KVINFO søger programrådgiver til Tunesien

Er du fagligt stærk inden for ligestilling og internationalt udviklingssamarbejde? Interesserer du dig for Mellemøsten og Nordafrika? Vil du bo i Tunesien og være med til at arbejde for at styrke ligestilling der og i regionen? Taler du flydende fransk? Så er det måske dig, KVINFO leder efter.

Er du fagligt stærk inden for ligestilling og internationalt udviklingssamarbejde og interesserer du dig for Mellemøsten og Nordafrika? Vil du bo i Tunesien og være med til at arbejde for at styrke ligestilling der og i regionen? Taler du flydende fransk? Så er det måske dig, KVINFO leder efter.

I denne stilling bliver du en del af KVINFO’s internationale team, som med en bevilling fra Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) under Udenrigsministeriet arbejder for at øge ligestilling og sikre kvinders rettigheder i Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan. Vi samarbejder med lokale partnere og har i Tunesien været med til at opnå mere ligestilling i valgloven og forbedret lovgivning om kønsbaseret vold. Lige nu venter vi på, om lovforslag om mere ligelig fordelt barsel og ret til lige arv bliver vedtaget i det nyvalgte parlament.

Sammen med engagerede og dygtige kolleger i Danmark og MENA-regionen kommer du til at:

  • varetage samarbejdet med danske og lokale samarbejdspartnere og Udenrigsministeriets DAPP-repræsentanter
  • udvikle, koordinere, monitorere og rapportere KVINFO’s aktiviteter i Tunesien
  • opsamle og beskrive læring fra programmet og bidrage til formidling af resultater
  • opbygge netværk med relevante ambassader, institutioner, donorer og organisationer
  • repræsentere KVINFO ved relevante møder og konferencer i regionen
  • bidrage til fundraising til KVINFO’s internationale arbejde

Vi forventer, at du kan dokumentere solid erfaring med at arbejde med ligestilling, køn og international udvikling, gerne med erfaring fra MENA-regionen. Du skal desuden skrive og tale fransk på forhandlingsniveau. Kendskab til arabisk vil være en fordel.

Derudover forestiller vi os at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse og mindst 7 års relevant arbejdserfaring
  • har erfaring med internationalt samarbejde og partnerskaber med civilsamfundsorganisationer
  • arbejder selvstændigt og initiativrigt og mestrer at samarbejde og netværke med en bred kreds af aktører på tværs af sociale og kulturelle forskelle
  • kan håndtere komplekse og mangeartede opgaver
  • har erfaring med fundraising
  • arbejder målrettet selv under pres

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Fuld tid og ansættelse i to år med mulighed for forlængelse. Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst i staten. Tiltrædelse den 1. marts 2020.

ANSØGNING

KVINFO arbejder for et frit, ligestillet og mangfoldigt samfund. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Ansættelsesudvalget vil ikke blive præsenteret for ansøgerens navn, køn, alder eller billede.

Send din ansøgning og cv (begge på engelsk) til personale@kvinfo.dk og anfør ”MENA Tunesien Advisor” i emnefeltet.

Ansøgningen skal være fremme senest mandag den 6. januar 2020 kl. 9.00. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3.

For yderligere spørgsmål kontakt venligst international chef Lene Steffen på +45 50 76 33 69 eller e-mail: lene.steffen@kvinfo.dk

 

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed og en selvejende institution under Kulturministeriet. KVINFO’s internationale arbejde udgør en stor del af vores samlede portefølje. Du kan læse mere på www.kvinfo.dk