”Hvis vi skal stoppe vold mod kvinder, skal vi stå sammen”

For nylig var gruppe fagpersoner og ledere fra krisecentre i Marokko, Egypten og Tunesien på workshop i Dannerhuset for at udveksle erfaringer og viden. Sammen har de udarbejdet en træningsmanual for krisecentre i MENA-regionen. 

Det er et omfattende arbejde at drive et krisecenter for voldsramte kvinder og børn. Udover at kunne garantere kvindernes sikkerhed, kræver det kvalificeret personale, der kan vejlede, rådgive og støtte kvinderne, der ofte står helt alene uden sikkerhedsnet. Og hvis kvinderne skal hjælpes videre fra centret, kræver det en stor indsats fra socialrådgivere, pædagoger og engagerede frivillige, der kan hjælpe kvinderne med at finde fodfæste igen.

I MENA regionen drives kvindekrisecentrene typisk af lokale ildsjæle og frivillige, der ofte har begrænsede ressourcer, både når det drejer sig om faciliteter, økonomiske rammer og uddannet personale.

Vidensdeling og workshops

Derfor har krisecentret Danner siden 2012 haft et tæt samarbejde med NGO’er og fagpersonale fra krisecentre i bl.a. Marokko, Egypten, Jordan og Tunesien. Med støtte fra DAAP har personale fra Danner været på besøg i de tre lande og i samarbejde med lokale trænere lavet workshops i, hvordan man arbejder med voldsramte kvinder og børn.

“Vi har det tilfælles med Danmark, at volden er den samme. Her i Marokko er den bare mere socialt accepteret.”

Fatima Outaleb
Formand for MENA-regionens netværk for krisecentre

I starten af november holdt Danner workshop for fagpersoner og medarbejdere fra krisecentre fra MENA-regionen for at bidrage til udviklingen til nye værktøjer til opkvalificering af ansatte på krisecentre i regionen.

Flere udfordringer

For mens vi i Danmark har haft krisecentre for voldsramte kvinder siden 70’erne, er indsatsområdet nyt i MENA-regionen. Og det giver en række udfordringer, forklarer en af deltagerne på workshoppen Fatima Outaleb, der er leder af et krisecenter i Marokko og formand for MENA-regionens netværk for krisecentre.

”Det er stort arbejde at drive et krisecenter og opbygge en NGO. Vi skal både skaffe midler til drift, uddanne personale og selvfølgelig hjælpe og støtte kvinderne. En stor del af vores arbejde handler om at dokumentere omfanget af volden overfor fagforeninger og politikere, så lovene bliver ændret. Men vi har det tilfælles med Danmark, at volden er den samme. Her i Marokko er den bare mere socialt accepteret,” siger Fatima Outaleb.

Rollespil

En anden af de internationale trænerne på Danner-workshoppen var Amel Fahmy, der er daglig leder af Tadwein Center for Kønsforskning i Egypten. Hun underviste personalet fra Danner og MENA-regionen i, hvordan man kan genkende forskellige former for vold – f.eks. psykisk vold.

”Det vigtige ved at mødes og udveksle erfaringer på tværs af lande og regioner er, at vi bliver klar over, at nogle problematikker er universelle. F.eks. at vold ofte starter med psykisk vold – og derefter bliver fysisk. Derfor har vi udarbejdet på en manual for arbejdet på et kvindekrisecenter – både hvordan man definerer forskellige former for vold, men også hvordan man kan arbejde med f.eks. børnene på centret,” siger Amel Fahmy.

”Det vigtige ved at mødes og udveksle erfaringer på tværs af lande og regioner er, at vi bliver klar over, at nogle problematikker er universelle.”

Amel Fahmy
Daglig leder af Tadwein Center for Kønsforskning i Egypten

Børn bliver overset

Malene Nielsen er pædagog og træner fra Danner og har tidligere været i Marokko for at træne personalet på krisecentre der. Træningen af socialrådgiverne og de frivillige i MENA-regionen tilrettelægges som en blanding af undervisning, øvelser og rollespil. Arbejdet tager udgangspunkt i de behov, de lokale krisecentre har – f.eks. efterspurgte de konkrete redskaber til at arbejde med de børn, der bor på krisecenter sammen med deres mødre.

”Jeg har kæmpe respekt for, hvordan de får fantastiske tilbud op at stå med små midler i MENA-regionen.”

Malene Nielsen
Pædagog og træner, Danner

”Da jeg var i Marokko i 2014 og 2015, havde træningen to formål – dels, hvordan man passer på sig selv, når man arbejder med voldsramte. Og dels hvordan, man arbejder med de børn, der bor på krisecenter. For børn er tilbøjelige til at tænke, at det er deres skyld, hvis deres far slår deres mor. Børnene bliver ofte lidt overset på krisecentrene i regionen, fordi ressourcerne er så sparsomme,” siger Malene Nielsen.

Livets træ

Det er dog ikke kun personalet i MENA-regionen, der får noget ud af samarbejdet med Danner. Personalet på det danske krisecenter har også lært en masse ved besøgene i MENA-regionen. For eksempel bruger personalet på nogle krisecentre i Marokko en metode, der kaldes ‘livets træ’ – en narrativ terapeutisk metode udviklet til sårbare børn, der har mistet deres forældre, men lærer at sætte ord på det.

Selv om der er stor forskel på Danmark og MENA-regionen, er det ifølge Malene Nielsen inspirerende at møde samarbejdspartnere fra krisecentre i Marokko, Egypten og Tunesien.

Kvinder skal stå sammen

”Jeg har kæmpe respekt for, hvordan de får fantastiske tilbud op at stå med små midler i MENA-regionen. De lande har ikke et sikkerhedsnet, som vi har i Danmark, så arbejdet er oftest baseret på frivilligt arbejde og fundrasing. De har jo ikke lækre lokaler, flipboards og et kommunalt system, hvor man f.eks. kan indberette vold mod børn. Men de gør utroligt meget med de ressourcer, de har.”

Ifølge Fatima Outaleb har samarbejdet med Danner også en anden fordel rent politisk:

”Når man samarbejder med fagfolk fra andre lande, bliver ens stemme mere hørt nationalt. Vores regering går meget op i det image, Marokko har. Så på den måde bliver det nemmere at stille krav til f.eks. rettigheder for kvinder. Og i det lange løb kan jeg kun gøre en forskel i forhold til vold i hjemmet, hvis jeg får opbakning af ligesindede NGO’er internationalt. Hvis vi skal ændre kulturen og få stoppet volden, så skal vi stå sammen.”