Foto: Sara M. Møller

Hun vil overbevise marokkanerne om, at seksuelle og reproduktive rettigheder ikke kun er vigtige – de er også en god forretning

Fadoua Bakhadda er direktør for en af Marokkos største og ældste civilsamfundsorganisationer. Her kæmper hun for at forbedre særligt kvinder og unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder – og i samme ombæring forandre landets økonomi.

I den række af mødre, der går forud for Fadoua Bakhadda, findes eksempler på de problemer den 36-årige direktør for organisationen Association Marocaine de Planification Familiale (AMPF) bruger det meste af sin tid på at løse.

I 1965 i den lille by Sefrou i det nordlige Marokko døde Fadouas oldemor, mens hun fødte sit 12. barn.

Lægen havde advaret hende mod at få flere børn, men uden adgang til prævention var der ikke meget hun kunne gøre for at undgå endnu en graviditet.

Fadouas bedstemor blev gift som 14-årig. Hun fik foretaget en illegal abort, da hun blev gravid med sit ottende barn. Hun var bange for at dø i barselssengen – ligesom sin mor.

”Hun nægtede at dø fra sine syv børn for at føde det ottende,” siger Fadoua.

“Jeg behøver blot at se tilbage på kvinderne i min egen familie”

Da Fadoua fortæller om kvinderne i sin familie i Sex og Samfunds lokaler på Amager i København, er det ikke for at dele en personlig historie. Hun vil tværtimod illustrere, hvordan den generelle situation var for kvinder i Marokko, før de fik bedre adgang til prævention.

”Jeg behøver blot at se tilbage på kvinderne i min egen familie for at forstå, hvor meget det betyder, at marokkanske kvinder får mulighed for at bestemme, hvor mange børn, de vil have og hvornår,” siger Fadoua.

Fadoua Bakhadda holdt et oplæg om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Marokko, da hun var på besøg hos AMPFs danske partner, Sex og Samfund, i juni.

AMPF startede arbejdet for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Marokko i 1971. På det tidspunkt fødte marokkanske kvinder i gennemsnit syv børn i løbet af deres liv. I dag er det tal nede på lidt over to. Det hænger blandt andet sammen med, at marokkanerne med AMPFs oprettelse fik bedre adgang til prævention og oplysning.

Den udvikling ses også i AMPF-direktørens personlige historie: Fadoua blev gift som 28-årig og har tre børn.

Styrkelse af rettigheder

Marokko har på mange områder sat ind for at styrke kvinders reproduktive rettigheder. 67 procent af marokkanske kvinder bruger moderne prævention – og det tal er højt sammenlignet med de øvrige lande i Mellemøsten og Nordafrika.

Alligevel afgøres en kvindes reproduktive sundhed stadig af hendes uddannelsesniveau og hvor hun bor. For eksempel er mødredødeligheden på landet dobbelt så høj som i byerne.

”Derfor er det vigtigt, at vi holder fast. Selvom vi har opnået meget, så er det ikke nu, vi skal hvile på laurbærrene,” siger Fadoua.

Fra big business til NGO

Fadoua Bakhadda er uddannet i Business Administration and Management fra et af Marokkos bedre universiteter og det var ikke planen, hun skulle ende med at arbejde i en NGO.

Men da Fadoua var yngre og med egne ord ”ikke vidste særlig meget”, ledte hun efter information om seksuel sundhed og prævention – og fandt tilfældigt AMPF.

”Jeg fik lyst til at bidrage til det store stykke arbejde, AMPF laver. Og jeg behøver ikke tjene en masse penge.”

Derfor sagde Fadoua ja til at lede organisationen.

Kilde: World Bank

Og Fadouas uddannelsesbaggrund har vist sig yderst relevant i hendes arbejde for at fremme AMPFs mål.

”En af mine vigtigste opgaver er at vise politikerne, at det at tilbyde ydelser i forhold til familieplanlægning, prævention og information om seksuel sundhed ikke bare er en udgift. Det er en investering,” siger hun.

Flere gange i løbet af interviewet bruger Fadoua ord som turnover og return of investment.

”Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er ikke kun afgørende for kvinder og børns sundhed og velvære – det kan også være en god forretning – for den enkelte og for samfundet.”

”Hvem ville ikke gerne lave den investering”

Flere internationale studier – blandt andet fra Guttmacher Institute – har vist, at det at give adgang til information, prævention og ordentlig behandling kan spare samfundet for mange andre sundheds- og socialudgifter. Ifølge FNs Population Fund (UNFPA) kan regeringer spare seks dollars, hver gang de investerer en enkelt dollar i familieplanlægning.

Og de studier kender Fadoua alt til:

”Hvem ville ikke gerne lave den investering?” spørger hun og slår armene ud til siden.

”Alligevel skal jeg hele tiden argumentere for, at der ikke skal skæres i statsbudgettet til familieplanlægning og reproduktiv sundhed.”

Men internationale rapporter og globale undersøgelser er ikke altid nok til at overbevise de marokkanske politikere.

”Det, jeg mangler, er konkret dokumentation og konkrete undersøgelser om udgifter og afkast i Marokko. Hvad koster det at tilbyde prævention, hvad sparer man på andre områder og hvordan påvirker det landets økonomi,” fortæller hun.

I slutningen af juni besøgte Fadoua Bakhadda (fjerde fra venstre) sammen med Irzek Khnitrch (fjerde fra højre) fra L’Association Tunisienne de la Santé de la Reproduction og Ghita Antra (tv) fra International Planned Parenthood Federation Arab World Regional Office deres danske partner Sex og Samfund.

Derfor er Fadoua og AMPF – med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram – i gang med at indsamle data om udgifter, besparelser og samfundsøkonomiske konsekvenser ved at tilbyde ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

”Når vi får resultaterne, så vil jeg ikke kun fortælle om dem til sundhedsministeriet, jeg vil fortælle om dem til finansministeriet, indenrigsministeriet, socialministeriet. Det her påvirker stort set alle økonomiske områder,” siger hun.

Kilde: World Bank

Den amerikanske tænketank Knowledge for Health peger ligesom Fadoua på, hvordan dét at give kvinder adgang til reproduktive rettigheder kan være decideret transformerende for et lands økonomi. Argumentationen er, at kvinder, der har mulighed for at planlægge, hvor mange børn de ønsker og hvornår de vil starte familie, har større chancer for at færdiggøre deres uddannelser, blive integreret i arbejdsmarkedet og på den måde bidrage til samfundsøkonomien.

”Det er ikke direkte en del af vores organisations målsætning at styrke kvinders økonomiske situation og uafhængighed. Alligevel gør vi netop det hver eneste dag ved ganske enkelt at tilbyde dem den prævention, de efterspørger og har ret til,” siger Fadoua.

Følsomme emner

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er følsomme emner i Marokko, hvor både sex uden for ægteskabet og abort er ulovligt.

”Det er stadig kontroversielt at tale om sex, prævention og abort og jeg oplever, at mange politikere er bange for at miste stemmer, hvis de involverer sig i de her emner. Men man kan også mærke, at marokkanerne i dag er bedre informeret og mere opmærksomme på deres sundhed og rettigheder, end de var engang og at der er mange, der ønsker vores hjælp,” siger Fadoua.

Modstanden mod AMPFs arbejde kommer hovedsageligt fra personer, som er nervøse for den faldende fødselsrate eller fra konservative og religiøse stemmer.

”De taler ofte om retten til liv. Og den ret går jeg også ind for. Jeg går ind for en kvindes ret til at leve sit liv som hun vil, jeg går ind for hendes muligheder i livet og hendes evne til at tage sig af de børn hun måske allerede har,” siger Fadoua.