Foto: Mai Rasmussen

Fagligt aktive kvinder skaber bedre vilkår for sig selv

Kvindenetværk i marokkanske fagforbund støtter kvinder med lederskabstræning til at forbedre deres arbejdsvilkår og sikre sig indflydelse blandt deres mandlige fagfæller.

To hvide kassevogne holder skødesløst parkeret på hjørnet af en landevej og en grusvej en god times kørsel øst for Marokkos hovedstad, Rabat. I skyggen af et hegn af fyrretræer står deres last: Knap 50 kvinder på vej hjem fra arbejde på en af landets mange europæisk-ejede frugtplantager.

Kvinderne plukker jordbær for en spansk plantageejer. Det har de fleste af dem gjort, siden de som teenagere blev gamle nok til at arbejde. Men først for nylig har de fået papir på deres arbejde og sikret bedre arbejdsforhold.

En daglejers rettigheder
“For to år siden fik jeg for første gang en aftale skrevet på papir om mit arbejde,” fortæller 4o-årige Khadija Beuihi. Hun har plukket jordbær, siden hun blev 25, og forinden da plukkede hun citroner og tomater.

De forbedrede forhold er Khadija Beuihis egen fortjeneste. De sidste to år har hun som tillidsrepræsentant på vegne af alle medarbejderne forestået forhandlinger med arbejdsgiveren om blandt andet løn, barselsordninger og rotationsmuligheder i lavsæsonen.

“Jeg har mødt masser af hævede øjenbryn og kritik. Det er ikke givet, at man overhovedet er medlem af en fagforening her i landet. Samtidig er det udsædvanligt, at kvinder bestrider positioner, hvor de kan tage politiske beslutninger – både i en fagforening og i det hele taget.”

Khadya Ganyane Læge, FDT-medlem

Det ansvar påtog hun sig efter at have deltaget i et tillidsrepræsentantkursus i fagforeningen Union Marocaine du Travail – UMT (Marokkos ældste fagforening).

“Jeg meldte mig ind i UMT for to år siden og kom med til møder, hvor vi lærte om vores rettigheder,” fortæller hun.

Beuihis nye viden gjorde hende i stand til at ændre jordbærplukkernes tidligere løse ansættelse som daglejere til nedskrevne aftaler om to ugers ansættelser. Ligeledes er plantageejeren gået med til at skrive kvindernes lovsikrede ret til 14 ugers barsel ned på papir.

“Men der er nu stadig mange, der begynder at arbejde igen efter en uge. Det er jo også vigtigt at tjene penge,” tilføjer Beuihi. Hun fortæller, at det har krævet store anstrengelser og tålmodighed at mobilisere og motivere jordbærplukkerne til at fortælle om deres arbejde og forhold. De fleste frygtede at miste arbejdet ved at ytre kritik.

”Alle vinder ved, at reglerne bliver overholdt”
“Jeg føler, at jeg ikke skal klage over mine egne forhold, når jeg ser, hvad der sker i markerne,” siger Rachida Fethi, som er valgt bestyrelsesmedlem i UMT’s afdeling for landarbejdere.

Hun står i spidsen for de trænings- og undervisningsaktiviteter, som blandt andre jordbærplukkeren Khadija Beuihi har været igennem.

“Jeg har selv fået træning i rettigheder på arbejdsmarkedet, ligesom jeg er blevet trænet i lederskab. Det har givet mig konkret viden, men det har også givet mig et netværk blandt kvindelige arbejdere, og det er tydeligt, at vi må holde sammen for at forbedre kvinders situation i det hele taget.”

Rachida Fethi Bestyrelsesmedlem i UMT’s afdeling for landarbejdere.

“Formålet er at give arbejdernes repræsentanter viden om de rettigheder, de har ifølge marokkansk lov. Vi giver dem en simpel udgave af lovteksten, for den er kompliceret, og vi må tage hensyn til, at nogle af kvinderne kan læse og skrive, mens andre aldrig har gået i skole,” siger Rachida Fethi: “Vi arbejder ud fra ideen om, at hvis loven bliver overholdt, så vinder alle parter. Det kan godt lykkes. Det er Khadija Beuihis indsats et eksempel på.”

Konkret viden og netværk
To tredjedele af Marokkos kvinder er arbejdsløse eller arbejder uden løn i plejefunktioner, på familielandbrug eller i private hjem. Det sætter dem i en svag position i forhold til at deltage i landets økonomiske liv og udvikling.

UMT’s træning af landarbejdere har som sit langsigtede mål at ændre den situation. Derfor arbejder Rachida Fethi og hendes kvindelige kolleger i UMT’s kvindenetværk sideløbende med at styrke fagforeningens ligestillingsarbejde.

“Jeg har selv fået træning i rettigheder på arbejdsmarkedet, ligesom jeg er blevet trænet i lederskab. Det har givet mig konkret viden, men det har også givet mig et netværk blandt kvindelige arbejdere, og det er tydeligt, at vi må holde sammen for at forbedre kvinders situation i det hele taget,” siger Rachida.

Hun oplever dog, at det er svært at sætte kønsspørgsmål på dagsordenen i fagforeningen og blive valgt til de interne poster.

”Fagforeningen er selv mandsdomineret,” siger hun.

Tillidsrepræsentant for jordbærplukkerne Khadija Beuihi i samtale med Rachida Fethi fra fagforeningen. Foto: Mai Rasmussen

 

Ligestilling gennem kvindenetværk
En af landets andre fagforeninger, FDT (Confédération Démocratique du Travail, Det Demokratiske Arbejdsforbund), har ligeledes oprettet et kvindenetværk. I dag har flere kvinder fundet vej til tillidsposter og bestyrelser. Én af dem er Farida Boubekri, der arbejder i banksektionen i det marokkanske postvæsen, hvor hun er valgt som kollegernes repræsentant i arbejdet med ligestilling. Samtidig er hun bestyrelsesmedlem i FDT.

“Det mest almindelige er, at måske 100 kvinder er afhængige af, at én mand forsvarer deres rettigheder. Det går jo ikke. Hverken på arbejdet eller i fagforeningen.”

Khadya Ganyane Læge, FDT-medlem

“I FDT har vi dannet et nationalt netværk for kvindelige fagforeningsmedlemmer og ledere. Vi støtter hinanden og deler vores viden og ekspertiser. På den måde kan kvinder tale deres egen sag, i stedet for at mænd gør det – hvis mændene altså overhovedet taler om kvinders rettigheder og behov,” siger Farida Boubekri.

At dét er en landvinding, er et andet FDT-medlem, lægen Khadya Ganyane, enig i.

“Det mest almindelige er, at måske 100 kvinder er afhængige af, at én mand forsvarer deres rettigheder. Det går jo ikke. Hverken på arbejdet eller i fagforeningen,” siger Khadya Ganyane.

Giver kvinder politisk indflydelse
Fagforeningernes målrettede arbejde for ligestilling på arbejdsmarkedet og internt foregår blandt andet ved ledertræning. Det klæder medlemmerne på til at lede andre kvinder – både på jobbet og i foreningsarbejdet. Men det går ikke ubemærket hen, når kvinder på den måde får indflydelse i politisk arbejde og ledelse.

“Jeg har mødt masser af hævede øjenbryn og kritik. Det er ikke givet, at man overhovedet er medlem af en fagforening her i landet. Samtidig er det usædvanligt, at kvinder bestrider positioner, hvor de kan tage politiske beslutninger – både i en fagforening og i det hele taget,” siger Khadya Ganyane.

Også Farida Boubekri kender udfordringen med at blive accepteret som ligestillet, når der skal tages beslutninger og vælges ledere. Men hun føler sig godt klædt på til arbejdet.

“Jeg vil faktisk karakterisere det som personlig udvikling. Jeg har været med i træningssessioner, som har givet mig konkrete redskaber i eksempelvis konfliktløsning og forhandling. Samtidig har netværket vist mig, at kvinder faktisk kan avancere både på arbejdspladserne og i fagforeningen,” konkluderer Farida Boubekri.