Fra papir til praksis: Marokkos skelsættende familielovgivning, Moudawanaen, fylder 15 år

Det blev kaldt intet mindre end en revolution, da Marokkos familielovgivning – Moudawanaen – blev reformeret for at ligestille kvinder med mænd. I år fylder den 15 år. Hvordan går det med at få Moudawanaen fra papir til praksis 15 år efter den trådte i kraft?

Det blev kaldt en revolution, da den marokkanske konge ændrede landets familielovgivning, Moudawanaen, i 2004.

Ændringerne var ikke bare reformer, men virkelig en revolution, siger Jamila Garmouma fra den marokkanske organisation La Fédération des Ligues des Droits des Femmes (Forbundet af organisationer for kvinderettigheder, red.), FLDF, der blandt andet arbejder for kvinders rettigheder og repræsentation i politik og lovgivning.

”Kongen var langt forud for sin tid, for han gennemtvang juridiske ændringer, som hverken prominente personer i magteliten eller den brede befolkning bakkede op om på daværende tidspunkt,” siger Jamila Garmouma, der har været en del af FLDF stort set siden, organisationen blev stiftet i 1993.

Grunden til, at kongen alligevel gik i vælten for at reformere Moudawanaen, der helt formelt hedder Mudawwanat al-Ahwaal a-aSiyyah, var, at organisationer som FLDF i 1990’erne og frem havde råbt op om, at lovgivningen krænkede børns og kvinders rettigheder. I begyndelsen af 00’erne var deres stemme blevet så høj, at kongen ikke kunne overhøre den uden at risikere at miste sin popularitet.

Kongen var langt forud for sin tid, for han gennemtvang juridiske ændringer, som hverken prominente personer i magteliten eller den brede befolkning bakkede op om på daværende tidspunkt

Jamila Garmouma
Frivillig, FLDF

Med ændringen af loven, der kendes som Moudawanaen, begrænsede hans majestæt kong Muhamed den sjette blandt andet mænds muligheder for tage flere koner.

Ændringen af loven førte også til, at marokkanere i dag skal være mindst 18 år for at blive gift, og at man ikke kan blive gift mod sin vilje.

Reformen medførte, at kvinder kan søge om at blive skilt, og at børn af forældre, der kun er forlovede, ved fødslen får samme rettigheder som børn af gifte forældre. Den gjorde også sexchikane strafbart.

Jamila Garmouma har været en del af FLDF stort set siden organisationens begyndelse i start-halvfemserne. Foto: Emma Ellegaard

Den gennemgribende reform af loven skulle ”frigøre kvinder fra de uretfærdigheder, de har udholdt, beskytte børns rettigheder og mænds værdighed”. Sådan sagde Kong Muhamed den sjette i en tale, da loven trådte i kraft tilbage i 2004.

”Med reformen blev Marokko et foregangsland i Nordafrika, når det kom til kvinders rettigheder,” siger Jamila Garmouma.

Jeg kan huske, at jeg var utrolig glad på alle marokkanske kvinders vegne, fordi de nu fik flere rettigheder og mere frihed

Sofia Rais
Direktør, Droit & Justice

Sofia Rais, der nu er direktør for den marokkanske NGO Droit & Justice, var selv studerende og ved at færdiggøre sin bachelor i USA, da den store reform af Moudawanen trådte i kraft.

”Jeg kan huske, at jeg var utrolig glad på alle marokkanske kvinders vegne, fordi de nu fik flere rettigheder og mere frihed,” siger hun.

Men både Jamila Garmouma og Sofia Rais mener, at reformens 15-års fødselsdag ikke kun kalder på fejring. Det er ifølge dem også på tide at vurdere, om reformen har virket efter hensigten og overveje, om Moudawanaen endnu engang skal forandres, hvis Marokko igen vil blive et foregangsland for ligestilling i regionen.

Både Droit & Justice & FLDF samarbejder med KVINFO under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram om at styrke kvinders rettigheder i Marokko.

Fra papir til praksis

At revolutionere en lovgivning er en ting. At revolutionere et samfund er en anden mere langtrukken og kompliceret opgave. Lovgivningen skal implementeres, den skal respekteres, den skal dømmes efter.

Det er generelt et problem at få omsat lov til praksis i Marokko,” siger Jamila Garmouma.

Det er blandt andet synligt ved de valg, almindelige borgere træffer, og hvilke regler de følger. Nogle gange overtrumfer traditioner lovenes reelle forskrifter, og især hvis man end ikke er bevidst om, hvad der står i loven. Men det er også synligt i forhold til at få dommere til at dømme i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning.

Det var allerede en udfordring i 1993, da en meget mindre kontroversiel reform af Moudawanaen blev gennemført. Efter 2004 er der mange dommere, der – ifølge Jamila Garmouma – ikke har ændret praksis i forhold til, hvordan de læser lovgivningen og dømmer.

”Det er dels fordi, de bruger alle de kattelemme, de kan komme til. Og så er det dels fordi, traditionelle og kulturelle normer spiller en meget stor rolle i Marokko for, hvordan dommere læser loven og praktiserer den,” siger Jamila Garmouma.

Det samme gør sig gældende for samfundet som helhed, hvor det, at kvinder har nye rettigheder, ikke er lig med, at samfundet accepterer, at de gør brug af de rettigheder. Et andet problem er, at det er vanskeligt at kræve sine rettigheder, hvis ikke man ved, at man har dem.

Sofia Rais var ung studerende, da den nye udgave af Moudawanaen trådte i kraft. Nu kæmper hun som formand for Droit & Justice for, at loven endnu engang reformeres. Foto: Emma Ellegaard

En undersøgelse fra 2016 viste ifølge Morocco World News, at 13 procent af den marokkanske befolkning på daværende tidspunkt ikke vidste, at Moudawanaen fandtes. Sofia Rais peger netop på den manglende bevidsthed om rettigheder og lovgivning, når hun skal forklare, hvorfor Moudawanaen har fejlet i at løse flere væsentlige problemer, der hæmmer ligestillingen i Marokko.

Derfor har Droit & Justice siden 2016 holdt adskillige awareness sessions særligt om de paragraffer i Moudawanaen, der handler om polygami, børneægteskaber og fordelingen af værdier efter skilsmisse.

De har henvendt sig til universitetsstuderende, undervisere og unge – og været rundt både i byerne og på landet. Derudover har de trænet dommere i gender approach og i børns rettigheder.

Særligt det sidste emne er et, der ligger Sofia Rais meget på sinde. Hun kalder det Moudawanaens ”største fiasko” og en ”katastrofe”, at børneægteskaber i Marokko – ifølge Droit and Justice – er fordoblet siden 2004.

Børn bliver stadig gift

En af de helt store huller i Moudawana-lovgivningen handler om børneægteskaber. I den nye lov hævede man minimumsalderen for ægteskab fra 15 til 18 år, men gjorde det samtidig muligt at søge om dispensation. Nye tal fra det marokkanske justitsministerium viser, at der i 2018 blev søgt om dispensation 33.686 gange. Ifølge Droit & Justice godkender dommerne omkring 80 procent af ansøgningerne om dispensation.

”Da man gav dommerne mulighed for at gøre undtagelser i forhold til loven, så satte man ikke en minimumsgrænse, hvilket gør, at vi nu ser, at piger helt ned til 14 år bliver gift,” siger Sofia Rais.

Droit & Justice vurderer, at omkring 30.000 mindreårige piger hvert år bliver gift. I 2017 viste en rapport fra UNICEF, at ca. 16 procent af marokkanske piger bliver gift, inden de fylder 18.

”Dommernes beslutninger er uigenkaldelige og forældrene risikerer ingen straf,” fortæller hun.

Droit & Justice arbejder med at øge bevidstheden om de konsekvenser, det har for børn at indgå i ægteskaber blandt forældre, lærere, dommere og religiøse ledere. Hver weekend i 2012, 2013 og 2014 kørte Sofia Rais og resten af D&J rundt fra region til region for at dele brochurer ud og tale med folk på de lokale markeder.

Til awareness-session i Sidi Benour arrangeret af FLDF-partneren LDDF Injad.

Gennem kontakten med forskellige communities i Marokko kunne Sofia Rais se, at baggrunden for børneægteskaber i Marokko er en blanding af kulturelle og religiøse normer og traditioner. Derudover kan der for nogle også være et økonomisk aspekt i at gifte sin datter bort tidligt.

Droit & Justice er nu – med støtte fra KVINFO – i gang med at indsamle data, der afdækker det reelle omfang af børneægteskaber i Marokko. Rapporten offentliggøres i starten af 2020.

Kulturer og traditioner kan spænde ben for loven

Udover børneægteskaber nævner Sofia Rais andre eksempler på områder, hvor hun ikke mener, at loven fungerer efter hensigten.

”Kvinder fik ret til at blive skilt, ja, men der er ikke nogen, der lærer dem om, hvordan de beskytter deres værdier i forbindelse med en skilsmisse. Der er tæt op ingen vejledning for kvinder i forhold til, hvordan man laver en ægteskabspagt inden brylluppet. Hvis kvinden efterfølgende vil skilles, kan hun stå meget dårligt rent økonomisk,” siger Sofia Rais og nævner blandt andre mange imamers indstilling til skilsmisse, som en barriere for, at kvinderne får den nødvendige information om deres rettigheder, inden de bliver gift.

Sofia Rais blev selv skilt fra sin mand og må ikke rejse ud af landet med deres fælles datter, uden at hendes eks giver hende lov. Foto: Emma Ellegaard

Sofia Rais fra Droit & Justice og Jamila Garmouma fra FLDF kæmper begge for at Moudawanen bliver reformeret igen.

”Der blev skrevet alt for mange smuthuller ind i loven fra 2004 og de skulle aldrig have været accepteret. Droit & Justice og flere andre civilsamfundsorganisationer er nu gået i alliance med det formål at få loven ændret,” fortæller hun.

Jamila Garmourma er enig med Sofia Rais i, at der stadig er lang vej til ligestilling i Marokko:

”Det, der er værd at fejre ved, at Moudawanaen fylder 15 år, er, at den blev reformeret, og at mere og mere af loven reelt bliver brugt. Men det er ikke nok. Vores forfatning fra 2011 skal strømlines med internationale konventioner. Det er ikke sket endnu. Og udover Moudawanaen er der en masse andre lovgivninger, der skal ændres – for eksempel også straffelovgivningen. Vi er altså langt fra i mål formelt med ligestilling i Marokko endnu,” siger hun.