Kvinder garanteret indflydelse i udkast til libysk grundlov

Minimum 25 procent af parlamentsmedlemmerne i det nye Libyen skal være kvinder. Sådan lyder kravet i det endelige udkast til en ny grundlov.

Institut for Menneskerettigheder har været helt tæt på grundlovsprocessen og har rådgivet og sparret med adskillige af de mest centrale medlemmer af den folkevalgte grundlovsforsamling – the  Constitution Drafting Assembly. Især Dr. Ibtisam Behih, som er et af de 10 forsamlingsmedlemmer, der er blevet udvalgt til at skrive det endelige udkast til en ny libysk grundlov. Hun er en meget passioneret fortaler for ligestilling.

“Det er et vigtigt skridt for kvindernes sag i Libyen. I Libyen er kvotaer en nødvendighed for at sikre kvinders deltagelse i det politiske liv.” Dr. Ibtisam Behih

Målet var at skabe et solidt fundament for Libyens fremtid med kvinder centralt placeret, og arbejdet har båret frugt. Kvinder er garanteret 25 procent af pladserne i et nyt parlament i det endelige udkast til en ny grundlov.

“Det er et vigtigt skridt for kvindernes sag i Libyen. I Libyen er kvotaer en nødvendighed for at sikre kvinders deltagelse i det politiske liv”, siger  Dr. Ibtisam Behih.

Kvoter virker

Det er et stort skridt taget i betragtning, at kvinder kun udgjorde 16 procent af de 200 parlamentsmedlemmer ved det seneste valg i 2014.

Nabolandet Tunesien indførte i deres nye grundlov forud for parlamentsvalget i 2014 et kvotesystem som betød, at der skulle være opstillet lige mange kandidater af hvert køn. Det betød, at

Dr. Ibtisam Behih (3. fra venstre) sammen med sine libyske og danske kollgeger fra Institut for Menneskerettigheder. Foto: IMR
Dr. Ibtisam Behih (3. fra venstre) sammen med sine libyske og danske kollgeger fra Institut for Menneskerettigheder. Foto: Privat

andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer steg ved Tunesiens parlamentsvalg i 2014 til 31 procent. I 2008 lå andelen på 20 procent.

Dr. Ibtisam Behihs arbejdsgruppe i den folkevalgte grundlovsforsamling har nu præsenteret det seneste udkast for forsamlingen, og selvom det endnu ikke er vedtaget af forsamlingens medlemmer, er der bred enighed om, at det kommer til at danne grundlag for den kommende grundlov.

Tættere på målet, men endnu kampe at kæmpe

På trods af det positive skridt i forhold til kvinders repræsentation, er der dog stadig centrale områder, hvor rettigheder kan styrkes. Udkastet skal derfor nu i offentlig høring for at give menige libyere mulighed for at kommentere samt for at øge bevidstheden om forsamlingens arbejde.

”Nogle fremskridt skal hjælpes mere på vej end andre, og kvinder i Libyen får måske kun ligeret, hvis vi i en periode tvinger det lidt igennem”, siger Hanna Ziadeh,

Institut for Menneskerettigheder har samarbejdet med den libyske grundlovsforsamling, siden den blev valgt i 2014. Fokus har været på at grundlovssikre menneskerettigheder generelt og kvinders civile og politiske rettigheder specifikt i et fremtidigt Libyen.

Som næste skridt i samarbejdet med den libyske grundlovsforsamling vil Instituttet støtte den offentlige høringsproces for at sikre, at menige libyske borgere får mulighed for at høre om og kommentere forsamlingens arbejde.