Foto: Allan Grey

Arabiske mænd er fanget mellem fortiden og nutiden

Den hidtil største undersøgelse af mænd og kønsroller i Mellemøsten og Nordafrika tegner et billede en patriarkalsk manderolle, der er under pres. Hjemmet er stadig kvindernes domæne, men der er en spirende interesse for ligestilling og barsel til mænd.

Hvad vil det sige at være en arabisk mand i dag? Og hvordan oplever arabiske mænd de forandringer i samfundet og familiestrukturen, der er i gang i Mellemøsten og Nordafrika?
Det har en stor gruppe forskere undersøgt via omfattende kvalitative og kvantitative interviews med mænd og kvinder i Egypten, Marokko, Libanon og Palæstina.

Resultatet er den hidtil største undersøgelse af mænd mellem 18-59 år i MENA-regionen ‘Understanding Masculinities – Results from the International Men and Gender Equality Survey – Middle East and North Africa’, der fokuserer på en lang række aspekter af livet som mand – fra arbejds- og privatliv, bekymringer og stress, vold i hjemmet, børneopdragelse, faderskab og holdninger til ligestilling.

”Arabiske mænd vil også gerne have bedre muligheder end deres fædre og mødre. Vi har faktisk meget mere tilfælles, end vi tror”

Shereen El Feki
Forsker bag 'Understanding Masculinities'-rapporten

Nye perspektiver

Rapporten er blevet til i samarbejde mellem UN Women og organisationen Promondo, der arbejder for at udbrede ligestilling og forebygge vold i hjemmet i hele verden. I alt har mere end 20 forskere i de forskellige lande bidraget til rapporten under ledelse af seniorforskerne Gary Barker og Shereen El Feki fra Promundo-US.

I alt medvirker mere end 2580 mænd og 2602 kvinder fra Marokko og Egypten i undersøgelsen. Rapporten inddrager også data fra kvinder i de fire lande, og på grund af sin omfattende datamængde giver den helt nye perspektiver på den arabiske mand, forklarer forsker og journalist Shereen El Feki, der også står bag bogen ‘Sex and The Citadel’ om mellemøstlige mænd og kvinders sex.

”Siden 9/11 har der været en framing af arabiske mænd som enten voldelige og aggressive. Men denne undersøgelse viser, at de fleste arabiske mænd prøver at være gode fædre og ægtemænd. Samfundene i de fire lande i undersøgelsen er stadigvæk meget patriarkalske – f.eks. er kun 25 procent af kvinderne på arbejdsmarkedet. Og tallene for hustruvold er høje. Så der er masser af udfordringer. Men hver gang vi lavede interviews, var cirka en tredjedel af mændene relativt progressive i deres holdninger til ligestilling og ville f.eks. gerne bruge mere tid sammen med deres børn.”

Hjemmet er kvindens domæne

Set med danske briller er der dog lang vej til ligestilling i MENA-regionen. Langt størstedelen af mændene i både Egypten og Marokko er familiens primære forsørgere. Og selv om de fleste unge kvinder i de to lande i dag tager en uddannelse, er det i gennemsnit kun hver fjerde, der kommer ud på arbejdsmarkedet.

Hjemmet er derimod kvindernes domæne, og 87 procent af de egyptiske mænd samt 78 procent af kvinderne mener, at en kvindens primære rolle er at passe hjemmet og lave mad. I Marokko gælder det 71,5 procent at mændene og 49 procent af kvinderne. Som en kvindelig respondent på 37 år fra Egypten formulerer det i undersøgelsen:

”Femininitet er en kvinde, der er hjemme. Hun er dronning i hjemmet og står for mad og drikke. Hun tager sig af sin mand og børn. Det er det, vi får at vide.”

 

 

En rigtig mand forsørger sin familie

Den patriarkalske familiestruktur i de fire lande i undersøgelsen betyder, at der hviler et

kæmpe pres på mændenes skuldre. ‘En rigtig mand’ defineres ifølge både de mandlige og kvindelige respondenter som en, der kan forsørge sin familie. Og det kan være svært i en region, hvor arbejdsløsheden er høj, og der ikke er noget socialt sikkerhedsnet, hvis man bliver mister sit job.

Af samme årsag føler mange af mændene i undersøgelsen, at de har ryggen mod muren. 91 procent af de egyptiske mænd bekymrer sig for sin og sin families fremtid. Og 55 procent af dem er ofte er stressede over manglende arbejde eller indkomst.

»Mændene lever under en trykkoger. Deres identitet er hængt op på, hvorvidt de kan forsørge deres familie. Og det er ikke kun mændene, der mener, at de skal tjene pengene i familien, det er oftest også kvinderne. Så de knokler – især i Egypten. Vi interviewede egyptiske mænd, der arbejder 14 timer i døgnet og blev nødt til at tage tremadol (smertestillende medicin) for at komme igennem dagen. Samtidig er der en ret stor udfordring med arbejdsløshed i MENA-regionen. Og det kompromitterer deres maskulinitet, hvis de ikke har et arbejde” siger Shereen El Fekti.

Vold og seksuel chikane

En anden af undersøgelsens pointer er, at der stadig er store problemer med vold i hjemmet og chikane mod kvinder i det offentlige rum, selv om flere lande i MENA-regionen har lavet lovændringer, der giver kvinder ret til skilsmisse og kriminaliserer hustruvold. I Egypten mener 90 procent af mændene og 71 procent af kvinderne f.eks.,  at kvinder må acceptere vold for at holde sammen på familien.

En af rapportens pointer står i kontrast til tidligere forskning på området – nemlig at også yngre mænd med en kortere uddannelsesniveau medvirker til og accepterer chikane af kvinder i det offentlige rum i især Egypten. Over 40 procent af de egyptiske mænd og 43 procent af kvinderne mener, at en kvinde, der befinder sig i det offentlige rum om natten, beder om at blive generet. Og det er der en særlig forklaring på ifølge Shereen El Feki.

”Først og fremmest skal man forstå, at Egypten er et meget hierarkisk samfund. Mange unge mænd er faktisk mere konservative i deres holdninger til kvinderne, end deres fædre – især hvis de føler, at de ‘mister’ jobs til yngre kvinder. Generelt kan man sige, at jo højere uddannelse, mændene har, jo mere progressive, er de når det gælder ligestilling. Men et kort eller mellemlangt uddannelsesniveau er ikke lig med, at mænd lader være med at chikanere kvinder i det offentlige rum,” siger hun og fortsætter:

”Mange kvinderne opdrager stadig deres sønner patriarkalsk. I spørgsmålet om seksuel chikane i det offentlige rum, så siger 84 procent at de egyptiske kvinder, at kvinder der klæder sig udfordrende offentligt, selv er skyld i chikane. Hos mændene er tallet 74 procent. Så det er en generation, der er fanget mellem nutiden og fortiden.”

 

 

Skilsmisserådgivning i Marokko

Lene Ingvartsen er senior programrådgiver i KVINFO og har blandt andet samarbejdet NGO’er i Marokko, Tunesien, Jordan og Egypten med fokus på ligestilling igennem kapacitetsopbygning af NGO’er, workshops og vidensdeling.

Blandt andet har KVINFO været involveret i et NGO-projekt i Marokko, der uddannede dommere i mægling mellem skilsmissepar. Den xwmarokkanske familielov giver lige ret til skilsmisse for begge parter, hvis man har været igennem en forsoningsprocess inden.

En hel del organisationer i MENA-regionen har til formål at forebygge vold i hjemmet og støtte kvinder, der kommer i klemme i det patriarkalske familiemønster. Men ifølge Lene Ingvartsen er det afgørende, at mændene bliver inddraget i NGO-arbejdet.

”Vi og vores samarbejdspartnere arbejder direkte med drengene og mændene og har f.eks. arbejdet med NGO’er, der laver en samarbejdskaravane, der tager rundt i landsbyerne og fortæller om kvinders rettigheder og forebyggelse af vold i hjemmet. Det handler især om at få sat fokus på, hvilke kvindernes rettigheder og ændret drengenes opfattelse af, hvordan det er ok at opføre sig. Der kan være stor forskel på by og landet, hvor mange ofte er analfabeter.”

”Det handler især om at få sat fokus på, hvilke kvindernes rettigheder og ændret drengenes opfattelse af, hvordan det er ok at opføre sig,”

Lene Ingvardtsen,
Senior programrådgiver for MENA-regionen, Kvinfo

Af samme årsag mener Lene Ingvardtsen, at uddannelse et vigtigt redskab i kampen mod ligestilling, men det kan ikke stå alene.

”Denne rapport viser, at det gavner den demokratiske udvikling at arbejde med ligestilling mellem kønnene i Mellemøsten. Uddannelse er en del af løsningen, men der også skal være noget at blive uddannet til. For ellers så skaber det nogle enorme frustrationer, som kan give bagslag for ligestilingen. Det gør også manderollen mindre presset, hvis de er to i familien, der tjener penge. Og 37 procent af mændene i Marokko vil faktisk gerne have mere tid sammen med deres børn, så det er et argument for at få kvinderne i arbejde.”

 

 

Hver tredje mand vil have barsel

Dele af de traditionelle kønsroller bliver dermed udfordret i MENA-regionen, hvor i mere end 80 procent af de arabiske mænd gerne vil tilbringe mere tid sammen med deres børn. Og 37 procent af de marokkanske mænd vil gerne tage barsel. De er tegn på, at manderollen er ved at ændre sig, mener Shereen El Feki:

”Fædrene spiller en vigtig rolle, fordi vi ved, at de mænd, der har set deres fædre hjælpe i hjemmet, er mere tendensen til at hjælpe deres koner. Og faderskabet er i dag en helt socialt accepteret rolle i samfundet – der bliver ikke set ned på mænd, der passer deres børn,” siger Shereen El Feki og nævner en saudiarabisk Coca-cola-reklame, hvor en far lærer sin datter at lære at køre bil – noget som man næppe havde set for bare ti år siden.

Hvad kan vi lære af rapporten i Vesten?

”At arabiske mænd er mere komplekse, end vi tror. Vi er ikke så forskellige. Der er også udfordringer med hustruvold og sexchikane i den vestlige verden – se bare på Harvey Weinstein. Og flere af vores data modsiger til hinanden på visse områder. Men det er jo kendetegnene for mennesker – vi er sammensatte. Men arabiske mænd vil også gerne have bedre muligheder end deres fædre og mødre. Vi har faktisk meget mere tilfælles, end vi tror,” siger Shereen El Feki.