8 min.

Mellemøstens nye generation ignorerer ikke virkeligheden

20 år efter at FN’s Udviklingsprogram udgav sin historiske rapport om udviklingen i den arabiske verden, vokser udfordringerne sig stadig større. Kun på et parameter går det fremad. Ungdommen bliver hele tiden dygtigere og mere erfaren, og derfor skal vi sætte vores lid til dem. Sådan lød hovedbudskabet på en stor konference på Syddansk Universitet organiseret af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

Da Jan Völkel nærmede sig afslutningen af sin præsentation, måtte han undskylde over for tilhørerne på Syddansk Universitet. Den tyske professor var den første til at få ordet på konferencen ‘Future Development for Arab Youth – Challenges and Opportunities, men han havde udelukkende fremlagt oplysninger, der tegnede et dystert billede af tilstanden i de arabiske lande.

“Jeg har ledt efter nogle positive eksempler, men jeg kunne ikke finde nogen,” beklagede Jan Völkel.

Professoren er ansvarlig for MENA-regionen ved Bertelsmann Transformation Index (BTI), som opgør hvordan det går med den politiske og økonomiske udvikling i nationer som de arabiske. På alle de parametre, som BTI undersøger i sine rapporter, går det den forkerte vej på tværs af MENA-regionen.

“Meningsmålinger viser som oftest, at der er et flertal i landene, som forventer at leveforholdene vil blive bedre inden for de kommende fem år. Jeg tror, at de tænker, at det ikke kan blive værre, end det allerede er. Men realiteten er, at forholdene faktisk vedbliver med at blive dårligere og dårligere,” sagde Jan Völkel.

Det er nu 20 år siden, at FN’s Udviklingsprogram blinkede med advarselslamperne i sin første rapport om den arabiske verden. Førende forskere demonstrerede, at regionen stod over for nogle meget store udfordringer og kom med en række anbefalinger til, hvordan der kunne skabes mere fremgang. Rapporten blev et afgørende udgangspunkt for de udviklingsprojekter, der siden hen er blevet sat i gang, deriblandt dem som er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

Men regionens magthavere lyttede ikke til advarslerne.

“Ingen arabisk regering tog rapporten alvorlig. Ikke en eneste,” sagde Marwan Muasher, som var udenrigsminister i Jordan, da FN-rapporten udkom i 2002. I dag er han vicepræsident for studier hos den amerikanske tænketank Carnegie Endowment for International Peace.

I modsætning til deres ledere ignorerer de arabiske unge ikke virkeligheden. Siden 2011 og lige frem til i dag har de protesteret over magthavernes modvilje mod forandring og deres skødesløse tilgang til fremtiden. At sige sine meninger højt er blevet det nye normale for de unge i regionen.

“Brød, frihed og social retfærdighed var nogle af de første ord, der blev føjet til mit orforråd,” fortalte 23-årig Mira Maged med henvisning til et af de mest brugte slagord under oprøret i hendes hjemland Egypten i 2011.

Dengang var hun endnu et barn, men oprøret såede et frø i hende. I dag er hun en del af Dansk Ungdoms Fællesråds korps af dialogambassadører og arbejder for at styrke de unges deltagelse i samfundet.

 

En bred vifte af morbide symptomer

Som de andre unge arabere, der deltog i konferencen på Syddansk Universitet, har Mira Maged stadig en tro på, at fremtiden kan blive bedre. Og det har eksperterne også, til trods for at alle indikatorerne peger i den gale retning. De forklarede dog, at man kun får øje på håbet, hvis man ser på regionen gennem et anderledes prisme.

Marwan Muasher brugte et citat fra den italienske filosof Antonio Gramsci til at forklare, hvordan han mener, man bør forstå udviklingen i de arabiske lande.

Krisen består præcis i det faktum, at det gamle er ved at dø, og det nye ikke kan blive født. I denne overgang opstår en bred vifte af morbide symptomer, skrev Gramsci om situationen i sit hjemland i 1930’erne.

Ifølge Marwan Muasher indrammer filosoffens ord meget godt, hvad der sker i MENA-regionen i disse år. De gamle magthavere nægter at indse, at deres tid er ovre, mens de unge endnu ikke er i en position, hvor de er i stand til at tage over. I denne overgangsperiode er der masser af tegn på fordærv og masser af protester imod det.

“Status quo er uholdbart. Derfor måtte de arabiske oprør ske. Men vi skal gennem mange, forskellige omgange oprør, før vi kan nå frem til reel forandring,” sagde Marwan Muasher.

Et konkret eksempel på, hvordan sådan en overgangsperiode ser ud, blev beskrevet af Fanar Haddad fra Københavns Universitet. Han forsker i Irak, hvor adskillige bølger af protester er skyllet ind over landet, uden at landets sekteriske magtelite har ændret sig. Tværtimod står de tættere sammen for at bevare systemet, selv om de fremstiller sig selv som hinandens ærkefjender.

Indtil videre er magthaverne lykkedes med at forskanse sig med vold, korruption og nepotisme.

“Men der er et glimt af håb,” sagde Fanar Haddad.

På lang sigt mener forskeren ikke, at eliterne kan modstå det demografiske, økonomiske og økologiske pres. Hvis der samtidig udvikler sig en mere effektiv opposition, vil det kunne fragmentere eliten og skabe en åbning for forandring. Og Fanar Haddad ser tegn på, at ungdommens modstand udvikler sig.

“Hvis du ser på protesterne isoleret, har de ikke skabt ret megen forandring. Men jeg mener, det er bedre at anskue både den irakiske og andre arabiske protestbevægelser som en del af en proces. Demonstranter og aktivister er i en læringsproces, som fortsætter fra generation til generation. Fremtidens protester vil blive endnu mere sofistikerede og kan meget vel bære frøene til en effektiv opposition,” sagde han.

Også Marwan Muasher har tiltro til, at den ungdom som udgør op mod to tredjedele af de arabiske samfund, langsomt vil sætte et større og større aftryk.

“Jeg har store forhåbninger til den nye generation. Den venter ikke på, at regeringerne finder løsninger, men tager sagerne i egne hænder og bruger nye værktøjer. Mange af dem er med os på denne konference, og vi bør lytte til deres stemmer,” sagde Marwan Muasher.

 

Fiasko er en del af processen

Ulig så mange andre konferencer om Mellemøsten var regionens unge godt repræsenteret – både blandt publikum og i panelerne. De satte selv ord på, hvad det er, de gør anderledes end deres forældre.

“De nye generation vil ikke bare sidde passivt og lytte. De vil lære gennem handling, og de vil være en del af løsningen på de problemer, de ser,” sagde Mohamed Alomari, som er landeansvarlig for organisationen GAME i Jordan.

GAME arbejder med at give de unge mere selvtillid gennem sport og idræt og lære dem om fællesskab, sammenhold og inklusion. Det er alt sammen egenskaber, som de unge ikke kan forvente at tilegne sig i deres samfund eller i deres uddannelsessystem, hvor undervisningen fokuserer på udenadslære.

Fælles for de unge er, at de søger væk fra statens etablerede rammer for at realisere deres drømme.

“Hvis vi forventer, at staten skal give os mulighederne, kommer vi til at vente meget længe. De fleste af os, som er her i dag, har fået succes med det, vi brænder for, fordi vi er søgt uden om de formelle rammer for at opbygge de evner, vi har brug for,” sagde Sami Hourani, som er en social iværksætter i Jordan og blandt andet har grundlagt en online uddannelsesplatform, som har tiltrukket 3,5 millioner brugere.

Rigtig mange arabiske unge ønsker at opstarte deres egne virksomheder snarere end at vente på et job i en region, hvor ungdomsarbejdsløsheden nogle steder har rundet 50 procent. På konferencen demonstrerede to forskere, at den store interesse for iværksætteri indtil videre ikke har indfriet dets potentialer. De færreste nye virksomheder overlever, og de skaber ikke flere jobs, end de gamle gør.

Over hele verden er det dog sådan, at de fleste iværksættere mislykkes med deres nye idéer – men det betyder langt fra, at indsatsen har været forgæves.

“Fiasko er ikke det rette ord at bruge, når du taler om iværksættere. Det er en del af processen, at du slår fejl,” sagde Bjarne Palstrøm, som er seniorrådgiver i Dansk Industri og arbejder med at støtte iværksætteri i MENA-regionen.

Den erfaring, det giver at fejle, kan være dét, der gør, at den næste idé bliver til en succes. Men det kan også være, at erfaringen bliver nyttig på andre måder.

“I Tunesien har jeg set, hvordan deltagere i programmer om iværksætteri har draget stor fordel af at være med, men ikke fordi de er lykkedes med at opstarte nye virksomheder. Derimod er de blevet bedre ansatte i andres virksomheder. Det skyldes, at når man gennemgår processen med at blive iværksætter, bliver man bedre til at forstå forretninger, bedre til at motivere andre og bedre til at træffe beslutninger,” sagde Noomen Lahimer, en tunesisk iværksætter og konsulent.

 

Vi har brug for jer

Både i politik og i forretningslivet får de arabiske unge altså vigtig erfaring i disse år. Den udvikling kan ikke aflæses i studier, som dem Jan Völkel og Bertelsmann Transformation Index står bag, men den kan alligevel blive afgørende. Kun fremtiden vil vise, hvad de unge kan udrette, men konferencen gjorde det klart, at der kun er ét håb for forandring i MENA: Ungdommen.

“Jeg er glad for, at unge fra MENA-regionen er til stede her i dag. Vi har brug for jer, jeres erfaringer, jeres engagement og jeres idéer,” lød budskabet fra den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Men hvordan kan et land som Danmark så bedst hjælpe de unge? Ifølge egyptiske Mira Maged er det ved at understøtte muligheder for, at de unge kan udvikle sig uden for de rammer, som begrænser dem i dag. For hende skete det gennem DUF’s dialogambassadører.

“Dette projekt har givet mig muligheden for at erkende, at jeg som ung kan have styrken til at påvirke andres liv. Jeg opdagede et skjult potentiale i mig selv. Vi har brug for flere af disse muligheder,” sagde Mira Maged.