Rojavas kvinder kæmper dobbelt frihedskamp mod ISIL

Kurdiske kvinder i Women's Protection Units (YJP) i Rojava i det nordlige Syrien. Foto: Firatnews
Kurdiske kvinder i Women's Protection Units (YJP) i Rojava i det nordlige Syrien. Foto: Firatnews

Vores kamp er ikke en kamp kun for kurderne, men for hele menneskeheden mod terroristerne.” Den unge kvindes stemme skratter ud af højtaleren i det store auditorium på Københavns Universitet. 

De ved, at der ikke vil være nogen revolution uden frihed for kvinderne Anja Flach, tysk journalist og ekspert i den kurdiske kvindebevægelse

Hun er som medlem af den Kurdiske Kvindelige Selvforsvarsenhed (YPJ) en af de kvinder, som aktivt kæmper i fronten i det kurdiske område Rojava i det nordlige Syrien. Kvinderne er kendte for deres kampgejst og styrke – og for aldrig at holde fri. Denne aften tager den unge kvinde sig dog tid til at ringe til Danmark og videregive budskabet, som vækker klapsalver fra salen.

De tre foreninger Nûdem (dansk-kurdisk netavis), Fokus-A (Foreningen af Kurdiske Studerende og Akademikere) og NASIM (Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten) er med støtte fra KVINFO gået sammen for at facilitere en paneldebat om kurdiske kvinder i fronten. Formålet er at blive klogere på, hvem de kurdiske kvinder er, hvad de kæmper for, og hvor deres kampvilje kommer fra.

Ikke kun en militær kamp

Aftenens panel består af Ph.d. Kariane Westrheim, lektor på Bergens Universitet, som i sin forskning har fokus på Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), Dilar Dirik, Ph.d. studerende fra Cambridge Universitet med fokus på den kurdiske kvindebevægelse, Anja Flach, tysk journalist og aktivist med indgående kendskab til den kurdiske kvindebevægelse, Nina Rasmussen, forfatter og eventyrer med mange rejser i kurdiske områder og Afshin Berahmand, tidligere ansvarlig for FN’s program “Women, Peace and Conflict”.

Dilar Didrik, paneldebatør i arrangementet "Kurdish Women on the Frontline.. Foto: Deniz Benli og Serdal Gezen
Dilar Didrik, paneldebatør i arrangementet “Kurdish Women on the Frontline.. Foto: Deniz Benli og Serdal Gezen

Allerede fra debattens start er det tydeligt, at respekten for de kurdiske kvinder er stor hos paneldeltagerne.

“De er nået langt, især når man ser på udviklingen i regionen,” forklarer Dilar Dirik og peger på de vestlige mediers øgede fokus som et tydeligt tegn på, hvor langt kvinderne er kommet.

Men den øgede opmærksomhed i forbindelse med kampen mod IS er også problematisk, uddyber Dilar Dirik. “Alle er enige i, at IS er den onde fjende, men ingen siger, at disse kvinder kæmper med PKK’s ideologi”. Hun forklarer, at hvis vi virkelig ønsker at forstå, hvad det er de kurdiske kvinder kæmper for, og hvor deres styrke stammer fra, så må vi se ud over deres kamp mod IS. “Det her er ikke kun en militær kamp, det er også en ideologisk kamp”, forklarer hun.

Kariane Westrheim er enig. “Det der sker i Rojava nu startede alt sammen med PKK,” supplerer hun.

Ingen revolution uden frihed for kvinderne

Men hvad går denne ideologi ud på, og hvad har den med kvindernes frihedskamp at gøre?

Ifølge Dilar Dirik har kurderne og PKK opgivet den traditionelle nationalisme. Målet er ikke længere en nationalstat i den traditionelle forstand, men snarere en frigørelse indefra.

Vestlig feminisme har meget at lære fra den kurdiske feminisme. Den er mere globalt orienteret og når ud i alle samfundets sfærer Kariane Westrheim, lektor på Bergens Universitet

Kvindernes frihedskamp er derfor essentiel for kurdernes frihed, og den kræver et opgør med det patriarkalske åg, som traditionelt har præget det kurdiske samfund. De kurdiske kvinders frihedskamp handler altså ikke kun om deres egen frigørelse, men om kurdernes frigørelse og i sidste ende om menneskehedens frigørelse.

“Vestlig feminisme har meget at lære fra den kurdiske feminisme. Den er mere globalt orienteret og når ud i alle samfundets sfærer,” forklarer Kariane Westrheim og henviser til, at vestlig feminisme oftest fokuserer på enkeltsager som ligestilling på arbejdsmarkedet eller politisk stemmeret. De kurdiske kvinder kæmper for en sag, som er større end det.

“De ved, at der ikke vil være nogen revolution uden frihed for kvinderne” forklarer Anja Flach.

Frigørelsen skal ske gennem uddannelse, politisk og militær træning, og ifølge Anja Flach, som har fulgt udviklingen i de kurdiske områder siden 1980’erne, er det gået den rigtige vej i mange år. Derfor er uddannelsesniveauet blandt kurdiske kvinder i dag højt, og de er politisk repræsenteret. Da kurdiske styrker i juli 2012 tog kontrol med grænserne i det, der i dag udgør de tre kurdiske kantoner Kobanê, Afrin og Cizirê, var det høsten af den indre revolution.

Anja Flach besøgte selv Rojava et år efter revolutionen, og er meget positivt indstillet.

“Kvinderne organiserer sig, de går fra hus til hus og hører om folks problemer, så de kan blive løst,” fortæller hun, imens hun viser billeder af kurdiske kvinder fra alle samfundslag.

Ingen glamourøs frihedskamp

Det billede, der tegnes af kvindernes kamp i Rojava, er næsten for godt til at være sandt, og måske netop derfor har kvinderne trukket overskrifter i Vesten. De gør op med den forestilling, vi normalt har om kvinder i denne del af verden. Men selvom kvindernes styrke og kampgejst er imponerende, så har deres kamp også en bagside: “Ja, de synger og danser inden de går i kamp. Men de bliver altså også dræbt,” slår Nina Rasmussen fast og opfordrer til, at vi også må se på frihedskampens mindre glamourøse sider.

“Det største problem for de kurdiske kvinder, jeg spurgte, var vold i hjemmet,” forklarer hun.

Nina Rasmussen genkender heller ikke billedet af, at alle kvinderne deltager aktivt i revolutionen. “Nogen skal jo også passe børnene. Der er ingen børnehaver i Rojava”.

Dilar Dirik anerkender kritikken, for konservatismen hersker stadig i Rojava.

“Den bedste støtte vi kan give de kurdiske kvinder er at kritisere dem,” forklarer hun.

Alligevel insisterer Dilar Dirik på, at vi ikke kan anskue den kurdiske situation isoleret fra den regionale.

“I forhold til hvordan det står til i regionen generelt, så er kvinderne i de kurdiske områder nået virkelig langt,” slår hun fast.

Det bliver aftenens konklusion. Kvinder, der har kæmpet med våben, vender ikke tilbage til kødgryderne.

Se flere billeder på NUDEM’s Facebookside