Foto: Simon Læssøe

Tunesiske øjne på den danske valgkamp

Tilliden til politikerne er demokratiets hjørnesten. Det vil vi arbejde for i Tunesien, konkluderede tre politisk aktive kvinder efter at have været på farten med danske folketingskandidater i ugen op til folketingsvalget.

Fem dages dansk valgkamp. Sådan lød overskriften på programmet for tre politisk aktive kvinder fra Tunesien, som KVINFO med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram havde inviteret til København i den sidste uge op til valget den 5. juni.

Halvvejs inde i programmet var de positivt overraskede over det politiske klima i Danmark:

”Der er en meget behagelig stemning på vælgermøderne, og det er et nyt koncept for os, at man debatterer politiske emner under valgkampen,” siger Nessrine Laamari.

”I Tunesien handler valgkampen kun om personangreb, og stemningen er altid meget ophedet. Man udveksler ikke synspunkter, sådan som vi har oplevet det her.”

Nessrine Laamari
Parlamentsmedlem, Machrouu Tounes

Nessrine Laamari er 28 år og det yngste medlem af det tunesiske parlament. Hun er medlem af det sekulære parti Machrouu Tounes og kom ind i politik, da hun engagerede sig i revolutionen i 2011 og blev aktivist i foreningen ”Kvinde og borger”.

Nessrine Laamari sidder allerede i det tunesiske parlament, men genopstiller til efterårets valg. Hun er en vigtig stemme indenfor ligestilling i Tunesien og er med sine 28 år det yngste parlamentsmedlem. Foto: Simon Læssøe.

”I Tunesien handler valgkampen kun om personangreb, og stemningen er altid meget ophedet. Man udveksler ikke synspunkter, sådan som vi har oplevet det her,” tilføjer hun efter at have overværet folketingskandidaterne Martin Lidegaard (R), Anna Libak (V) og Karen Ellemann (V) i aktion under valgkampens slutspurt.

Foruden Nessrine Laamari var også Basma Khalfaoui inviteret til Danmark. Begge kvinder stiller op til det tunesiske parlamentsvalg, når det afholdes i oktober.

Turen til Danmark havde til formål at give de to politikere inspiration og konkrete værktøjer, som de kan tage i brug, når de selv skal til at føre valgkamp.

Basma Khalfaoui (tv.) og Nessrine Laamari (th.) brugte tirsdag formiddag sammen med folketingskandidaten Anna Libak (V) på frivilligcenteret i Grønnegade i Hillerød. Foto: Simon Læssøe.

Paneldebatter gjorde indtryk

Præcis en uge inden det danske valg var de tre tunesiske kvinder til vælgermøde med Karen Ellemann i kantinen på virksomheden BRAVIDA i Brøndby.

Her overværede de halvanden times paneldebat, hvor Serdal Benli (SF), Matthias Tesfaye (S) og Rasmus Jarlov (K) også deltog – og det gjorde indtryk.

”Før jeg kom til Danmark, havde jeg ikke oplevet en paneldebat, men det var rigtig fint, og når vi kommer tilbage, vil jeg foreslå, at vi også i Tunesien afholder paneldebatter,” siger Basma Khalfaoui.

Valgdebatter er en stor del af danske politikeres valgkamp, men formatet er stort set ukendt i Tunesien. Her til valgdebat på Birkerød Gymnasium i Nordsjælland Storkreds, hvor Martin Lidegaard (R) stillede op. Foto: Simon Læssøe.

Helt nemt vil det ikke blive at overtale de øvrige parlamentskandidater til at deltage, forklarer hun: Der er partier, som nægter at debattere konkrete politiske emner under en valgkamp.

Selv stiller den 48-årige Basma Khalfaoui op for første gang, og hun er kandidat for det venstreorienterede parti Mouvement Tunisie en Avant.

Hun har arbejdet som advokat og været menneskerettighedsforkæmper i mange år, men har nu valgt at gå ind i politik.

”Jeg blev politiker den dag, min mand blev myrdet”

Efter paneldebatten sætter Karen Ellemann sig ned sammen med de tunesiske kvinder.

Ude i gården er der hotdogs til de 50-60 medarbejdere, som deltog i mødet, omkring os bliver lydanlægget pakket sammen og borde og stole flyttet på plads, men rundt om bordet er vi som i en lille lomme af koncentration, interesse og en stille voksende, gensidig sympati.

”Hvordan var din vej ind i politik?” spørger den tredje tunesiske gæst, Basma Soudani.

Besma Soudani har som forkvinde i organisationen Ligue des Electrices Tunisiennes om nogen formået virkelig at sætte ligestilling og repræsentation i politik på dagsordenen i Tunesien. Foto: Simon Læssøe.

Hun er kvinderetsforkæmper og forkvinde for foreningen Ligue des Electrices Tunisiennes (LET), som foruden at træne kvindelige politiske kandidater til parlaments- og kommunalvalg arbejder bredt for at involvere kvinder i politik i Tunesien.

Karen Ellemann kaster sig ud i på fransk at fortælle om den dag, hun blev vred. Det skyldtes, at klassekvotienten i hendes datters skoleklasse skulle sættes op, og undervejs i hendes gentagne protester var der én, der sagde til hende, at hun burde gå ind i politik.

Frem til da havde hun – som hun selv udtrykker det – været medlem af Venstre, men fast besluttet på at sidde på sine hænder.

”Jeg opdagede, at jeg havde evnen til at håndtere en meget vanskelig situation, til at reagere og handle i øjeblikket. Jeg bad alle om at bevare roen, om at undlade voldelige reaktioner, og det gjorde mig berømt.”

Basma Khalfaoui
Parlamentskandidat, Mouvement Tunisie En Avant

Både Nessrine Laamari og Basma Khalfaoui kan genkende det med, at der ikke skal mere end en enkelt gnist til at tænde engagementet. Blot kan virkeligheden og en kvindes vej ind i politik være en noget anden i Tunesien:

”Jeg blev politiker den dag, min mand blev myrdet,” fortæller Basma Khalfaoui.

Basmas mand, Chokri Belaid, var en af Tunesiens førende, venstreorienterede oppositionspolitikere. Han blev myrdet foran sit hjem i februar 2013.

Foto: Simon Læssøe.

Mordet rystede Tunesien, som stadig var ved at finde sine ben efter revolutionen i 2011.

Seks år efter er mordet på Chokri Belaid endnu ikke opklaret.

”Jeg opdagede, at jeg havde evnen til at håndtere en meget vanskelig situation, til at reagere og handle i øjeblikket. Jeg bad alle om at bevare roen, om at undlade voldelige reaktioner, og det gjorde mig berømt,” forklarer Basma Khalfaoui.

Lige muligheder, men ikke særbehandling

For Nessrine Laamari vækker det også genklang, da Karen Ellemann siger, at hun er stolt af at tage ansvar og handle.

”Jeg har valgt at gå ind i politik, fordi jeg føler et ansvar for Tunesien og for at finde de bedste løsninger på problemerne. Jeg kan følge Karen Ellemann 100 procent, når hun taler om det med at have vilje til at handle, og at det ikke er gratis at være kvindelig politiker,” siger hun.

Efter Karen Ellemanns paneldebat hos BRAVIDA stod aftenen på debat om LGBT på Slotspladsen foran Christiansborg. Foto: Simon Læssøe.

Selv har Nessrine Laamari foreløbigt udskudt at få børn:

”Det er meget hårdt at føre valgkamp. Man rejser rundt og arbejder hele tiden, og så går det ikke at være gravid,” forklarer hun.

Særlig god bliver stemningen omkring bordet i BRAVIDAs kantine, da det viser sig, at de fire kvinder er rørende enige om, at kvindekvoter, der dikterer hvor mange kvinder, der skal sidde i parlamenterne, ikke er vejen frem.

”Vi ønsker lige muligheder, ikke særbehandling,” siger de i munden på hinanden.

Krav til kønsfordelingen på valglisterne

I Tunesien er der dog siden 2011 blevet indført ændringer i valgloven, der har til formål at give kvinder og mænd lige muligheder for at blive valgt til politiske embeder.

Valgloven siger intet om, hvor mange kvinder, der skal vælges ind i parlamentet, men den dikterer kønsfordelingen på partiernes valglister.

Ifølge den tunesiske valglov skal der skiftevis stå en mandlig og en kvindelig kandidat på partiernes valglister, før de kan godkendes. Det betyder de facto, at partierne skal opstille omtrent lige mange mænd og kvinder.

Ændringen i valgloven er en af grundene til, at Tunesien på ganske få år har formået at få en høj kvindelig repræsentation i politiske institutioner.

36 procent af de tunesiske parlamentsmedlemmer er kvinder, og det er omtrent samme andel, som der sidder i det danske Folketing.

Samme udfordringer – forskellige debatter

Undervejs rundt til vælgermøder med de danske politikere har det særligt slået Nessrine Laamari og Basma Khalfaoui, at det er de samme udfordringer, der optager politikere i Danmark og Tunesien, nemlig miljø, pensioner og andre sociale forhold samt sikkerhed.

”Vi diskuterer dem bare helt forskelligt. Her er det meget roligt og demokratisk og det er positivt at opleve. Vi vil rigtig gerne debattere på den måde i Tunesien,” siger Basma Khalfaoui.

Valgdebat på Birkerød Gymnasium. Foto: Simon Læssøe.

Mest overrasket har hun været over den måde, danske politikere diskuterer sikkerhedsspørgsmål på, sådan som de tunesiske kvinder bevidnede det på et møde med den tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard:

”Det var meget frit og åbent. I Tunesien er sikkerhedsspørgsmål nærmest tabu, det bliver anset for så følsomt, at det kun er sikkerhedstjenestens anliggende, ikke offentlighedens,” siger Basma Khalfaoui.

Tilliden er den afgørende forskel

For Nessrine Laamari er det især tilliden mellem politikere og vælgere, der har overrasket hende:

”Kandidaterne svarer på de spørgsmål, som vælgerne stiller, og vælgerne accepterer svarene, de bliver ikke aggressive og begynder at anklage kandidaterne for at lyve og bedrage. Den tillid er utrolig vigtig,” siger hun.

“Det er tilliden, vi mangler i Tunesien. Tilliden er hjørnestenen i demokratiet, det er den helt afgørende faktor i forholdet mellem politikerne og vælgerne.”

Basma Khalfaoui
Parlamentskandidat, Mouvement Tunisie en Avant.

Tunesien har siden 2011 været præget af store politiske omvæltninger og flere undersøgelser peger på, at mistilliden til politikere og de politiske institutioner er stigende.

”Det er et stort problem i Tunesien, at folk ikke vil deltage i det politiske arbejde eller stemme til valgene, fordi de skærer alle politikere over en kam og anser dem for at være korrupte. Vi vil gerne arbejde på at opbygge tillid til politikerne og det politiske system,” tilføjer Nessrine Laamari.

De tunesiske politikere var også med Yildiz Akdogan på valgkampagne på Østerbro og Vesterbro. Her på Trafiklegepladsen i Fælledparken. Foto: Simon Læssøe.

Basma Khalfaoui har gjort samme iagttagelse, og for hende er det den vigtigste indsigt, hun kan tage med hjem:

”Vi har en lang række fælles udfordringer, vi diskuterer de samme problemer, men tilliden er lige præcis forskellen mellem Danmark og Tunesien. Det er tilliden, vi mangler i Tunesien, tilliden er hjørnestenen i demokratiet, det er den helt afgørende faktor i forholdet mellem politikerne og vælgerne,” siger hun.