Der skal tal på for at få has på volden mod kvinder

Danners marokkanske og tunesiske partnere var besøg i Dannerhuset i november 2014 for at lære, hvordan man i Danmark bekæmper vold mod kvinder og samarbejder mellem myndigheder og civilsamfund. Foto: Janne Louise Andersen

I Egypten har Det Nationale Kvinderåd igangsat en national undersøgelse om omfanget og karakteren af fysisk vold og andre overgreb mod kvinder i samarbejde med Institut for Demografiske og Sociale Studier i Kairo (CAPMAS).

Vold i familien – og også i det offentlige rum – betragtes stadig som et ’privat problem, som kvinder ikke taler med andre om – og slet ikke anmelder til politiet Karin Helweg-Larsen, konsulent for Kvinderådet og Det Nationale Kvinderåd

Men hvordan er det lige, man indsamler denne sensitive information fra kvinder fra alle lag i et land med 88.000.000 indbyggere?

”For det første betragtes vold i familien – og også i det offentlige rum – stadig som et ’privat problem, som kvinder ikke taler med andre om – og slet ikke anmelder til politiet. Det kan derfor være vanskeligt at få korrekte, troværdige oplysninger om voldsudsættelse, især vold i hjemmet,” siger seniorforsker og retsmediciner Karin Helweg-Larsen, der er en af Danmarks eksperter i vold mod kvinder og i dataindsamling. Hendes ekspertise har Kvinderådet stillet til rådighed for Det Nationale Kvinderåd og CAPMAS.

Karin Helweg-Larsen forklarer, at undersøgelsen skal gennemføres ved interview og udfyldelse af spørgeskemaer i kvinders hjem. Det vil som regel kræve, at kvindens mand og andre mandlige familiemedlemmer ikke er vidende om undersøgelsens formål, at afdække vold mod kvinder.

Hvornår er man udsat for vold?

Men også tolkningen af, hvad der er vold, kan variere meget fra kvinde til kvinde – og fra land til land – og det har afgørende betydning for, hvor stor voldshyppighed en spørgeskemaundersøgelse kan afsløre. Tidligere undersøgelser i Egypten har vist, at kvinder ikke opfatter fysiske overgreb i hjemmet som ”fysisk vold”, hvis volden eksempelvis er udøvet som mandens ’reaktion’ på, at maden er brændt på, eller at han ikke var orienteret om sin kones aktiviteter uden for hjemmet, forklarer Karin Helweg-Larsen. Og der kan være angst forbundet med at berette om vold i det offentlige rum, herunder vold fra politi. Der er derfor en risiko for, at der vil være en underrapportering af kvinders udsættelse for vold både i og uden for hjemmet.

Derfor skal der omtanke til, når man skal indsamle data på området. Så sammen med de egyptiske

Karin Helweg-Larsen er medforfatter på den danske undersøgelse, ’Voldens Pris’, der kortlagde udgifter som følge af vold mod kvinder i retsvæsen, sundhedsvæsen og hjælpeorganisationer. Undersøgelsen fra 2012 skønner at ca. 26.000 kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold.

Karin Helweg fra og Det Egyptiske Kvinderåd i Kairo. Foto: Privat

Karin Helweg-Larsen sammenmed Det Egyptiske Kvinderåd i Kairo. Foto: Privat

sociologer og statistikere, har Karin Helweg-Larsen gennemgået udformningen af spørgeskemaet og bidraget til, at der indsamles oplysninger, som kan belyse de personlige og økonomiske konsekvenser af vold mod kvinder i hjemmet og i det offentlige rum.

”I Danmark har vi i Kvinderådet, LOKK og Danner mere end ti års erfaringer med at kortlægge voldens omfang og karakter – og i at udnytte disse erfaringer i en tæt dialog med Ligestillingsministeriet med henblik på optimere den nationale indsats mod volden,” siger Karin Helweg-Larsen, som mener, at disse erfaringer kan få stor betydning for undersøgelsen og den efterfølgende udformning af en strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder i Egypten. Hun understreger dog, at man ikke bare kan sammenligne voldsdata i forskellige lande. Dels bruges der forskellige voldskategorier, dels er de økonomiske omkostninger meget forskellige.

”I Egypten er der kun enkelte kvindekrisecentre, få kvinder vover at politirapportere volden, og der er få hjælpeforanstaltninger i sundhedsvæsenet. Det er netop de indsatser, der koster meget i andre lande, der aktivt kæmper for at udrydde vold mod kvinder,” siger hun.

Flere tunesiske kvinder bryder med partnervold

I Tunesien er der bedre tal på volden. De offentlige myndigheder ONFP lancerede i 2010 en rapport, der dokumenterer, at næsten halvdelen af alle kvinder i Tunesien har været udsat for vold mindst én gang i deres liv.

Det er en kæmpe sejr for os, at volden ikke længere kun er et privat anliggende. Kvinderne og deres netværk ved, at vold ikke skal accepteres Meriem Ben Lamine, Danners konsulent i Tunesien

Det høje antal i Tunesien kan være et udtryk for, at kvinder i højere grad tør tale højt om volden, mener Meriem Ben Lamine, der er koordinator for projektet i Tunesien. Hun gæstede Danner i januar 2015, hvor hun gjorde status på projektet ’Domestic Violence in Tunisia’, som også indebærer udvikling af fælles dataindsamlingsmetoder.

Hun bakkes op af Trine Rønde Kristensen, overlæge og leder af Center for Voldsramte i Region Hovedstaden.

”Tallet er højt, men det er en positiv udvikling, hvis det er udtryk for at flere gør op med volden. Partnervold er dog stadig stærkt tabubelagt,” siger Trine Rønde Kristensen, som var med Danner i Tunesien i januar 2015, hvor hun blandt andet bidrog med sin viden fra arbejdet med voldsudsatte i Danmark ved et seminar.

Med loven i hånden siger kvinder fra

At tabuet er blevet mindre i Tunesien kan hænge samme med, at kvinder har fået flere rettigheder siden revolutionen i 2011, hvor vold mod kvinder kom på den politiske dagsorden, fortæller Meriem Ben Lamine.

I Tunesien har Danner siden 2013 støttet faglige seminarer om krisecenterledelse, dataindsamling og tværsektorielt samarbejde og faglig sparring.

Forkvinde for Danner Randi Theil og Danners konsulent i Tunesien Meriem Ben Lamine hos Danner. Foto: Danner

Forkvinde for Danner Randi Theil og Danners konsulent i Tunesien Meriem Ben Lamine hos Danner. Foto: Danner

”Staten skal gribe ind over for partnervold. Det blev skrevet ind i vores grundlov efter 2011, siger hun og refererer til grundloven fra januar 2014, hvor der i artikel 46 står ”The state takes all necessary measures in order to eradicate violence against women.”

”Det er en kæmpe sejr for os, at volden ikke længere kun er et privat anliggende. Kvinderne og deres netværk ved, at vold ikke skal accepteres,” siger hun.

Når kvinder i Tunesien har brudt med volden, ved de dog ikke, hvor de skal gå hen, fortæller Meriem Ben Lamine. Det tunesiske system er nemlig indviklet.

”Hvis kvinderne møder en mur af et uigennemskueligt system, er der en reel risiko for, at de ryger tilbage til det voldelige forhold,” siger hun og forklarer, at ofte modarbejder instanser hinanden, og det efterlader kvinden i et limbo. Derfor er det vigtigt, at instanser samarbejder på tværs, og det skal projektet ’Domestic Violence in Tunisia’ sørge for med netværk og samarbejde på tværs af NGO’er og offentlige institutioner.

”Politiet sender kvinden til juristen, som sender kvinden videre til lægen, men lægen kender ikke til den videre sagsbehandling. Det ville være en kæmpe hjælp, hvis politiet, juristen og lægen udvekslede erfaringer og på den måde hjalp voldsudsatte,” siger Trine Rønde Kristensen.

Det gælder også i Danmark, hvor Center for Voldsramte forsøger at skabe samme solide, faglige netværk.  “Vi ville også kunne hjælpe sårbare patienter, herunder voldsudsatte, til at få bedre hjælp, hvis vi talte mere sammen på tværs af afdelinger, sektorer og væsener, og på tværs af faggrupper,” siger hun.

”Fagligt netværk er altafgørende. Vi ved, at mange kvinder udsættes for vold i Tunesien, men vi kan ikke løse det alene,” siger Meriem Ben Lamine.

Bagom Historien

Under Det Arabiske Initiativ, har Kvinderådet, Danner og Landsforeningen af ​​kvindekrisecentre i Danmark (LOKK) iværksat en række projekter i MENA-regionen for at bistå nationale NGO’er i bekæmpelsen af ​​vold mod kvinder og fremme af kvinders rettigheder. Alle tre organisationer har mange års erfaring i arbejdet med kvinders rettigheder og voldsramte kvinder og det er netop dette fælles og dybdegående vidensgrundlag, der sætter rammen for programmet. Projekterne under programmet har fokus på dialog, networking og erfaringsdeling som f.eks. udveksling af metoder i arbejdet med kvinder på krisecentre og ved dataindsamling.

Aktuelt samarbejder en række forskningsinstitutter i EU under EIGE, Det Europæiske Institut for Ligestilling, om at udvikle standarder for dataindsamling om vold mod kvinder – og at indhente data, der kan belyse de personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser af vold mod kvinder.

Den europæiske undersøgelse Violence against Women Survey er den største om vold mod kvinder i EU. Den bygger på interview med 42.000 tilfældigt udvalgte kvinder i alderen 18 år til 74 år.

Det Nationale Egyptiske Kvinderåd besøgte i september 2014 Kvinderådet i København. Her mødte de bl.a eksperter fra Det Nationale Voldslaboratorium under Kvinderådet. De blev her orienteret om de danske erfaringer med at kortlægge vold mod kvinder og beregne, hvor meget volden koster samfundet og den enkelte kvinde. Disse erfaringer har organisationen i Egypten ønsket at benytte i planlægningen af den kommende befolkningsundersøgelse. Se billeder fra besøget her.