Danner søger en engageret og initiativrig studentermedhjælper, med en international profil, som kan støtte op om Danners projekter under én af projektledernes barselsperiode. Du vil indgå i tæt samarbejde og primært støtte op om Danners internationale programleders arbejdsopgaver. Lige nu har vi partnerskaber i Tunesien, MENA (DAPP), Afghanistan og Palæstina, hvor vi arbejder sammen med lokale kvinderettighedsorganisationer. Stillingen er forankret i afdelingen for Kommunikation & Viden, hvor du sammen med 12 engagerede og fagligt stærke kollegaer, og en lokal kollega i Tunesien, vil være med til at sikre bedre vilkår og indsatser for voldsudsatte kvinder og deres børn.
Vi lægger vægt på, at du er arbejdsom, klar på nye opgaver, initiativrig og kan samarbejde, både med danske og internationale kolleger.
DET ER EN FORDEL HVIS DU:
- Har erfaring med projektarbejde/samarbejde med internationale partnerskaber
- Har kendskab til program og projekt cyklus, herunder monitorering og evaluering
- Har kendskab til arabisk eller fransk
- Har erfaringer fra lignende studenterjob(s)
DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER VIL VÆRE:
- Support til Danners internationale programme manager i dennes daglige arbejde med projekter i Afghanistan, Tunesien, Palæstina mm.
- Støtte op om evaluering og monitorering af projekter og aktiviteter
- Støtte op om arbejdet med at udarbejde status- og afsluttende rapportering til donorer
- Støtte op om dataindsamling og databehandling i forhold til projekter og aktiviteter
- Ad hoc opgaver i afdelingen
DIN FAGLIGE PROFIL:
- Du er i gang med din akademiske kandidat, måske på humanistisk eller samfundsvidenskabelig retning.
- Du er internationalt orienteret, gerne også i dine studier
- Du har erfaring fra andre studiejobs, måske i en politisk ledet organisation
- Du er skriftligt velformuleret
- Du taler og skriver dansk og engelsk flydende og har måske kendskab til fransk og/eller arabisk
DINE KOMPETENCER:
- Du formår at arbejde selvstændigt, men kan også bede om hjælp, når der er behov
- Du er fleksibel, engageret og kan lide at blive udfordret – og du tager gerne imod en opgave, der er ny for dig
- Du værdsætter samarbejde
- Du har gode formidlingsevner
- Du har gode interkulturelle kompetencer
PRAKTISK INFORMATION OM STILLINGEN
Stillingen er på 15 timer om ugen, med start 17. august 2020. Der vil kunne forekomme aftenmøder. Løn efter Danners lønmodel.
Send din ansøgning inkl. CV senest søndag d. 21. juni til job@danner.dk, med teksten ’studentermedhjælper’ i emnefeltet. Vi afholder samtaler i uge 26.
For yderligere information om stillingen, kontakt: Projektleder Ditte Specht, Tlf.: 3078 5859, E-mail: dis@danner.dk