Magt med mellemregninger

Unge oprørske kvinder blev ansigtet på det arabiske forår. Men da forår omsider blev til valgsommer, fik kvinder markant mindre indflydelse. Den marokkanske professor og politiske analytiker Fatima Sadiqi mener, at årsagen skal findes i forskellen på kvinder og mænds autoritet i det offentlige rum.

98 procent. Så mange af pladserne i Egyptens nye parlament er besat af mænd. I parlamentet, som blev valgt i januar 2012 i kølvandet på det arabiske forår, skal man altså kigge sig meget grundigt efter for at få øje på en kvinde.

Tallene har skuffet mange både i og uden for Egypten. Fatima Sadiqi, professor i sprogvidenskab og køn på Fez Universitet, Marokko, er en af dem: “For et land, der grundlagde sin feminisme for snart et århundrede siden, i 1920’erne, må det næsten siges at være en joke,” siger hun.

Læs hele artiklen


KVINFO træder ind i stort menneskeretsnetværk

For fremtiden kan KVINFO udveksle erfaringer og sparre med mere end 80 menneskerettighedsorganisationer i Europa og Middelhavsområdet. Lørdag den 2. juni blev KVINFO optaget i netværket Euro-Mediterranean Human Rights Network (EMHRN), som favner 30 lande i Europa, Mellemøsten og Nordafrika, heriblandt flere lande, hvor KVINFO har etableret partnerskaber. Lisbeth Pilegaard, leder af KVINFOs Mellemøsten og Nordafrikaafdeling, mener, at medlemskabet er frugtbart for KVINFO.

“Der er naturligvis et stærkt menneskerettighedsperspektiv i KVINFOs arbejde med at fremme ligestilling og kvinders rettigheder, og optagelsen i dette netværk vil styrke vores arbejde i Mellemøst- og Nordafrikaregionen,” siger hun.

To danske organisationer – Institut for Menneskerettigheder (IMR) og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) – er medlemmer af netværket ud over KVINFO.
Læs mere om EMHRN
Læs mere om KVINFO i mellemøsten


Mentoring: Succes uden grænser

Enkelt, billigt og super effektivt. Når kvinder rådgiver og deler deres erfaringer med andre kvinder, kan dørene åbne sig til alt fra job til politisk indflydelse.
Da marokkanerne gik til parlamentsvalg i efteråret 2011, kunne de sætte deres kryds ved flere kandidater, der opstillede for første gang. En af dem var en kvinde, der er tilknyttet det marokkanske mentornetværk Réseau de Femmes pour le Mentoring/Networking.

Hun blev ikke valgt. Men hun gjorde forsøget. Og dét forsøg rummer på sin egen måde hele essensen af begrebet mentoring, siger Ilham Zhiri, leder af Réseau de Femmes pour le Mentoring/Networking.
Læs hele artiklen