Foto: Nadeen Ashraf

Instagram-sensationen som satte liv i den egyptiske #MeToo-bevægelse

I et raserianfald trodsede 22-årige Nadeen Ashraf det arabiske sextabu og oprettede Instagram-profilen @assaultpolice for at gøre op med en udbredt sexchikane i Egypten. I dag har profilen 200.000 følgere.

Den 1. juli i år sad Nadeen Ashraf klokken fire om morgenen i et virvar af raseri, frustration og afmagt.

Et Facebookopslag fra en veninde havde et par dage forinden fanget hendes opmærksomhed, da veninden i sit opslag havde udstillet en medstuderende, Ahmed Bassam Zaki, som en sexforbryder der havde chikaneret hende og flere andre piger fra deres universitet i Cairo.

Nadeen havde i en årrække hørt rygter om den mandlige medstuderende, som hun vidste havde chikaneret flere af sine veninder. Derfor gjorde det hende glad, at der endelig kom offentlig opmærksomhed på sagen.

I løbet af de næste timer stod flere kvinder frem i kommentarsporet med lignende oplevelser, og konklusionen fremstod dermed klar. Ahmed Bassam Zaki blev beskyldt for at have sexchikaneret og begået overgreb på flere piger.

Det var derfor til Nadeens ubehagelige overraskelse, at hun ikke kunne finde opslaget på Facebook. Igennem sine veninder fik hun fortalt, at opslaget var blevet slettet, da Ahmed Zaki havde truet pigen med at gå til politiet, hvis hun ikke slettede opslaget.

”I det øjeblik følte jeg så meget vrede og frustration. Det var vanvittigt for mig, at en kriminel prøvede at true offeret gennem loven. Jeg tænkte, at hvis det her er en udfordring, så lad os se, hvad han har tænkt sig at gøre ved det her,” fortæller Nadeen.

På sin Ipad photoshoppede hun et billede af Ahmed på en klar lysegrøn baggrund, så den for alvor kunne fange læserens opmærksomhed, tænkte hun. Med overskriften; ”who is AHMED BASSAM ZAKI? A SEXUAL PREDATOR,” delte hun opslaget gennem sin nyoprettede Instagram-profil, @assaultpolice.

Begyndelsen på en bevægelse

Morgenen efter vågnede Nadeen op til en storm af beskeder fra kvinder, som havde haft lignende oplevelser med den samme chikanør. Samtidig havde overraskende mange mennesker interageret med opslaget og et arabisk hashtag på Twitter, som kan oversættes til #Sexforbryderen_Ahmed_Bassam_Zaki, trendede i hele landet.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af ASSAULT POLICE ⚠️ (@assaultpolice) den

I de efterfølgende dage arbejdede Nadeen på højtryk for at følge med i de mange beskeder fra kvinder, som stod frem med beskyldninger mod Ahmed. Fra den nyoprettede Instagram-profil fremlagde hun flere beviser mod den anklagede, hvoraf det kom frem, at han havde chikaneret, begået overgreb og afpresset mere end 50 kvinder fra hans tid som studerende på det amerikanske universitet i Cairo. Derudover blev han af tre kvinder beskyldt for at have begået voldtægt.

Beskyldningerne mod Ahmed Bassam Zaki førte til, at han få dage senere blev anholdt af myndighederne. I dag afventer han en retssag, hvori han er anklaget for voldtægt, overgreb og afpresning.

Det var min moralske pligt at fortsætte arbejdet med profilen.”

Nadeen Ashraf
Grundlægger af @assaultpolice

I mellemtiden havde Nadeens Instagram-profil, som havde gjort det muligt at anholde Ahmed, for alvor fanget offentlighedens opmærksomhed. I løbet af den første uge havde profilen fået 70.000 følgere, og i kølvandet på Ahmed Zakis anholdelse stod tusindvis af kvinder frem med deres oplevelser med andre sexchikanører.

En #MeToo-bevægelse var blevet født i Egypten.

Seksuelle forbrydelser er bygget på stilhed

Ifølge en rapport fra FN i 2013 havde 99,3% af alle egyptiske kvinder oplevet en eller anden form for sexchikane. Ud af alle kvinderne var det kun 6,6% af dem, som havde anmeldt chikanen til myndighederne. Resten var bange, følte skam eller havde dårlig samvittighed som grundlag for, hvorfor de ikke anmeldte forbrydelsen.

Ifølge Nadeen Ashraf har den manglende snak om sexchikane i Egypten været et resultat af, at sex er et stort tabu i den arabiske verden.

”Vi taler overhovedet ikke om sex i vores kultur. Ens ry og renhed er så vigtigt, at du ikke kan være kendt som personen, der er blevet udsat for en seksuel forbrydelse, fordi hvem vil så have dig?”, forklarer Nadeen og uddyber:

”Seksuelle forbrydelser i Mellemøsten er bygget på stilhed. En chikanør krænker dig, fordi han ved, at du forbliver stille. Det er dét, vi skal ændre. Vi skal ytre vores modstand og bryde det arabiske tabu,” siger hun.

Fra kunstner til kvindeforkæmper

Da Nadeen var yngre havde hun en lille drøm om at blive kunster. Med årene falmede interessen, og selvom hun påbegyndte sin bacheloruddannelse i filosofi for et par år siden, var det emner indenfor kvinderettigheder, som interesserede hende mest.

Jeg har altid gerne villet hjælpe mennesker.”

Nadeen Ashraf
Grundlægger af @assaultpolice

Hun havde altid været aktiv på sociale medier, hvor hun engagerede sig i feministiske emner uden for Mellemøsten, da det arabiske tabu ikke tillod hende at sætte scenen om emnerne i sit eget land. Samtidig mente hun, at sexchikane var så udbredt i Egypten, at kvinderne nærmest var blevet immune over for det.

Nadeen havde også selv adskillige gange oplevet sexchikane på egen hånd. Tidligst da hun var 12 år gammel, hvor hun var udsat for et overgreb af en forbipasserende mand på en af Cairos gader.

Med den internationale #MeToo bølge og med sagen om Ahmed Bassam Zaki gav det derfor den unge kvindeforkæmper en mulighed for at tale højt om problematikkerne i sit eget land.

Nadeen Ashraf har endelig fået mulighed for at tale højt om sin hjertesag i sit eget land. /Privatfoto

Tryghed i offentlighedens øje

Med en stigende popularitet på de sociale medier begyndte Nadeen Ashraf at modtage trusler fra anonyme brugere. Da hun på dette tidspunkt stadig var anonym for offentligheden, tænkte hun ikke meget over truslerne, da hun godt vidste, at det emne hun behandlede ville medføre trusler i et vist omfang.

Et eksempel på dette er, da offeret for en seks år gammel voldtægtssag valgte at stå frem med sin historie gennem @assaultpolice.

Offeret tøvede dog stadig med at gå til myndighederne med sagen, da hun modtog flere dødstrusler. Det samme gjorde Nadeen, som derfor besluttede at sætte sin Instagram-profil på standby i ti dage, indtil sagen officielt blev anmeldt til myndighederne af offeret.

Med familie og venners støtte aktiverede hun herefter profilen igen og lagde en video ud, hvor hun gav sig til kende som grundlæggeren af @assaultpolice.

”Mændene bag truslerne ville have fundet frem til min identitet uanset hvad, så jeg følte, at det var bedre for mig at komme ud med min identitet, da der ligger en form for beskyttelse i offentlighedens øje,” fortæller Nadeen.

En hver kriminel handling mod Nadeen ville derfor hurtigt blive bemærket af offentligheden, hvorfor de potentielle gerningsmænd således ville løbe en stor risiko for at blive taget, hvis de valgte at realisere truslerne.

Dette er også en af grundene til, at den unge aktivist deltager i så mange interviews, som hun har mulighed for. Jo mere omtale hun får jo sikrere, føler hun, at hun er. Derudover, fortæller hun, at det er en god måde at sprede deres arbejde på.

Senest har the New York Times udgivet en artikel med den 22-årige egypter, mens EuroMed Rights, som er en af DAPPs partnere, havde hende med som en af paneldeltagerene ved et online-event om #MeToo i den arabiske verden i slutningen af sidste måned.

Fra Instagram-profil til landsdækkende organisation

Selvom Nadeen i dag ikke er alene om at styre den populære Instagram-profil er hun stadig på overarbejde.

Med over 200.000 følgere og med en arbejdsdag på 12-13 timer, er det sjældent, at hun har tid til at tænke på andet end arbejdet med de mange kvinder, som har brug for at blive hørt. Hun har samtidig følt sig nødsaget til at tage orlov fra sit studie, da hun først og fremmest vil fokusere på sin hjertesag. Til trods for dette går hun stadig i seng med en tanke om, hvorvidt hun gør nok for, at bevægelsen ikke dør hen.

Derudover er den passionerede forkæmper klar over, at det langt fra er alle kvinder i landet, som kan repræsenteres gennem profilen. Over halvdelen af befolkningen i landet har end ikke adgang til internettet, hvilket er grunden til, at hun har slået sig sammen med lokale organisationer for at nå ud til den bredere del af befolkningen. Ude i lokalområderne har de igangsat flere kampagner, som oplyser og lærer de unge om emner omhandlende sex, samtykke og kropsudvikling.

Gør jeg nok for, at den her bevægelse ikke dør hen.”

Nadeen Ashraf
Grundlægger af @assaultpolice

Nadeen er heller ikke i tvivl. Hun ønsker, at @assaultpolice i fremtiden bliver en organisation, som kan tilbyde juridisk hjælp, terapi og råd til de kvinder, som har været udsat for seksuelle forbrydelser.

Læs mere om ligestillingsprogrammets arbejde mod sexchikane i MENA her.