En nødvendig alliance står sin prøve i Tunesien

Der arbejdes på mange fronter for, at Tunesiens banebrydende lov om afskaffelse af vold mod kvinder skaber reel forandring. Civilsamfund, dommere, politi og tusindvis af frivillige kræfter har indgået hidtil usete alliancer for at skubbe på udviklingen.

Den 52-årige dommer Abdulhamid Al Naoui hilser os velkommen og følger os ind på sit kontor. På døren hænger et skilt, hvorpå der står: ”Afdelingen for Familier og Børn”. Det er en nyoprettet afdeling i retten i den nordvestlige tunesiske by El Kef, der særligt varetager sager om vold i familien.

Abdulhamid åbner et skab og tager en slikskål frem.

”Værsgo’ tag noget! Vi har desværre ikke andet at byde jer,” siger dommeren undskyldende og forklarer, at slikskålen normalt bruges til at trøste de små børn, som ledsager deres forældre til retslokalet.

”Jeg bliver nødt til at tænke kreativt, da det er vigtigt for mig at forsøge at skabe de bedste rammer for en svær samtale,” tilføjer han og fortæller, at det gode gamle slik-trick plejer at virke.

Abdulhamid har været dommer i El Kef i 13 år, men for nylig har han fået nogle helt nye samarbejdspartnere i byen: kvindeorganisationerne.

I El Kef kan dommeren Abdulhamid Al Naoui også mærke, at der blæser nye vinde i de tunesiske hjem, hvor kvinderne er begyndt at gøre brug af deres rettighed.

”Vi er privilegerede, fordi vi har en dommer som Abdulhamid i vores by. Han er den største hjælp, vi kan få, når det handler om at gøre brug af de nye rettigheder, som Lov 58 har sikret de tunesiske kvinder,” siger Karima Brini, formand for organisationen Kvinden og Medborgerskabet, som driver et center i El Kef, der tilbyder rådgivning og hjælp til områdets kvinder.

De seneste par år, er der blevet skabt en ny og nødvendig alliance mellem retssystemet og kvindeorganisationen i byen.

Jeg bliver nødt til at tænke kreativt, da det er vigtigt for mig at forsøge at skabe de bedste rammer for en svær samtale.

Abdulhamid Al Naoui
Dommer, El Kef

Håbet er at skabe de bedste rammer for implementering af den internationalt roste Lov 58, der har som erklæret mål at afskaffe vold mod kvinder i et land, der har kæmpet med netop dét problem i årtier.

”Lov 58 er i ordets bogstaveligste forstand en revolution inden for lovgivning. Der er ingen tvivl om, at loven er et resultatet af en kæmpe indsats fra civilsamfundet,” siger Abdulhamid.

Kvantespring i lovgivning om vold mod kvinder

I juli 2017 vedtog det tunesiske parlament enstemmigt Lov 58 og satte dermed Tunesien på verdenskortet som bannerfører for kvinders rettigheder. Selv Danmark og de andre europæiske lande måtte se sig overhalet af et af verdens yngste demokratier. Loven trådte i kraft i februar 2018.

Ifølge lektor i jura ved Carthage Universitet Monia el Qari er loven unik, fordi den har givet nye og mere fyldestgørende definitioner af kønsbaseret vold:

”Jeg ser den i sandhed som en revolution inden for denne form for lovgivning, fordi den giver kvinderne flere rettigheder og en tiltrængt beskyttelse. Loven anerkender bredt de problemer, der er med kønsbaseret vold. Langtfra alle former for vold var omfattet i den gamle lovgivning.”

Lov 58 omfatter fem former for vold, som den er sat i verden for at afskaffe: fysisk, seksuel, psykisk, politisk og økonomisk vold. Den tidligere lovgivning beskæftigede sig udelukkende med de første to kategorier.

Derudover har Tunesien med Lov 58 gjort op med ideen om, at dét, der sket i familien, ikke er et anliggende for staten. Modsat strafferetlige bestemmelser der hovedsageligt beskæftiger sig med vold i offentlige rum, gør Lov 58 det muligt at retsforfølge personer, der udøver vold, uanset hvor den finder sted – også hvis den finder sted inden for hjemmets fire vægge.

Ydermere giver den ikke voldsmænd mulighed for at slippe fri for straf, hvis vedkommende angrer eller gifter sig med sit offer, som det var tilfældet ved den kontroversielle ”skammens paragraf” eller ”Marry your rapist-paragraf”

Den tunesiske minister for kvinder, børn og familie, Néziha Labidi, nævnte i en tale i juni 2019, at domstolene har modtaget 40.000 sager om vold mod kvinder fra februar 2018 – hvor loven trådte i kraft – til udgangen af 2018.

Bedre forhold for voldsramte kvinder

De radikale juridiske ændringer, som Lov 58 indførte, glæder tunesiske kvinderetsforkæmpere. For Moufida Abbasi fra kvindeorganisationen AFTURD er det et stort skridt i den rigtige retning:

”At den politiske vold er en del af loven, er en kæmpe sejr for os. Det ser man ikke i andre landes lovgivninger. Det betyder, at ingen kan udfordre kvinders ret til at deltage i det politiske liv.”

Og Karima Brini er enig:

”Loven styrker kvindens plads i samfundet. Nu kan ofret væbne sig med en juridisk tekst, når hun henvender sig til myndighederne og det gør, at hun står stærkere. Vi kan allerede mærke en forskel, særligt hos politiet, hvor sager om vold bliver taget langt mere alvorligt.”

I El Kef kan dommeren Abdulhamid også mærke, at der blæser nye vinde i de tunesiske hjem, hvor kvinderne er begyndt at gøre brug af deres rettigheder:

”Blandt de voldssager, som jeg sad med før 2017, var der kun én ud af ti, der omhandlede vold mod kvinder. I 2019 ser vi dagligt sager om dette emne.”

Karima Brini arbejder til dagligt som lærer og bruger sin fritid på at kæmpe for kvinders rettigheder i byen El Kef.

Fra september til november i år afsagde retten i El Kef 46 domme om beskyttelse. Det betyder, at staten påtager sig ansvaret for en kvindes sikkerhed. Denne form for sag kan hastebehandles og det giver kvinderne et tiltrængt pusterum fra voldelige ægtemænd, mener kvindeorganisationer.

Med den nye lov har dommeren ligeledes mulighed for at give manden tilhold i en periode på op til seks måneder.

Vi kan allerede mærke en forskel, særligt hos politiet, hvor sager om vold bliver taget langt mere alvorligt

Karima Brini
Leder, kvindecentret i El Kef

Og det er en meget positiv forandring, mener Karima Brini:

”Før loven fik kvinden tæsk og blev måske smidt ud af hjemmet sammen med sine børn. Hvis hun henvendte sig til myndighederne, blev hun ofte afvist. Før kunne vi ikke hjælpe hende. Nu er det muligt for dommeren at udstede en ordre, så kvinden kan blive i hjemmet og manden bliver forment adgang.”

Tidligere forsøgte Karima at finde et vandrehjem eller et sportscenter, hvor de voldsramte kvinder kunne overnatte, men hvis det ikke lykkedes, var de efterladt til sig selv. I værste fald endte de som hjemløse.

Abdulhamid peger også på et andet element i den nye lov, som har givet domstolene mulighed for at understrege, hvor alvorlig en forbrydelse vold er. En dommer kan nu vælge at fortsætte med voldssager, også i tilfælde hvor kvinden frafalder anklagen. Tidligere var dommeren tvunget til at droppe sagen, hvis kvinden ønskede det.

Behov for kompetenceudvikling

Selvom Abdulhamid anser Lov 58 som et fremskridt, så har loven også indført væsentlige juridiske nyskabelser, der ifølge Abdulhamid ikke har været nemme at vænne sig til for den tunesiske dommerstab.

”Vi bliver nødt til at være ærlige: Dommerne var ikke så begejstrede for loven. Vi er vant til at indrette os efter skiftende lovgivning, men Lov 58 betød en radikal ændring i den måde, vi skulle se på familie-sager. Tidligere tog jeg og mine kollegaer større hensyn til den sociale sammenhængskraft og det at værne om familien, men nu er vi forpligtet til at bruge vores beføjelser til at afskaffe alle former for vold mod kvinder. Det er vores første prioritet,” forklarer Abdulhamid.

Han nævner, at der stadig er diskussioner blandt dommerne om, hvordan man kan tage et så stort juridisk spring på en forsvarlig måde, så alle sagerne behandles ens og det ikke bliver op til den enkelte dommer at vurdere, hvor snittet skal være.

Med lov 58 fik parlamentet skabt det juridiske fundament for forandring. Men der er ifølge civilsamfundsorganisationer stadig meget arbejde for at sikre, at lovteksten skaber reel forbedring for tunesiske kvinder.

”For mig vil den 26. juli 2017 altid være en historisk dag, hvor samtlige parlamentsmedlemmerne stemte for Lov 58.  Det var en stor sejr for os som kvinder og som tunesere. Vi sad klistret til skærmen og fulgte med. Det er en lov, som har brudt den tavshed om vold mod kvinder, der har eksisteret i flere generationer,” siger Moufida Abbasi fra organisation AFTURD, der samarbejder med danske Danner.

Selvom loven blev en realitet, er kvinderne stadig på barrikaderne og flere initiativer er sat i søen for at klæde de forskellige aktører på til at klare opgaven.

Igen tog det tunesiske civilsamfund et stort ansvar og udviklede en række vejledninger til forskellige statslige instanser om deres ansvar og rolle. Det var særligt nødvendigt, fordi staten ikke havde øremærket midler til at selve implementeringen af lovgivningen.

”Vi opdagede hurtigt, at der var behov for at tilbyde vores frivillige i rådgivningscentrene et træningsforløb, så de opnår en fælles forståelse for loven og får styrket deres kompetencer. Det er vigtigt, at de folk, der arbejder i disse centre, kan give den bedste rådgivning til de tunesiske kvinder. Derfor er det essentielt, at de ved, hvordan man bruger loven, så vi i samarbejde med kvinderne kan holde myndighederne fast på deres opgaver,” siger Moufida Abbasi.

Netværket “Tunisian Network of Listening and Accommodation Centers for Women Victims of Violence” udgav i 2019 i samarbejde med AFTURD og støttet af danske Danner et hæfte med detaljeret information om loven og hvordan den deler ansvarsområderne mellem aktørerne i Tunesien. Hæftet blev delt ud til alle netværkets medlemmer og samarbejdspartnere samt relevante stakeholders, som politi og dommere. Derefter fulgte de op med kurser og træning.  Aktiviteterne er del af Gender Equality Programmet (GEP), som støttes af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).

Og det arbejde har allerede vist sit værd:

”Når en politimand ser, at en kvinde har styr på lovgivningen, så bliver det vanskeligt for ham at tilsidesætte sagen,” siger Karima Brini, der har brugt vejledningen til at træne frivillige og ansatte i kvindecentret i El Kef.

Også andre aktører end Karima og Moufidas organisationer arbejder for at sikre implementeringen af Lov 58.

”Det tager lang tid at træne dommere, politi og andre, der har berøring med loven. Men når det sker, er det en stor gevinst for alle. Tag for eksempel dommeren Abdulhamid. Først var han med til at lave en vejledning til dommerne om Lov 58. Efterfølgende blev dommere overalt i landet trænet som et led i et samarbejde mellem DAPP-partneren Euro-Med Rights og det tunesiske dommerforbund,” fortæller Karima.

Fra personlig sag til mærkesag

I ørkenbyen Tozeur ved den algeriske grænse, 371 km syd for hovedstaden Tunis, blev en kvindelig lærer ved navn Naima Mansour for tre år siden verbalt overfaldet af en af sine mandlige kolleger. Hun følte sig ydmyget foran sine elever og resten af staben på skolen. Hun var vred og såret og hun vidste ikke meget om sine rettigheder dengang.  I 2017 hørte hun for første gang om den nye Lov 58. Den dag besluttede hun sig for, at ingen andre kvinder fra området, hvor hun bor, skal føle sig magtesløse, hvis de bliver udsat for vold.

Naima Mansour fra byen Tozeur mener at der bør investeres mere tid og resurser på forebyggelse af vold.

”Jeg blev så glad, da jeg fandt ud af, at der er organisationer, som arbejder for at gøre kvinder mere bevidste om deres rettigheder og hvordan de kan gøre brug af dem. Den kvinde, der ikke formår at benytte disse muligheder, kan nemt blive offer for misinformation og på den måde blive såret to gange og i sidste ende ikke opnå retfærdighed,” siger Naima, der er en del af et netværk som koordineres af AFTURD og har til formål at styrke samarbejdet mellem kvindecentrene i Tunesien.

I dag er hun kørt 12 timer med bus til hovedstaden, Tunis, for at deltage i en workshop om, hvordan civilsamfundet kan skabe bedre oplysning om Lov 58. Workshoppen er organiseret af AFTURD i samarbejde med Danner og med støtte fra DAPP under KVINFOs Gender Equality Programme.

Under workshoppen understreger Naima forebyggelsesarbejdet, som et vigtigt element i kampen for at afskaffe vold mod kvinder:

”Vi bliver nødt til at arbejde mere med forebyggelse og tage fat i de unge generationer, for det vil være en store investering i vores fremtid. Vold i hjemmet kan let udvikle sig til andre voldsformer i skolen og på gaden.”

De andre deltagere nikker.

Ved siden af Naima sidder den 29-årige Manal Metem fra byen Medenine, der ligger på grænsen til Libyen. Hun beskriver, hvor nervøs hun var den dag i juli 2017, hvor parlamentet skulle stemme om Lov 58:

Manal mener, at hun tilhører en ny generation af feminister i Tunesien, der ikke arbejder på at få indført nye love, men bruger mere energi på at bygge videre på det arbejde som de tidligere generationer har gjort.

”Jeg fulgte med, da loven blev stemt ind i parlamentet. Jeg sad med lukkede øjne. De jeg åbnede dem, kunne jeg nærmest ikke tro på, at alle 146 medlemmer i salen havde stemt for,” fortæller hun.

Fra byen i grænselandet beretter hun om, at loven har skabt en positiv udvikling:

”På trods af at jeg kommer fra et konservativt område, så mærker jeg støtte fra samfundet. Og alle er klar over, at det er vanskeligere at implementere loven, end at få den igennem parlamentet,” siger hun og forsætter:

”Når jeg lytter til den lokale radio, så er der begyndt at være flere, der henviser til loven og fortæller, at det er strafbart at udøve vold mod kvinder. Det oplever jeg ofte. En anden ting, som jeg har lagt mærke til, er et program med titlen ”Spejl”. Her modtager radioen opkald fra voldsramte kvinder, der spørger til, hvor de kan finde hjælp og hvordan de kan benytte sig af Lov 58.”

Manal peger på, at hun tilhører en ny generation af feminister i Tunesien, der ikke arbejder på at få indført nye love, men bruger mere energi på at sikre, at Lov 58 bliver brugt efter hensigten, at den overholdes på en måde så kvinderne og hele det tunesiske samfund får glæde af den.

”Vi er nået så langt på grund af de tidligere generationers store indsats. Før var kvinder, der var aktive i det her felt, udsat for chikane, men nu oplever jeg, at vi bliver inviteret ind hos beslutningstagerne og de statslige institutioner. Nu handler det om, at få principperne bag loven ind under huden på borgerne. Og om at ændre kulturen og mentaliteten, ” siger Manal og beskriver dermed hendes version af den tunesiske kvindekamp anno 2019.

Vognen er på sporet

Tilbage i byen El Kef sker der langsomme, men tydelige fremskridt. I Lov 58 er det besluttet, at der skal oprettes koordinationskomiteer rundt omkring i landet. I El Kef holdt den nye komite sit første møde i november 2019.

Koordinationskomiteerne faciliteres af Kvinde, Børne- og familieministeriet, som er i gang med at etablere dem i hele Tunesien. Komiteerne samler civilsamfundsorganisationer og offentlige myndigheder og institutioner, som f.eks. dommere, politi og sundhedspersonale. Alle lokale parter skal samarbejde om at styrke brugen af og overholde Lov 58.

Dommeren Abdulhamid Al Naoui  understreger vigtigheden af et godt samarbejde med civilsamfundet for at komme i mål med afskaffe alle former for vold mod kvinder

Det har givet Karima Brini håb om, at tingene går i den rigtige retning.

”Jeg kan mærke, at skinnerne er blevet lagt og vognene er begyndt at rulle. Jeg tænker, at det er normalt, at vi har udfordringer med at få alle de forskellige aktører til at fortolke og bruge loven på en god og sammenhængende måde. Med koordinationskomiteerne kan vi bygge videre på det gode samarbejde, som vi allerede har etableret sporadisk mellem civilsamfund og myndigheder og jeg er fortrøstningsfuld, hvad det angår,” siger Karima.

Og længere op ad bakken – i retsbygningen – gengældes troen på det gode samarbejde af dommeren Abdulhamid Al Naoui:

”Vi som dommere kan ikke komme i mål med kun at straffe og beskytte. Vi bliver nødt til at arbejde sammen med civilsamfundet. Vi kan ikke stoppe volden mod kvinder alene. Samarbejdet gør vores indsats nemmere og mere effektiv.”