Egypten tager væsentligt skridt i kampen mod kvindelig omskæring

Civilsamfundsorganisationer klapper i hænderne over den egyptiske regerings skærpelse af strafferammen for at begå kvindelig omskæring (FGM). Ni ud af ti egyptiske kvinder er omskåret, og lovændringen er tegn på, at myndighederne er ved at forstå, hvad det handler om: Kvinders rettigheder.

Op til 20 år i fængsel. Sådan lyder den nye strafferamme for at medvirke til kvindelig omskæring – bedre kendt som FGM (se faktaboks) – i Egypten, hvis parlamentet vedtager den skærpelse af loven, som landets regering præsenterede onsdag den 20. januar. Fremadrettet vil loven også give mulighed for at straffe læger og andet sundhedsfagligt personale, der gennemfører indgrebet, samt tvangslukke de faciliteter, hvor FGM finder sted.

For mange aktivister, civilsamfunds- og kvinderettighedsorganisationer var skærpelsen en kulmination på flere års lobbyarbejde.

”At sætte en stopper for FGM i Egypten kræver en konstant indsats på mange niveauer og på tværs af mange sektorer.”

Amel Fahmy
Direktør for den egyptiske kvinderetsorganisation Tadwein

Amel Fahmy, direktør for den egyptiske kvinderetsorganisation Tadwein, der i flere år har arbejdet på at skabe opmærksomhed på den skadelige praksis, skrev blandt andet på Facebook:

”I dag er jeg så glad og opstemt over at se, at det, vi kæmpede for, endelig bliver til virkelighed, og at enhver sundhedsfaglig person som forsøger at gennemføre dette overgreb under falske forudsætninger vil miste sin licens til at praktisere og ryge direkte i fængsel, og enhver sundhedsfacilitet som indvilliger i at foretage FGM ikke længere vil gå ustraffet.”

 

En kulturel praksis, der stikker dybt

Man har omskåret kvinder i Egypten siden faraoernes tid, og selvom kvindelig omskæring har været forbudt ved lov i Egypten siden 2008, er praksissen stadig udbredt.

Ifølge et nationalt studie af folkesundheden fra 2014 var 92 procent af alle egyptiske kvinder mellem 15 og 49 år omskåret. Kulturelle praksisser er svære at ændre, og selvom en videnskabelig undersøgelse publiceret i maj 2020 viser, at det går den rigtige vej, og antallet af yngre kvinder, der er omskåret, falder, ligger procentsatsen stadig tættere på 90 end på 80.

”At sætte en stopper for FGM i Egypten kræver en konstant indsats på mange niveauer og på tværs af mange sektorer,” siger Amel Fahmy.

Et studie fra 2014 af egyptere mellem 13 og 35 år viste blandt andet, at syv ud af ti havde til hensigt – såfremt de fik en datter – at lade hende omskære. For Amel Fahmy er dette et klart bevis på, at tidligere indsatser ikke har adresseret det dybereliggende problem.


Fra sundhed til rettighed

Det kan der være noget om. For faktisk har spørgsmålet om kvindelig omskæring været aktuelt i Egypten i en årrække. I 90’erne og 00’erne tog regimet under Egyptens tidligere præsident Mubarak emnet op og – støttet af udenlandske donorer – igangsatte statslige initiativer, der skulle dæmme op for praksissen. Det lykkedes ikke.

”Traditionelt er FGM foregået under ikke-sterile forhold og foretaget af lægmænd med alvorlige fysiske komplikationer for kvinden til følge, og det var ud fra dette sundhedsperspektiv, at regimet og donorerne italesatte FGM.”

Anna Villumsen
Projektleder, Kvinderådet

Fejlen var, at myndighederne angreb problemet forkert, forklarer Anna Villumsen. Hun er projektleder i Kvinderådet, der samarbejder med Tadwein som en del af KVINFOs program for ligestilling i Mellemøsten og Nordafrika, som finansieres af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

”Traditionelt er FGM foregået under ikke-sterile forhold og foretaget af lægmænd med alvorlige fysiske komplikationer for kvinden til følge, og det var ud fra dette sundhedsperspektiv, at regimet og donorerne italesatte FGM,” siger Anna Villumsen.

Konsekvensen var, at omskæring blev et medicinsk anliggende. Det rykkede ind på sygehuse, klinikker og praksisser, hvor uddannet sundhedspersonale stod for indgrebet under ordnede, sterile forhold – på trods af, at det altså var ulovligt.

I 2018 besluttede Tadwein at sætte fornyet fokus på problemet. Organisationen samlede 13 civilsamfundsorganisationer i en taskforce, der begyndte at lobbye for at skabe opmærksomhed om praksissen. En del af strategien har været at ændre diskursen og få spørgsmålet op på politisk niveau, fortæller Anna Villumsen:

”Tadwein og taskforcen er gået efter at italesætte og adressere FGM på en måde, der er mere i sync med virkeligheden, nemlig med et fokus på piger og kvinders rettigheder og ret til selvbestemmelse over egen krop, hvilket stod i skarp kontrast til det sundhedsperspektiv, som regimet havde anlagt.”

 

Politisk opmærksomhed

Hvis man arbejder med kvinders rettigheder er den egyptiske kontekst ekstremt svær at navigere i, fortæller Anna Villumsen. De komplekse vilkår er med til at sætte taskforcens resultater i relief; på de to år, der er gået, siden taskforcen så dagens lys, er der nemlig sket en hel del.

For det første er det nationale ansvar for kvindelig omskæring rykket fra Det Nationale Befolkningsråd til Det Nationale Kvinderåd og Det Nationale Råd for Børn og Moderskab. Et skift, Anna Villumsen kalder ”fornuftigt”, fordi problematikken jo netop handler om kvinder.

Dertil kommer, at disse to ansvarlige statsinstitutioner er begyndt at italesætte praksissen ud fra et rettighedsperspektiv, hvor de for eksempel fremhæver kvinders ret til at bestemme over egen krop – helt i overensstemmelse med civilsamfundets tilgang og taskforcens anbefalinger.

Lovændringen er endnu et skridt i den rigtige retning.

”Den øgede strafferamme er et skridt på vejen, fordi den er et symbol på, at der er politisk fokus på området, selvom jeg ikke mener, at straf nødvendigvis er den rigtige vej,” siger Anna Villumsen og drager en parallel til den nyligt vedtagne samtykkelovgivning i Danmark.

”Der er jo ingen, der tror, at samtykkeloven i sig selv er nok til at forhindre voldtægter, men den sender et klart signal om, at politikerne anerkender og er opmærksomme på, at der er et reelt problem, som vi skal fortsætte med at bekæmpe på flere planer.”


Loven kan ikke stå alene

I forbindelse med en tidligere skærpelse af strafferammen for at bryde loven om FGM var Amel Fahmy skeptisk over for, om det ville have en effekt på antallet af piger, der udsættes for det ødelæggende indgreb i Egypten. Selvom hun er glad for regeringens nye udspil – der øger strafferammen markant fra 2-7 til 5-20 år – understreger hun, at loven ikke kan stå alene:

“Det er vores erfaring, at hårdere straffe ikke betyder noget, hvis ikke også loven håndhæves og suppleres med intensive og vedvarende oplysningsarbejde og fortalervirksomhed,” vurderer Amel Fahmy.

Hun peger blandt andet på, at der stadig ikke findes en ordentlig anmeldelsesmekanisme – kun en børnetelefon, der ikke har autoritet til reelt at handle på indkomne anmeldelser – og at den øgede straframme også for familiemedlemmer afholder folk fra at reagere. Derfor er det også kun de sager, hvor piger er døde under indgrebet, der indtil nu er blevet anmeldt.

 

Fokus på lægernes rolle

Til gengæld giver lovændringsforslaget øget muligheder for at bremse den udbredte lægefaglige indblanding i FGM.

Dels bliver der sat en stopper for det smuthul, der tidligere kun straffede ”omskæring uden medicinsk begrundelse”, hvilket gav læger mulighed for at retfærdiggøre indgrebet ud fra et lægefagligt behov. Dels vil læger, der dømmes for at have foretaget en kvindelig omskæring, få frataget deres licens til at praktisere.

Disse stramninger understøtter en anden gren af Tadwein og taskforcens arbejde, der netop har været fokuseret på det lægefaglige aspekt. For til trods for at egyptiske læger i vidt omfang foretager kvindelige omskæringer, har indgrebet ikke været del af pensum på de egyptiske medicinstudier. Uden en dybere faglig viden om og forståelse af indgrebet og problematikken har læger svært ved at anlægge en kritisk tilgang eller direkte nægte at foretage indgrebet, når de bliver opsøgt og spurgt til råds af forældre, der ønsker eller overvejer at omskære deres døtre.

Det ændrer sig nu.

Ved at bringe forskellige parter sammen – de medicinstuderende, universiteterne og sundhedsministeriet – er det lykkedes taskforcen at få et undervisningsmodul om anti-FGM optaget i pensum på det ene af landets tre medicinstudier. Forhandlinger med de to øvrige uddannelsesinstitutioner er i fuld gang. Der bliver nok at se til i 2021.

 

 

Vil du vide mere?

LIGESTILLING, RETTIGHEDER OG VERDENSMÅL I MELLEMØSTEN OG NORDAFRIKA