Ved Folketingsvalget 18. juni er det 38. gang, at både kvinder og mænd kan stemme i Danmark. Alligevel er det første gang, valget er udskrevet af en kvindelig statsminister. Mange af de lande, vi ellers betegner som udviklingslande, har besluttet sig for, at de ikke vil bruge 100 år på at opnå en næsten-ligestilling, og i flere af dem har kvinderne formået effektivt at løfte deres politiske repræsentation.
”Med denne konference håber vi, at jubilæet også vil vise en vej fremad sammen med alle klapsalverne. Det er afgørende, at vi både i Danmark og internationalt holder fokus på, at begge køn får lige del i den politiske indflydelse. Og det skal ikke tage 100 år mere,” sagde KVINFOs direktør Nina Groes til forsamlingen på konferencen “100 år med kvinder i politik”, som de havde arrangeeret sammen med Dansk Institut for Flerpartisamarbejde – DIPD i dagene op til Grundlovsdag, der markerer 100-året for kvindernes stemmeret og valgbarhed i Danmark.
En 100års kamp gennem udenlandske øjne
I løbet af de to dage blev de danske erfaringer sammenholdt med erfaringer fra en række andre lande.
“For Danmarks vedkommende var konferencen en lejlighed til at blive set på af øjne fra lande, som vi normalt ikke plejer at sammenligne os med, forklarede Nina Goes. “Netop det kan være med til at afdække nogle af de underliggende mønstre og barrierer, som stadig eksisterer i Danmark. Hvordan kan det for eksempel være, at der ved valget 18. juni er dobbelt så mange mænd opstillet som kvinder?”
Konferencen fik deltagelse af over 250 danske og internationale politikere, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og andre politiske aktører. Heraf deltog tæt på alle KVINFOs partnere i Mellemøsten og Nordafrika, der arbejder med kvinders politiske deltagelse under Det Arabiske Initiativ. I dagene op til konferencen arbejdede de arabiske partnere med KVINFO og DIPD på at håndtere de vigtigste problemer i samarbejdsprogrammet og finde mulige løsninger og veje til at imødegå dem fremover.
”I dagens globale landsby indebærer et rigtigt partnerskab, at inspirationen går begge veje. Vi kan forhåbentlig inspirere vores partnere med nogle danske erfaringer, men det skaber kun konkret forandring, hvis vi lytter oprigtigt til deres egne erfaringer og idéer,” sagde Bjørn Førde, direktør for DIPD.
Det hjælper, bliv ved
At danske erfaringer kan bruges af kvinderettighedsforkæmpere i Mellemøsten og Nordafrika får to af KVINFOs partnere slået hurtigt fast, da de i et panel skal diskutere den danske tilgang til ligestilling.
“Vi har mange civilsamfundsorganisationer, som arbejder med kvinderettigheder og ligestilling i Jordan, men ingen kvindebevægelse. Kan vi lære noget af de danske erfaringer? JA. Er Det Arabiske Initiativ en positiv værdi for arabiske samfund? Svaret er JA”, fastslog Oraib AlRantawi, direktør i Al-Quds Center for Political Studies i Jordan.
Besma Soudani, leder af Ligue des Electrices Tunisiennes – LET i Tunesien fortalte, at med Tunesiens første valg efter revolutionen i 2011 var 30 procent af parlamentsmedlemmerne kvinder. Efter sidste valg i 2014 var det steget til 32 procent.
Hendes organisation tager en smule af øren for det. De var med støtte fra KVINFO med til at træne 23 kvinder til valget. Syv af disse kom ind.
“Studieturerne til Danmark har været særligt inspirerende for os. De har åbnet vores øjne til de danske erfaringer, I har gjort jer. Vi så, at man kan være en succesful kvindelig leder i en ung alder, gift, med børn – ja selv tage dem med på kontoret. Mentorskab virker!” konkluderede hun.
International støtte er der brug for mere end nogensinde
KVINFOs internationale chef Katarina Blomqvist
“Tunesiske kvinder har været usædvanligt vellykkede til at udnytte den mulighed revolutionen skabte. Vi kan alle lære af Tunesien og blive inspireret til arbejdet. Men det betyder ikke, at kvinder i Syrien, Yemen, Egypten eller Bahrain ikke har været mindre dedikerede. Det er lande med andre udfordringer, forskellig historie, magtstrukturer og dynamik, men det betyder ikke, det er mindre relevant at dele erfaringer. Tværtimod. International støtte er der brug for mere end nogensinde”, sagde Katarina og sendte en særlig hilsen til de yemenistiske partnere, der ikke kunne deltage pga. krigen.
“Vi håber på succesfulde fredsforhandlinger – der omfatter kvinder. Kvinder er alt for ofte glemt som parter i konfliktområder. De ses som ofre, ikke som aktive agenter for forandring.”
Kønspolitik uden- og indenfor væggene
På konferencen var der fokus på temaer som politisk vold, kvinder i lokalpolitik og kvinder i global politik samt alternative veje til politisk indflydelse. Særligt det undenomparlamentiariske ligestillingsarbejde trives nemlig i Mellemøsten og Nordafrika. Panelister fra Marokko og Egypten fortalte om deres arbejde.
Med filmen 475: Break the Silence startede den marokanske filmskaber Hind Bensari en national debat om voldtægt i Marokko. Hun besluttede sig for at lave filmen, efter den 15-årige Amina Filali blev voldtaget af
den 10 år ældre mand, som hun efterfølgende blev tvunget til at gifte sig med, hvorpå hun gik selvmord. Sagen om hendes død skabte stor opstandelse i Marokko og Hind Bensaris film faldt lige på et tørt sted og blev et redskab for eksisterende kvinderettighedsorganisationer til at styrke kampagnearbejdet på. I januar 2014 fik protesterne den marokkanske regering til at omstøde artikel 475, der gjorde det muligt at frifinde en voldtægtsforbryder, hvis han giftede sig med sit offer.
Tvinger politikerne til at lytte
Også i Egypten oplever aktivisterne, at det udenomparlamentariske arbejde rykker holdninger og skubber på politisk – især anti-sexchikane kampagnerne er gode eksempler på succesfuld kampagnearbejde i Egypten. Kort efter en række overgreb på kvinder på Tahrir-pladsen under fejringen af valget af den nuværende præsident El–Sisi, besøgte præsidenten personligt et offer for sexchikane på hospitalet. Her undskyldte han på landets vegne og lovede maksimale foranstaltninger mod sexchikane i Egypten. “Det kan godt være, det var et pressestunt, men det er et nyt signal”, sagde Sara Katrine Brandt, rådgiver for CEWLA i Egypten.
Rana Gaber fra Egyptian Youth Federation, som leder Dialogambassadørerne i Egypten i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, ser også et spirende kønspolitisk miljø og mentalitet i Egypten.
“Egyptiske kvinder tager dagligt magten skridt for skridt. Ja, der er vanskeligheder, men jeg oplever fremskridt i form af, at der er kommet flere kvindelige aktivister og kvinder, der taler ud og rapporterer om sexchikane. Den ændring er et resultat af revolutionen, og det stopper ikke”.
Gæsterne er inviteret med til at fejre 100-året både på konferencen og i kvindetoget på selve Grundlovsdag sammen med Statsministeren, Dronningen og hele det officielle Danmark.
Se billedserie med highlights fra konferencen
4-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-025
KVINFO og Institut for Flerpartisamarbejde varmede op til 100året for danske kvinders stemmeret d. 5 juni 2015 ved at samle ligestillingsfolk fra hele verden til konferencen Kvinder i Politik i København. Foto: Janne Louise Andersen
31-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Nidal Abu Arif-007
"Vi skal ikke gå 100 år mere før vi har fuld ligestilling i Danmark og internationalt", sagde Nina Groes, KVINFOs direktør. Foto: Nidal Abu Arif
29-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Nidal Abu Arif-005
”I dagens globale landsby indebærer et rigtigt partnerskab, at inspirationen går begge veje. Vi kan forhåbentlig inspirere vores partnere med nogle danske erfaringer, men det skaber kun konkret forandring, hvis vi lytter oprigtigt til deres egne erfaringer og idéer,” Bjørn Førde, Direktør i DIPD Foto: Nidal Abu Arif
1-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-004
Kvinderettighedsforkæmpere Tunesien, Bhutan og Jordan diskuterer den danske tilgang til ligestilling. F.v. Besma Soudani, Tunisia – Président de LET, Phuntshok Tshering, Bhutan – Coordinator BNEW og
Oraib Al Rantawi, Jordan – Director General of AQC
03-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-006
Tunesiske Besma Soudani Belhadj, formand og grundlægger af organisationen Ligue des Electrices Tunisiennes (LET) der mobiliserer og træner kvinder i at træde ind i politik. Foto: Janne Louise Andersen
13-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-028
"Vi har mange civilsamfundsorganisationer i Jordan, men ingen kvindebevægelse. Vi kan helt sikkert lære af de danske erfaringer, og Det Arabiske Initiativ støtte hertil er vigtig", Oraib AlRantawi, Al-Quds Center for Political Studies, Jordan
04-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-008
KVINFOs internationale chef Katarina Blomqvist sendte en hilsen til deres partnere i Yemen, som pga. krigen ikke kunne være tilstede. "Vi håber på fredsforhandlinger i Yemen og Syrien, der også omfatter kvinder. Kvinder i konfliktområder er alt for ofte glemt eller ses blot som ofre - ikke som aktive agenter for forandring."
14-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-029
Politikere med interesse i kønsforhold og ligestilling fra hele verden deltog i konferencen - Her ses Lone Dybkjær fra De Radikale, tidligere minister, folketingsmedlem og medlem af EU Parlamentet.
5-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-033
På konferencen deltager 250 danske og internationale politikere, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og andre politiske aktører - inklusiv næsten alle KVINFOs partnere i Mellemøsten og Nordafrika, der arbejder med kvinders politiske deltagelse under Det Arabiske Initiativ
19-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-039
To kvinder med erfaring fra det parlamentariske arbejde for ligestilling - Lone Dybkjær og Wafaa Bani Mustafa fra Jordan. "Jeg blev kritiseret, da jeg stillede op til parlamentet, fordi jeg gjorde det mens jeg var mor til to små børn", sagde Wafaa Bani Mustafa Foto: Nidal Abu Arif
20-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-040
Man behøver ikke direkte politisk indflydelse for at opnå kønsmæssig ligestilling. Panelister fra Marokko, Egypten og Danmark giver deres bud på undeomparlamentiariskligestillingsarbejde.
21-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-041
Hind Bensari besluttede sig for at lave filmen 475: Break the Silence, efter 15-årige Amina Filali blev voldtaget af en ældre mand, som hun efterfølgende blev tvunget til at gifte sig med, hvorpå hun gik selvmord. Sagen om hendes død skabte stor opstandelse i Marokko. I januar 2014 fik protesterne den marokkanske regering til at omstøde artikel 475, der gjorde det muligt at frifinde en voldtægtsforbryder, hvis han giftede sig med sit offer.
22-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-044
Hind Bensaris film faldt lige på et tørt sted og blev et redskab for eksisterende kvinderettighedsorganisationer til at styrke kampagnearbejdet på. Med filmen 475: Break the Silence startede Hind Bensari offenlig debat om voldtægt i Marokko.
23-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-046
anti-sexchikane kampagnerne er gode eksempler på succesfuld kampagnearbejde i Egypten. Kort efter en række overgreb på kvinder på Tahrir-pladsen under fejringen af valget af den nuværende præsident El-Sisi, besøgte præsidenten personligt et offer for sexchikane på hospitalet. Her undskyldte han på landets vegne og lovede maksimale foranstaltninger mod sexchikane i Egypten
24-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-049
"Egyptiske kvinder tager dagligt magten skridt for skridt. Ja der er vanskeligheder, men tingene skrider frem i form af flere kvindelige aktivister og kvinder der taler op og rapporterer om sexchikane", Rana Gaber, leder af Dialogambassadørerne i Egypten, et partnerskab mellem Egyptian Youth Federation og Dansk Ungdoms Fællesråd, som fremmer dialogkultur i Mellemøsten og Danmark.
25-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Nidal Abu Arif
Alle deltagere har enten personlige eller professionelle erfaringer der tydeligør hvorfor arbejdet for ligestilling er så vigtigt. Foto: Nidal Abu Arif
26-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Nidal Abu Arif-001
Ratebeh Alaedin fra The Palestinian Democratic Union, der samarbejder med Dansk Institut for Flerpartisamarbejde - DIPD Foto: Nidal Abu Arif
27-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Nidal Abu Arif-002
Salma Nims fra Jordanian National Commission for Women stiller spørgsmål til panelet . Foto: Nidal Abu Arif
28-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Nidal Abu Arif-003
Reem Al Zaben – Deputy Executive Director i JOHUD i Jordan talte om, hvordan sociale politikker kan løse kønsmæssige problemer og behov. Foto: Nidal Abu Arif
32-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Nidal Abu Arif-008
Drude Dahlerup, feminist og professor i Statskundskab ved Stockholm University i samtale med det jordanske parlamentsmedlem Wafaa Bani Mustafa Foto: Nidal Abu Arif
16-KVINFO 100året konf i KBH Foto Janne Louise Andersen-015
Det var de personlige historier som fik plads da DR journalisten Steen Nørskov gik i samtale med højtstående udenlanske kvindelige politikere.
05-KVINFO og DIPD 100års konference i KBH. Foto Janne Louise Andersen-013
Under Det Arabiske Initiativ arbejder KVINFO med at forbedre kvinders rettigheder, styrke deres deltagelse i samfundet samt at fremme lige rettigheder mellem kvinder og mænd i MENA regionen. KVINFO administrerer også en ”mini-pulje”, der er åben for ansøgninger fra arabiske og danske organisationer.