Aktivister deler strategi for at grundlovsikre kvinders rettigheder

Arabiske kvindeorganisationer har arbejdet hårdt for at grundlovssikre kvinders rettigheder i de nye forfatninger i Tunesien, Egypten og Yemen. De yemenitiske kvinder er især under pres fra konservative modstandere.

Det er en desillusioneret yemenitisk delegation, der ankommer ved mødet i december i Tunis. Efter hårdt pres har de ellers vundet en række vigtige sejre i Den Nationale Dialog, som er gået forud for en egentlig forfatningskommission i Yemen. Men nu oplever de, at politikerne i kommissionen er ved at løbe fra alle deres løfter.

“Flere mandlige politikere er klar til at indgå kompromiser, som ender med at begrænse kvinders rettigheder,” siger Bilqis Abu-Osba med tydelig frustration. Hun er professor i statskundskab ved Sana’a Universitet og leder af en paraplyorganisation for en række yemenitiske kvindegrupper.

Konfrontationer ville have knækket os. Ved at dæmpe tonen lykkedes det at få en kvindekvota igennem i den Nationale Dialog, Bilqis Abu-Osba, professor i statskundskab ved Sana’a Universitet

Forbilledet for hende og flere af de andre deltagere er den måde, hvorpå det er lykkedes de tunesiske og i nogen grad de egyptiske kvinder at få sat tydelige aftryk på deres landes forfatninger, når det gælder ligestilling og kvinders rettigheder.

Dialog i stedet for konfrontation

På konferencen fortæller Anware Mnasri fra værtsorganisationen LET (Ligue des Electrices Tunisiennes), at de tunesiske kvindeorganisationer fra starten har taget en række strategiske valg.

“Vi besluttede, at vi ikke skulle søge konfrontationer. I stedet fokuserede vi på vores ideologiske modstandere, brugte deres argumenter og fokuserede på de positive aspekter i dem. De var både fascinerede og imponerede over styrken i vores argumentation,” fortæller hun. For eksempel har kvindegrupperne brugt en passage fra koranen, hvor en dronning bliver kritiseret – ikke for at være kvinde, men for ikke at tro på Gud. Og det viser, at der ikke er noget problem i, at en kvinde kan regere, argumenterer de.

Derudover var græsrodsarbejde en grundpille i LET’s kampagne. Formålet var at nå langt bredere ud med debatten end til de velstillede lag i hovedstaden.

“Vi forsøgte at skabe en kreativ ånd mellem os,” siger Anware Mnasri. I samarbejde med lokale organisationer har LET afholdt arrangementer, der benytter kreative redskaber som sang og maleri. Her kunne kvinder deltage sammen med deres børn, også selvom de er analfabeter, i undervisning i rettigheder, sundhed og deltagelse i valg – alt sammen med udgangspunkt i kvindernes egne liv.

Modvilje mod kvinder i Den Nationale Dialog

Fra Yemen kunne Bilqis Abu-Osba ligesom tuneserne fortælle, at de under Den Nationale Dialog også har haft succes med en ikke-konfrontatorisk taktik.

“Konfrontationer ville have knækket os. Ved at dæmpe tonen lykkedes det at få en kvindekvota igennem i den Nationale Dialog,” fortæller hun. Som en del af den proces har de organiseret workshops for at øge bevidstheden om kvinderettigheder, men hele tiden uden at gå i direkte konfrontation med modstanderne.

Den taktik har medført afgørende resultater – først og fremmest en beslutning om en kvote på 30 procent kvinder i fremtidige valg og udnævnelser.

Den kompromissøgende tilgang er dog ikke just blevet modsvaret fra dele af den religiøse højrefløj, som Bilqis Abu-Osba og hendes kolleger oplevede kørte en kampagne mod flere af de kvindelige deltagere i Den Nationale Dialog.

“Mange kvinder blev kaldt ateister. De blev ikke respekteret,” fortæller hun.

Det førte til en splittelse, hvor de liberale kvindegrupper i dag ikke er i dialog med de religiøse og konservative kvinder, som det ellers er lykkedes i både Tunesien og Egypten.

Både egypterne og tuneserne understreger på konferencen netop betydningen af, at aktivister og organisationer står sammen på tværs og bygger alliancer både til andre interessegrupper, herunder mandlige politikere og aktivister samt til grupper af kvinder i andre organisationer.

Houthi-bevægelsens overtagelse næppe til kvindernes fordel

Situationen for de yemenitiske kvinder bliver ikke lettere af, at andre aktører har grebet til helt anderledes håndfaste midler. Siden konferencen i Tunis er Houthi-militsen gået til angreb, og har indsat deres egen regering i hovedstaden. Blandt andet har militsen krævet ændringer i sammensætningen af forfatningskommissionen og i det udkast, den næsten har færdig. Detaljerne er ikke kendt endnu, men Bilqis Abu-Osba mener de næppe bliver til kvindernes fordel.

Der er et tydeligt kønsaspekt i forfatningen. Det er et resultat af et stærkt fortalerarbejde fra kvindeorganisationerne Salma El Naqqash, Nazra for Feminist Studies, Egypten

Men selv om ingen endnu ved, hvordan det ender, så er der på konferencen også erfaringer at hente om, hvad man gør, når det politiske klima skifter.

“Situationen skiftede fundamentalt, da Det Muslimske Broderskab fik flertal i den forfatningsgivende forsamling,” fortæller Maissan Hassan fra Women and Memory Forum i Kairo med henvisning til det første egyptiske valg efter revolutionen i 2011.

“De var ikke åbne for vores krav. Men vi blev enige om, at vi var nødt til at arbejde for vores sag uanset hvem, der havde magten.”

Og deres grundige arbejde kom dem til gode, da militæret i 2013 fjernede præsident Morsi, og forfatningsprocessen begyndte forfra. Gennem en koordineret kampagne er det lykkedes at få flere vigtige ændringer igennem.

“Der er et tydeligt kønsaspekt i forfatningen,” vurderer Salma El Naqqash fra organisationen Nazra for Feminist Studies og henviser til en række rettigheder og fremskridt med forfatningens artikel 11, der i et klart sprog fastslår, at der skal være ligestilling mellem mænd og kvinder.

“Det er et resultat af et stærkt fortalerarbejde fra kvindeorganisationerne,” fastslår hun.

Dronningen af Saba fik fornyet håb

På trods af frustrationerne over processen i Yemen, så er stemningen løftet i den efterfølgende to-dages workshop om advocacy-processer som er særligt tilrettelagt for de yemenitiske deltagere – Bilqis Abu-Osbas koalition og unge mænd og kvinder fra ungdomsorganisationen Generations Without Qat, som arbejder regionalt og også er en af KVINFOs samarbejdspartnere. Deltagerne skal igennem en række øvelser og rollespil, som skal give deltagerne fra Yemen mulighed for at omsætte inspirationen fra konferencedagen til en færdig plan og nogle skærpede redskaber til, hvordan de bedst får præget den kaotiske proces i landet.

Og mens yemenitterne flere gange i Tunis giver højlydt udtryk for deres beundring for de resultater, som især de tunesiske kvinder har opnået, så går respekten og beundringen for det utrættelige arbejde, som kvindeforkæmperne udfører under meget svære vilkår i Yemen, også den anden vej.

Efter at have afleveret sit indlæg på konferencens første dag, udnævner en af de jordanske deltagere spontant Bilqis Abu-Osba til Dronning Bilqis, som er det arabiske navn for Dronningen af Saba. Den sammenligning udløser mange grin og et beskedent, men også selvbevidst buk som tak.

I sidste ende er det dog hverken anerkendelsen, de andres erfaringer eller den konkrete træning, som er det vigtigste, som Bilqis Abu-Osba rejser hjem fra Tunis med, “Mødet giver mig håb,” lyder hendes korte konklusion efter konferencen.

Artiklen er en forkortet udgave af orginalartiklen, som kan læses i KVINFO’s webmagasin.