Foto: Pola Rojan Bagger

Stærke kvinder er en motor for fremskridt i Jordan

Unge jordanere i afsides ørkenby kæmper for ligestilling mellem drenge og piger. “Når man uddanner pigerne, er man på sigt med til at uddanne hele samfundet,” siger 24-årige Anoud Al Younes, iværksætter fra Azraq.

En håndfuld dvaske kameler og landevejens asfaltbelægning er noget nær det eneste, der bryder monotonien i dette enorme steppelandskab. Den halvanden time lange køretur fra den jordanske hovedstad, Amman, føles som en evighed, når øjet ikke kan fæstne sig ved andet end sand og sten.

Ørkenen i den østlige del af Jordan er næsten fire gange så stort som Fyn. Og midt i det hele ligger byen Azraq; bygget omkring en urhistorisk oase, der i årtusinder har givet liv til bopladser.

Arkæologiske fund tyder på, at området kan have været beboet i op mod 20.000 år. I dag huser Azraq godt 10.000 indbyggere.

Anoud driver en billig lektiecafe for fattige og udsatte børn på taget af hendes mors hus i Azraq. Hun insisterer på at undervise pigerne og drengene sammen. Foto: Pola Rojan Bagger

En af dem er 24-årige Anoud Al Younes. Den energiske kvinde er et kendt ansigt i den lille by, hvor hun er født og opvokset.

De seneste syv år har hun drevet byens største private lektiecafé – fra taget af sin mors hus. Det startede som et gratis frivilligprojekt for børn af byens fattigste familier. I dag kan hun leve af det.

Billig lektiehjælp til fattige

Ved siden af sin biks videreuddanner hun sig i civil aktivisme. Hun er nemlig én blandt et halvt hundrede unge fra byen, der siden juni har modtaget såkaldt kapacitetsopbyggende træning hos ActionAid ARI, Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) søsterorganisation med base i Amman.

Når man uddanner kvinderne, er man med til at uddanne hele samfundet.

Anoud Al Younes
Deltager i ActionAids træningsprogram

Formålet er at give udvalgte unge fra alle dele af Azraq en slags uddannelse i, hvordan man skaber små, sociale forandringer i deres lokalsamfund.

Selve træningsforløbet strækker sig over en lille uges tid, og på skemaet er blandt andet fag som indsamling og analyse af interviews fra medlemmer af lokalsamfundet, kunsten at tale til større forsamlinger, politisk forståelse, social mobilisering og organisering af frivilliggrupper.

Efter det intensive kursusforløb begynder de unges egne kampagneforløb, hvor de selv kredser sig ind på en problemstilling, som de gerne vil adressere på aktivistisk vis.

Byen Azrag ligger midt i en stor ørken i det østlige Jordan. Foto: Pola Rojan Bagger

Netop den sociale mobilisering har Anoud allerede praktisk erfaring med fra sin private lektiecafé.

Hun blev uddannet byplanlægger for to år siden, men det, der optager hende mest er de efterhånden 150 unge i alderen seks til atten, der modtager billig undervisning og lektiehjælp på taget af hendes mors toetagers hus midt i Azraq.

“Målt på antal elever er vi faktisk den største skole i Azraq,” siger hun storsmilende.

Anoud brænder særligt for at forandre vilkårene for lokalsamfundets unge piger.

Nej til kønsopdelte klasser

Ligesom i det øvrige Jordan er konservative kønsnormer, der favoriserer mænds position, dominerende i lokalbefolkningen i Azraq, forklarer hun.

“Jeg har fået så mange henvendelser fra forældre og spidser i lokalsamfundet om at kønsopdele min undervisning. Men det bliver der aldrig tale om. Børn er først og fremmest hinandens venner, før de er henholdsvis piger og drenge. De skal gå i samme klasse og lære hinanden at kende. Pigerne skal ikke opfostres med en forestilling om, at de er mindre værd end drengene,” siger Anoud.

Derfor giver hun hvert år en udvalgt pige gratis undervisning i tolv måneder, og hendes fem ansatte lærere er alle kvinder.

“Når man uddanner kvinderne, er man med til at uddanne hele samfundet. Hvis mødrene i vores samfund bliver bedre til at forstå verden omkring dem og forstå deres eget samfund, giver de det videre til deres børn. Og det kan ændre hele samfundet på sigt,” siger Anoud.

De fattige familier har brug for mig. Så de accepterer også mine vilkår om blandede klasser.

Anoud Al Younes
Deltager, ActionAids træningsprogram

En af hendes taktikker for at holde børnene til sig trods lejlighedsvis modstand fra konservative forældre er at opkræve meget beskedne beløb for sin undervisning.

“De fattige familier har brug for mig. Så de accepterer også mine vilkår om blandede klasser. Hvis vi gerne vil påvirke mennesker i en bedre retning, skal man skal sætte ind, når de er børn,” siger hun.

Festival mødes med skepsis

Hendes medkursist fra ActionAid-træningen, Mothaffar Al Shomari, vil også bruge sine nye færdigheder fra træningen til at påvirke kønsopfattelser i Azraq. Han er atten år og er nyklækket student. For tiden hjælper han sin far med at arrangere byens årlige kulturfestival, der har 25 år på bagen.

Alt for mange ser festivalen som noget farligt

Mothaffar Al Shomari
Deltager, ActionAids træningsprogram

Hvert år trækker festivalen hundredvis af lokale og besøgende til Azraq for at fejre den lokale kultur, der bryster sig af et rigt køkken og sit traditionsrige kunsthåndværk.

Azraq er blandt andet kendt for sine smykkeværksteder. Men mange konservative familier holder sig væk, fordi de føler, at det strider imod lokale normer og traditioner, forklarer Mothaffar.

“Alt for mange ser festivalen som noget farligt; noget, som man skal holde sig fra, fordi det er med til at fordærve de unge, når piger og drenge er sammen i det offentlige rum om musik og fest. De mener, at det ikke sømmer sig for piger at gå til den slags uden deres fædre, brødre eller fætre,” siger han.

Mothaffar vil gøre op med den måde, mange konservative familier i Azraq tænker på. Han tror, at hans egen generation er mere åbne over for omverdenen og at forandringen allerede er på vej. Foto: Pola Rojan Bagger

Han vil sammen med andre ligesindede unge fra træningen gøre op med den måde at tænke på. Men han indrømmer, at det er en meget stor kamp at tage på sig, og han er faktisk ikke helt sikker på, hvordan det skal gribes an.

“Men alene forsøget kan nogle gange være gavnligt. Man kan jo ikke bare lade stå til. Og hvis jeg ikke troede, det nyttede noget, ville jeg slet ikke involvere mig hos ActionAid og bruge min fritid med træningskurser,” siger han og slår ud med armene.

En ny generation af jordanere

Tiderne skifter og det skubber på den forandring, som Mothaffar og de andre unge på ActionAid-kurset ønsker. Mothaffar peger på, at verden er blevet mindre:

“Min generation er langt mere åbensindet, mere orienteret mod omverdenen end vores forældres. Vi er også langt mere socialt åbne i kraft af blandt andet sociale medier end de er. Jeg tror, det betyder, at vi er mere fordomsfri og mindre dømmende på områder som familierelationer og forholdet mellem kønnene.”

Deres nye færdigheder giver dem et rygstød til at gøre noget produktivt

Saba Yassin
Programleder

Men de unge har stadig brug for redskaber til skabe den udvikling, som de ønsker. Og dem kan de få gennem ActionAid-kurserne, forklarer programleder, Saba Yassin.

“Vi kalder det kapacitetsopbygning, fordi de unge har brug for at få styrket deres sociale færdigheder i blandt andet at lede en gruppe til at opnå et givent mål; at blive bedre til at kommunikere; og bedre til at tænke kreativt på en produktiv måde,” siger hun.

Anoud er uddannet landskabsarkitekt, men det optager hende mere at undervise de 150 elever, der har gavn af hendes lektiecafe. Foto: Pola Rojan Bagger

Og til spørgsmålet om, hvordan det kan hjælpe til sociale forandring er hun ikke i tvivl: den enkelte person bliver styrket til selv at blive startskuddet for social forandring.

“De unge får større indsigt i både sig selv og i deres lokalsamfund. Og deres nye færdigheder giver dem et rygstød til at gøre noget produktivt. Det gør dem til mere reflekterede, bevidste borgere og mennesker. Og det kan rykke grænser hos mange,” siger hun.

Men ambitionerne for træningen er ikke kun lokale, forklarer Morten Gøbel Poulsen, programleder for MENA-regionen hos Mellemfolkeligt Samvirke. De unges nye færdigheder kan ad åre også gøre en forskel på national plan:

”Udover selv at gribe til handling for at skabe sociale forandringer, er det også vigtigt, at de unge søger at påvirke lokale beslutninger og myndigheder til tage hensyn til deres krav og behov. Så det er en meget stor del af formålet med træningen.”