et stort potentiale i at opfylde de behov, som bliver skabt af mangelfuld infrastruktur, dårlig organisering og et ineffektivt bureaukrati – altså af de negative strukturer. De unge entreprenører arbejder på med teknologi at løse trafikale problemer, modernisere landbruget, mindske miljøbelastningen og meget mere. De går altså ind og løfter noget af det ansvar, som i Danmark påhviler staten.

Både de tunesiske politikere og internationale organisationer og donerer kan også se potentialet i startups. I 2017 blev hovedstaden Tunis kåret til den bedste by for iværksættere og startups i hele Mellemøsten, og i 2018 vedtog den tunesiske regering en ny lov, der gør det nemmere både juridisk og finansielt at starte sin egen virksomhed.

Del 5 – Handler ikke om sexy apps

Foto: Rasmus Bøgeskov Larsen

På den ene væg i det store fællesrum hænger en kæmpe tavle. Den går helt fra loft til gulv. I højre hjørne har to piger, Ameni og Nada, skrevet på tavlen, hvem de er forelskede i:

»Kaffe-afhængige, overarbejdende, geniale, inspirerende, talentfulde entreprenører«.

Det er ikke almindelig ungdomskærlighed. Det er en kærlighedserklæring til et sted. Cogite hedder det. Egentlig er det en villa i et forstadskvarter med en swimmingpool i baghaven. Men der bor ikke nogen normal familie her. Cogite er et ‘co-working space’, hvor unge entreprenører deles om et helt hus med kontorpladser, møderum, chill out-områder, køkken og kaffemaskiner. I fællesskab arrangerer de bootcamps, træning i design thinking og foredrag om crowdfunding.

Det er her, Dorra har sit kontor. Eller det vil sige, at hun sætter sin Macbook på et bord et sted i huset, og det bord er så dagens kontor. Der er ingen faste pladser her. Hun deler sin arbejdsplads med omkring 100 andre unge, der kommer og går, som de har lyst, og deles om alt. Også deres ideer og kundskaber.

De unge entreprenører er ikke bare teknologisk set i en anden tidsalder end det stats- og regeringsapparat, der råder over landet, men omgås også hinanden på en helt anden måde. De stærke hierarkier, som normalt er så styrende i det tunesiske samfund, gælder ikke her.

»Vi har en meget stærk følelse af fællesskab her. Jeg kan altid finde nogen, som vil hjælpe mig, og vi forsøger alle at hjælpe det samfund, vi er en del af. For os handler det ikke om at lave en sexy app eller at tjene en masse penge, når vi laver startups. Det afgørende er at skabe forandring og løse nogle af samfundets mange problemer,« fortæller Dorra.

I et land med et forældet, korrumperet statsapparat er der mange ting, der ikke fungerer særlig godt. Tag som eksempel elektriciteten. Den er der ikke altid nok af i Tunesien, særligt ikke om sommeren, når det er varmt og airconditionanlæggene brummer i hele landet. Forbruget er både bekosteligt for borgerne og for miljøet.

Her kommer Dorras startup Techability ind i billedet. Den vil gøre det muligt for såvel husejere som virksomheder at måle præcist, hvilke apparater eller maskiner der anvender mest energi, og om de anvender mere, end de burde. Gennem en chatbot vil det være muligt for brugerne at få advarsler om overforbrug og tips til, hvor der kan spares på strømmen.

»Vi har en masse problemer i Tunesien, som det vil tage meget lang tid at få løst, hvis vi skal overlade det til staten. Derfor forsøger vi selv at finde løsningerne med brug af teknologien,« siger Dorra.

I Cogite er der unge, som forsøger at finde løsninger på alt fra trafikpropper og overbelastninger i sundhedssystemet til affaldshåndtering og vilkår for handicappede. Det er, når Dorra sidder i dette entreprenør-fællesskab, at det giver mening for hende, at hun vendte hjem til Tunesien.

»Jeg har mange venner, hvis største ønske er at forlade Tunesien. Men jeg tror på, at Tunesien kan blive et meget bedre sted at leve i fremtiden. Jeg mener, det er et forkert at fokusere på, at tingene er bedre andre steder. Du er nødt til selv at gøre en indsats for, at det bliver bedre, der hvor du er. Det sker ikke af sig selv,« siger hun.

Video