Foto: Sara Mejlvang Møller

Gennem sine romaner giver Rehab kvinder en stemme

Mødet med det feministiske initiativ NUT blev et vendepunkt for Rehab Omar, der gennem initiativets skriveworkshop fandt en stærk stemme. Nu har hun udgivet tre romaner.

“For femten år siden giftede min mand sig med en kvinde, der arbejdede som børnehavelærer og som han mente ville være ganske tilfreds med dét og med at passe børnene og hjemmet,” siger 42-årige Rehab Omar. Hun smiler.

“Senere fik han sig virkelig et chok.”

Rehab bor i den lille landsby Gedeeda, hvor hun også blev født. Hun lever i et arrangeret ægteskab og er mor til fire drenge. Og så har hun de seneste år været medlem af det feministiske initiativ NUT, der har til formål at styrke kvinderne i Egyptens Delta-region.

Feminisme i verdens største oase

Set fra oven ligner Delta-regionen en udsprunget blomst eller et stort grønt bankende hjerte. Omkring tyve kilometer nord for Kairo deler verdens længste flod, Nilen, sig og giver liv til et område på cirka 25.000 kvadratkilometer, før den flyder ud i Middelhavet. Uden Nilen ville Egypten være udelukkende ørken, og i deltaet bor over en tredjedel af Egyptens befolkning på trods af, at det kun fylder fem procent af landets samlede areal.

Midt i deltaet ligger byen Mansoura, hvor NUT har samlet sine medlemmer til en tredages workshop om, hvordan man skaber virkningsfulde kampagner i regionens mange små landsbyer. I dag er emnet børneægteskaber. Rehab har taget den knap to-timer lange tur fra sin landsby for at deltage. Med sig har hun sin søn Faras på 16 år.

Hun sidder i et lille lokale med cirka 15 andre. Her er unge og lidt ældre, kvinder og mænd, gifte og singler, nogle med tørklæder, andre uden. De sidder på stole, der står i en hesteskoform langs rummets vægge. Ved tavlen i den ene ende af rummet står facilitator, Mai Saleh, og skriver gruppens kommentarer ned.

En yngre kvinde tager ordet. Det er Hager Elmoghazi, NUTs grundlægger.

“Det er afgørende, at vi forsøger at forstå til fulde, hvilke forhold de mennesker, vi henvender os til, lever under. Ligesom vi må prøve at forstå deres bevæggrunde for at gifte deres døtre bort i en tidlig alder,” siger Hager.

“Hvis ikke vi formår det, er der ikke nogen, der kommer til at lytte til os. Vi kan ikke referere en masse akademiske feministiske tekster og så gå ud fra, at der er nogen, der får noget ud af det,” siger hun.

Rehab fortæller gruppen, hvordan hun for nyligt tog kontakt til nogle forældre, der havde arrangeret, at deres unge datter skulle giftes bort i den landsby, hvor hun bor. Det lykkedes hende ikke at få forældrene til at skifte mening.

“Min mand var meget imod det”

Det er omkring fem år siden, at Rehab første gang høre om NUT, som er drevet af en vilje til at gøre feministiske ideer og praksis tilgængelige for alle uanset social klasse og uddannelsesmæssig baggrund.

Da Hager som 22-årig stiftede NUT i 2015, havde hun allerede nogle år forinden stillet sig selv spørgsmålet: Hvordan har jeg lyst til at leve mit liv?

“Det er ikke et nemt spørgsmål at stille for mange kvinder i Egypten, for du kan hurtigt nå frem til et svar, der er i konflikt med din familie og de forventninger, der findes til dig,” siger hun.

NUTs grundlægger Hager Elmoghazi har tidligere været frivillig under DUFs dialogambassadører i Egypten. Foto: Sara Mejlvang Møller

Det blev starten på et opgør med sin familie, fordi Hager valgte at flytte til Kairo i stedet for at blive i sin landsby og finde en mand.

Jeg vidste fra starten af, at det ikke ville nytte noget kun at rykke grænserne i mit eget liv. At hvis noget skulle forandres, måtte vi gøre det i fællesskab.”

Hager Elmoghazi
Grundlægger af NUT

Den slags forandringer og opgør er ikke ukendte blandt medlemmerne i NUT.

Tag Ines, som var hjemmegående husmor og nu er på vej mod en kandidatuddannelse. Eller de seks kvindelige medlemmer, der i løbet af det sidste år, er blevet økonomisk uafhængige og er flyttet til Kairo.

“Ærligt talt, så er der også en del af vores medlemmer, der er blevet skilt,” fortæller Hager.

Og så er der Rehab. Hun er hverken flyttet til hovedstaden, blevet skilt, forladt sine børn eller smidt sit tørklæde.

Hun bor stadig landsbyen Gedeeda, der har et par hundrede indbyggere.

Efter 42-årige Rehab Omar lærte initiativet NUT at kende, er hun selv begyndt at arrangere workshops og træninger i sin egen og de omkringliggende landsbyer. Foto: Sara Mejlvang Møller

En veninde fortalte hende om Nut og hun tog til en af deres filmvisninger. Her så de filmen “The Factory Girl”, hvor en ung, fattig egyptisk kvinde arbejder på en fabrik og bliver gravid med sin overordnede.

“Efter filmen diskuterede vi emner som seksuel afholdenhed, ægteskab og klasseforskelle. Selvom jeg egentlig altid har haft en grundlæggende ide om kønnenes ligeværd, så havde jeg aldrig nogensinde talt om de emner på den måde, vi gjorde det der,” fortæller hun.

Rehab begyndte oftere og oftere at tage til Mansoura for at deltage i NUTs aktiviteter.

Selvom jeg egentlig altid har haft en grundlæggende ide om kønnenes ligeværd, så havde jeg aldrig nogensinde talt om de emner på den måde, vi gjorde det der.”

Rehab Omar
Forfatter

“Min mand var meget imod det og brød sig overhovedet ikke om, at jeg brugte så meget tid på workshops og træninger. Det havde vi mange konflikter om,” fortæller hun.

Ifølge Rehab selv var hun ikke tidligere en kvinde, der talte højt om kvinderettigheder eller krævede de store forandringer. Hun var føjelig og passede sit arbejde, hjemmet og børnene. Men indeni var der altid et eller andet, der føltes forkert.

“Der var et eller andet inden i mig, som ventede på at blive forløst. Jeg vidste bare ikke hvad,” siger hun.

Hun beskriver, hvordan hun havde vanskeligt ved at styre sine følelser, selvom det virker næsten umuligt at forstå, når man møder hende: Hun er på en gang mild og bestemt med en karismatisk ro, der virker medfødt.

Skriften, der forandrede alt

En af NUTs tilbagevendende aktiviteter er skriveworkshops for deltaets kvinder. Her opfordres de til at skrive om deres oplevelser, liv eller syn på tingene.

“De skriveworkshops vi afholder er meget kendetegnene for vores mission: Her opfordrer vi de deltagende kvinder til at bruge deres stemme og til at dokumentere deres oplevelser, som der ellers ikke er mange, der interesserer sig for. Som jeg ser det, er det en grundlæggende feministisk aktivitet,” siger Hager.

Da Rehab deltog i NUTs skriveworkshop skete der noget.

“Jeg fandt ud af, at jeg kunne skrive og jo mere jeg skrev, blev alt det jeg havde gemt indeni klarere og mere belyst. Jeg fandt ikke kun en stemme i skriften, men også overfor mine omgivelser. Da min mand pludselig hørte dén stemme, blev han virkelig chokeret. Men jeg fortsatte,” siger hun.

Nu – fem år efter – har Rehab netop udgivet sin tredje roman. Alle hendes romaner har stærke kvindelige hovedkarakterer.

“Nu kan min mand se, at det jeg gør er meningsfuldt. Han har modtaget mange rosende kommentarer om mine bøger fra folk i vores landsby. Vores ægteskab er blevet meget bedre, efter jeg begyndte at skrive og udtrykke mig selv klart,” siger hun.

Jeg fandt ikke kun en stemme i skriften, men også overfor mine omgivelser. Da min mand pludselig hørte dén stemme, blev han virkelig chokeret. Men jeg fortsatte.”

Rehab Omar
Forfatter

“Der har altid været en smerte i mig, som har handlet om, at vores ægteskab er arrangeret, og selvom jeg respekterede min mand, som er venlig og god, var der ingen stærk følelsesmæssig forbindelse. Det er der kommet efter, at jeg er begyndt at gøre det, jeg vil. Nu støtter han mig. Hvis jeg ikke har fået ordnet alt det huslige, siger han: Det gør jeg.”

Rehab er selv begyndt at arrangere workshops og træninger i sin egen og de omkringliggende landsbyer. De fleste har som mål at gøre folk bedre til at indgå i dialog.

“Jeg vil gerne sprede de her ideer til hele verden, men jeg er nødt til at starte i min egen landsby,” siger hun.

Rehab tager også sine sønner med til workshops, diskussioner og events. I dag har hun taget sin søn Faras med til Mansoura, og selvom det ikke lyder som en 16-årigs drøm at bruge sin fridag i feministskole med sin mor, er Faras meget begejstret.

“Jeg kan virkelig godt lide at være her, for i dag har vi diskuteret børneægteskaber, som er et meget følsomt emne og som jeg aldrig ville have haft mulighed for at diskutere i min landsby, hvor det er fuldstændig normaliseret. Jeg kender mange piger, der er blevet gift i en tidlig alder. Der, hvor jeg kommer fra, er der ikke mange måder, hvor jeg kan udvide mit perspektiv,” fortæller Faras.

Rehab Omar sammen med 16-årige Faras, der er én ud af hendes i alt fire sønner.  Foto: Sara Mejlvang Møller

Og når man spørger ham om, hvad han mener om sin mors forfattervirksomhed og hendes engagement i NUT, siger han:

“Jeg er så stolt af min mor, det hun gør og det hun har opnået. Jeg ser hende som den perfekte kvinde.”

Workshoppen slutter ved tre-tiden og deltagerne bevæger sig ud i Mansoura og derfra videre ud i deltaregionen. Rehab og Faras skal tilbage til deres landsby, men i morgen mødes de alle herinde igen til endnu en workshop.

For Hager Elmoghazi er arbejdet med Nut langt fra slut, for der er lang vej, før hendes mål er nået.

“Mit ønske er, at kvindekønnet ophører med at være knyttet til fastlåste forventninger og roller. At kvinder får mulighed for at vælge og for at blive hørt. Jeg vidste fra starten af, at det ikke ville nytte noget kun at rykke grænserne i mit eget liv. At hvis noget skulle forandres, måtte vi gøre det i fællesskab.”