”Lighed ser jeg den dag, en kvinde leder Tunesien”

Den tunesiske organisation LET træner kvinder, så de bliver klar til at træde ind i politik og centrale magtpositioner. Forrest går stifteren, Besma Soudani, der selv fremstår som et eksempel på en stærk kvinde. Men konservative, religiøse stemmer er sjældent glade for hende og LETs arbejde.

Besma Soudani sidder i en sofa i Jordan og taler i telefon med sin datter.

”Hun bor i Europa, i Strasbourg. Hun studerer der,” siger hun og smiler, da hun lægger telefonen fra sig. Hun er stolt over, at datteren virker til at udnytte sit potentiale på studierne.

Det ville en hvilken somhelst mor nok være, men alligevel ligger det Besma Soudani særligt nært, at det er hendes datter, der gør det godt. Besma Soudani har nemlig stort set hele sin tilværelse arbejdet for kvinders rettigheder og ligestilling i Tunesien.

”Jeg blev oprigtigt bange for, at de kvindekritiske røster ville vække genklang hos for mange tunesere, hvis ingen gav dem modspil.”

Besma Soudani

I mange år var hun underviser og professor i lingvistik, og i 2011 stiftede hun en organisation, der blandt andet kæmper for kvinders repræsentation i politik. Organisationen kaldes LET; det står for Ligue des Electrices Tunisiennes – et forbund for kvindelige vælgere.

LET blev der stærkt brug for, mente Besma Soudani, da Zine al-Abidine Ben Ali – landets præsident igennem 24 år – flygtede ud af landet i januar 2011, kort efter Det Arabiske Forår brød ud.

”Religiøse, konservative personer udnyttede magttomrummet efter Ben Ali. De ville genindføre flerkoneri, og de talte for, at kvinder skulle stoppe med at uddanne sig og arbejde og i stedet tage sig af hjemmet,” siger Besma Soudani.

Nødvendig modstand

Aldrig før havde hun hørt så radikale udtalelser om begrænsning af kvinders og dermed individers rettigheder. Tunesien har været kendt som det progressive land i Mellemøsten, når det gælder ligestilling; kvinder har haft stemmeret siden 1957, da Habib Bourguiba blev præsident ved den franske koloniserings ophør.

Bourguiba fjernede også retten til flerkoneri, og han tillod abort for alle kvinder i 1973 – samme år som Danmark. Og både under ham og Ben Ali blev religiøse tunger holdt i kort snor – ligesom alle andre kritiske røster.

”Jeg blev oprigtigt bange for, at de kvindekritiske røster ville vække genklang hos for mange tunesere, hvis ingen gav dem modspil,” siger Besma Soudani.

Besma Soudani, Selima Ben Khedher og Najla Abbes repræsenterer alle den tunesiske organisation Ligue des Electrices Tunisiennes, hvor de arbejder for lovreformer i Tunesien og træner kvinder i at gøre sig selv relevante og attraktive i det politiske liv.

Derfor kvittede hun sit job som professor og stiftede LET i april 2011. Hun erfarede hurtigt, at både hun og mange andre kvinder havde meget at lære i forhold til, hvordan de skulle tale, gå og opføre sig for at blive en del af det mandsdominerede politiske magthieraki.

Og derfor har hun og LET de seneste syv år trænet kvinder i at gøre sig selv relevante og attraktive i den politiske verden og i centrale magtpositioner. Samtidig fremstår hun selv som et billede på den stærke kvinderolle, hun kæmper for i Tunesien.

At gøre sig selv relevant
Besma Soudani er i Jordan for at mødes med omkring 30 andre repræsentanter fra Marokko, Egypten og Jordan, som alle arbejder med kvinders ligestilling og rettigheder indenfor alt fra lovreformer til kønsbaseret vold og politisk repræsentation. De er alle partnere med KVINFO gennem Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

Da det er Besma Soudanis tur til at holde oplæg om arbejdet med kvinder i politik i Tunesien, stiller hun sig bag talerstolen og hviler hænderne roligt foran sig.

”Jeg har lært at være i medier, i retslokaler. At bruge forskelligt sprog alt efter, hvem jeg taler til. Jeg har lært at overbevise religiøse personer. Mænd. I urbane miljøer. På landet. Og jeg har lært ikke at lade mit temperament løbe af med mig,” siger hun og understreger hverken sine pointer med en PowerPoint eller med gestikulationer. I stedet taler hun langsomt og roligt.

En af de største sejre, hun indtil nu har oplevet med LET, er, at der er blevet indført såkaldt paritet i valgloven i Tunesien. Det betyder, at partierne skal opstille lige mange mænd og kvinder skiftevis på valglisterne. Der er altså ikke direkte kvoter, men pariteten sikrer i stedet lighed i opstillingen. Det var en ændring, som LET kæmpede for, og som medførte, at kvinder sidder på 47 procent af pladserne i byrådene i Tunesien efter kommunalvalget i landet i foråret 2018.

Men nogle af de kvinder i det nationale parlament, som LET har trænet, stemte imod indførelsen af paritet. Besma Soudani siger, at “sådan er politik jo”. Selvom kvinderne var klar over, at paritet ville give flere kvinder som dem adgang, stemte de efter deres eget politiske partis linje. “Det er sådan, det er med politik,” gentager Besma Soudani.

”Man er nødt til at være tålmodig og tolerant,” siger hun smilende og afværgende. Hun lukker først lidt op, da hun for tredje gang bliver spurgt, om det da ikke var frustrerende at blive modarbejdet af dem, LET havde støttet.

”Jeg blev så sur. Så skuffet,” siger hun. ”Det var en overraskelse. Når man tror nogle mennesker er langt fremme i forhold til at muliggøre ligestilling, og så er de det ikke.”

Men snakken om paritet i Tunesien er god, mener Besma Soudani, også selvom hun til tider bliver modarbejdet. For det er med til at nedbryde det tabu, hun oplever, der er, i forhold til at snakke om mænd og kvinders roller i Tunesien nu – og hvilke roller, man gerne vil have. Og en sådan snak har blandt andet banet vej for, at Tunesiens nuværende præsident Beji Caid Essebsi spørger LET til råds i spørgsmål om reformer for frihed og ligestilling.

Ikke ’mor- og farroller’ – men ’forældre’
Det gjorde Beji Caid Essebsi blandt andet, da han den 8. marts på kvindernes internationale kampdag i 2017 annoncerede, at han ville nedsætte en kommission, der skulle analysere, hvordan love i Tunesien sikrer – eller ikke sikrer – individuelle friheder og rettigheder – altså herunder kvinders rettigheder. Kommissionen kaldes COLIBE.

Den 13. august 2017 på Tunesiens nationale kvindedag gik kommissionen i gang med arbejdet. Med sad en kvindelig politiker, LET har trænet. Da rapporten udkom i juni 2018, nævnes LET som en central aktør på området, og LET har i rapporten udarbejdet anbefalinger til lovændringer.

”Det, vi gerne vil sikre fremover, er, at begge forældre kan sige til og fra – ikke at det er et spørgsmål om faren eller morens ret og myndighed.”

Besma Soudani

Besma Soudani nævner et eksempel fra sit eget liv, hvor loven gør, at hendes mand har mere myndighed end hende over deres døtre.

”Jeg var i Marokko, og vores døtre på 23 og 13 år ville komme og besøge mig. Fordi de er under 35 år, skal de have en godkendelse til at rejse. Den kan de kun få af deres far. Så selvom jeg vil give dem lov, så kan jeg ikke. Derfor skulle deres far gå til politiet og godkende deres rejse til Marokko med mig,” forklarer hun. ”Det, vi gerne vil sikre fremover, er, at begge forældre kan sige til og fra – ikke at det er et spørgsmål om faren eller morens ret og myndighed.”

Første skrift – lang vej

Det er ikke kun Besma Soudani, der er med i Jordan fra LET. Hendes to kollegaer, Najla Abbes og Selima Ben Kheder, er her også. Sidstnævnte er advokat og har udarbejdet anbefalingerne til COLIBE på vegne af LET.

Hun nævner, at en anbefaling går på, at Tunesien bør forbedre sit arbejde med offentlige budgetter, så de tager højde for kønsligestilling. Andre anbefalinger går på, at børn født i og udenfor ægteskab skal ligestilles, og at love om arv, skilsmisser og forældrerettigheder ændres, så kvinder og mænd ligestilles både offentligt, hjemme, socialt og økonomisk i loven.

”Ifølge islamisk lov skal der gå fire måneder, før en kvinde må gifte sig igen, efter hun er blevet skilt. Manden kan gifte sig, når han vil. Reglerne stammer fra gamle dage, hvor vi ikke havde viden til at dna-teste, hvem der er biologisk far til et barn. Derfor var man nødt til at vente fire måneder for at være sikker på, om kvinden var gravid, da hun blev skilt. Sådan noget skal ændres, så det er lige for begge køn,” siger Selima Ben Kheder.

På kvindernes nationale kampdag i Tunesien et år senere – den 13. august 2018 – annoncerede præsidenten, at han vil sende et forslag til høring i parlamentet, der skal give mænd og kvinder lige ret til at arve.

”Det er et første skridt. Men der er lang vej endnu,” siger Besma Soudani.

Besma Soudani fortæller, at hun ikke synes, feminisme er det rigtige ord for deres arbejde… ”selvfølgelig er jeg feminist,” siger hun. Hun arbejder for lighed, lige chancer, lige deling, lige magtfordeling, lige ansvarsfordeling. Og hun arbejder for, at ingen skal tage beslutninger for hende eller hendes døtre. Men feminisme er svært at tale om, synes hun. Lighed, ligestilling, “equality” vil hun hellere kalde det.

“Verden er styret meget mere af mænd end kvinder. Det at have en kvindelig præsident vil vise noget andet.”

Besma Soudani

Og lighed ser hun den dag, en kvinde leder Tunesien. Men hvorfor kan en mand ikke repræsentere de samme værdier som en kvinde?

”Det kan han vel også. Men jeg ville stemme på en kvinde. En kvindelig præsident ville være et vidnesbyrd om, hvor meget mentaliteten har ændret sig i vores land, i verden. Verden er styret meget mere af mænd end kvinder. Det, at have en kvindelig præsident, vil vise noget andet.”

Ikke mindre muslimsk

Da COLIBE-rapporten udkom i juni 2018, var det ikke alle, der tog lige godt imod den. Forkvinden bag rapporten, Bochra Belhaj Hmida, modtog dødstrusler, og der gik historier om, at rapporten anbefalede at legalisere homoseksuelle ægteskaber. Men rapporten var mindre progressiv, da det blot handlede om at lovliggøre homoseksualitet.

Derudover gik der falske rygter om, at rapporten anbefalede, at omskæring skulle forbydes. I bund og grund mente mange religiøse og konservative, at rapporten var imod Guds ord, imod Islam.
Men Besma Soudani ryster afværgende på hovedet, som om hun knap orker at snakke om, hvorvidt det handler om Islam eller ej. Hendes klare holdning er, at det gør det ikke.

“At ændre love og kulturelle attituder i Tunesien, så mænd og kvinder har samme rettigheder, handler ikke om, at Tunesien bliver mindre muslimsk. Det bliver bare et lige samfund, hvor vi nedbryder et tabu.”

Besma Soudani

”At skære hænder af, slå folk ihjel, stene kvinder… alt muligt. Det har været i Guds navn, men det betyder jo ikke, at nogle af de ting nogensinde har været korrekte, og at man ikke er muslim, hvis man er imod,” siger hun.

”Det er det samme i forhold til spørgsmål om lighed og ligestilling. At ændre love og kulturelle attituder i Tunesien, så mænd og kvinder har samme rettigheder, handler ikke om at Tunesien bliver mindre muslimsk. Det bliver bare et lige samfund, hvor vi nedbryder et tabu.”

Tunesien i hjertet
Siden Besma Soudani var barn, har hun set Tunesien fra by til by. Hendes far var politiker, og han havde forskellige embeder i forskellige områder i løbet af hendes opvækst. Alligevel har hun holdt sig på sidelinjen, når det kommer til politik. Også selvom et ganske hyppigt spørgsmål fra journalister og kollegaer er, om hun ikke selv skal stille op i politik.

Men ”ikke lige nu” er svaret endnu fra Besma Soudani. Fra sidelinjen kan hun nemlig i højere grad mene, hvad hun vil – og ikke skulle følge et politisk partis linje. Andre spørger hende også, om hun ikke har lyst til at søge en international stilling med den baggrund, hun har. Men nej. Og nej. Og nej.

”Tunesien er i mit hjerte. Jeg er nødt til at tage del i at bygge landet op fredeligt. Der er ikke noget, der kan gøre mig modløs. Hvis der kommer en ny revolution, er jeg klar til at arbejde forfra. Det her er vores land. Jeg har ikke tænkt mig at forlade det, ændre flag eller duften i gaderne i mit land. Jeg er nødt til at blive ved med at dele og arbejde videre med, hvad jeg har lært.”