“Hvad har du gjort siden han slog dig?”

Vold mod kvinder er stærkt tabuiseret i Tunesien. Det starter med at tale højt om problemerne og udfordre eksisterende samfundsnormer. Det har tunesiske kvinderettighedsforkæmpere succes med.

“Jeg har døtre, der vokser op i et meget patriarkalsk samfund. De skal vide, at de er lige så meget værd som en mand,” siger den tunesiske kvinderettighedsforkæmper og psykolog Shérifa Mejri. Hun arbejder med voldsudsatte kvinder i organisationen ONFP, Office National de la Famille et de la Population.

“Vold bliver betragtet som normalt i Tunesien. Derfor er det altafgørende at oplyse kvinderne om, at de ikke skal acceptere vold,” siger hun. I 2010 lavede ONFP en undersøgelse, som viste, at i Tunesien har op mod 47 procent af alle tunesiske kvinder været udsat for vold mindst én gang i deres liv. Siden 2012 har ONFP fungeret som et rådgivningscenter med frivillige advokater, jurister og socialarbejdere, som hver især yder voldsofre hjælp.

Patriarkatet lever ved, at kvinder videregiver og fastholder patriarkatet. I Tunesien er der mange kvinder, der tænker om sig selv, at de er mindre værd end mændene Shérifa Mejri, psykolog i ONFP

En stor del af arbejdet går ud på at oplyse kvinder om, hvad vold er, forklarer Shérifa Mejri

“Vi arbejder med at skabe en forståelse for, at det ikke er den voldsudsatte selv, der har gjort noget forkert. Det er manden, der er voldsudøveren. Tit skelner en kvinde ikke mellem at have en konflikt og at være udsat for vold,” siger psykologen, som desuden er frivillig i Den Tunesiske Forening for Demokratiske Kvinder, ATFD, som lægger pres på staten for at få ændret lovgivningen på området.

Opgør med patriarkatet – og kvinderne bag

Ifølge Shérifa Mejri er voldsudsatte kvinder ikke altid er klar over, at de er udsat for vold, fordi volden bagatelliseres som resultat af et patriarkalsk samfund, hvor de sociale strukturer er dominerede af mænd. De offentlige myndigheder bidrager til at normalisere problemet enten via lovgivning eller ved at tolerere såkaldte traditionelle skikke, der styrker ulighed og kønsdiskrimination. Bagatelliseringen af volden i Tunesien består i, at omverdenen prøver at overbevise en voldsudsat kvinde om, at volden er normal. Og, understreger  Shérifa Mejri, det er især andre kvinder, som reproducerer den idé.

“Patriarkatet lever ved, at kvinder videregiver og fastholder patriarkatet. I Tunesien er der mange kvinder, der tænker om sig selv, at de er mindre værd end mændene,” forklarer hun.

Derfor lyder reaktionen på vold ofte, at “det har alle prøvet”, “sådan er livet” eller “du har ansvar overfor dine børn” og “gå nu tilbage til ham”. 

 #OrangeYourWorld

Vold mod kvinder er en af de mest udbredte krænkelser af FN’s menneskerettigheder på verdensplan. For at kaste lys på problemet kører FN hvert år i december en 16 dage lang kampagne UNiTE to End Violence Against Women med hashtagget OrangeYourWorld og farven orange, der symboliserer en lysere fremtid for verdens voldsudsatte kvinder. Med sloganet Vold kender ingen grænser satte Danner under kampagnen fokus på, at vold mod kvinder foregår i alle lande og i alle samfundslag.

Som eksempel nævner Shérifa Mejri en kvinde, som i 2012 blev voldtaget af nogle politimænd. Hun fik selv skylden, fordi hun befandt sig udenfor midt om natten.

“Tit, hvis du snakker med din mor, søster eller veninde, spørger de, hvad du gjorde, siden han slog. Man møder et patriarkalsk mindset, som er blevet overleveret fra kvinde til kvinde i generationer. Jeg mener, at det er en social overbevisning. Det er ikke genetisk, at kvinden er manden underlegen,” fastslår Shérifa Mejri. Hun fortæller den voldsudsatte, at det handler om at udøve kontrol. “Jeg forklarer, at ingen har ret til at udøve vold mod andre, og at der er andre måder at leve sit liv på og håndtere konflikter,” siger hun.

På egne ben

Dorra Mahfoudh kæmper ligesom Shérifa Mejri for at oplyse omverdenen om, at volden er et samfundsanliggende, der kræver handling. Hun var i 1989 med til at starte organisationen AFTURD (Association des Femmes Tunisiennes pour la Recherche sur le Dévelopement), der fortager forskning og dataindsamling om vold og ligestilling. I dag er Dorra Mahfoudh pensioneret men stadig aktiv. Hun forklarer, at hendes engagement kommer fra et helt personligt sted.

“Jeg er fra en generation, som har skulle kæmpe rigtig meget for at komme væk fra det liv, vores forældre levede. I min barndom var jeg ikke økonomisk uafhængig, og når jeg ville købe noget, skulle jeg altid spørge min far om lov. Hvis han var i dårligt humør, fik jeg ingenting. Så tænkte jeg: Sådan et liv vil jeg ikke leve. Jeg vil stå på egne ben,” siger den ældre kvinde og knytter næven.

Dorra Mahfoudhs kampgejst har bragt hende langt i livet. Hun har studeret sociologi på universitetet i Paris, for selvom hendes far holdt hende i et fast greb, insisterede han på, at hun skulle uddanne sig. Ved en international konference i USA i 1976 mødte hun en række prominente afrikanske feminister som Nawal El Saadawi fra Egypten, Fatema Mernissi fra Marokko og Marie-Angélique Savané fra Senegal.  

I min barndom var jeg ikke økonomisk uafhængig, og når jeg ville købe noget, skulle jeg altid spørge min far om lov Dorra Mahfoudh, stifter af AFTURD

“Ved konferencen talte vi om kolonitiden, og hvorfor det altid er de vestlige forskere, der skal definere os kvinder fra Mellemøsten. Hvorfor er vi dem, der skal undersøges? Vi ville være dem, der undersøger. Vi ville med andre ord dekolonisere forskningen på kvindeområdet,” siger Dorra Mahfoudh. Kort tid efter mødet i USA stiftede de den afrikanske kvindeorganisation AFARD, som AFTURD udsprang af 13 år senere. Den har været altafgørende for kvindesagsaktivisme i Tunesien. AFTURD er i dag en organisation, der undersøger om tunesisk lovgivning lever op til menneskerettighederne samt offentlige debat om kvinderettigheder og ligestilling ved at bidrage med forskning, dataindsamling og uddannelse af aktivister.

Samarbejde til gavn for voldsudsatte

Efter revolutionen i 2011, er AFTURD og ONFP begyndt at samarbejde mere med de andre kvindesagsorganisationer samt med Tunesiens Ministerie for Kvinder og Familie. Revolutionen har gjort det lettere for organisationer at addressere samfundsproblemer i samfundet, fordi det blev skrevet ind i grundloven, at staten skal gribe ind over for partnervold.

”Det er en kæmpe sejr for os, at volden ikke længere kun er et privat anliggende. Kvinderne og deres netværk ved, at vold ikke skal accepteres,” siger Danners projektkoordinator i Tunesien, Meriem Ben Lamine. Netop samarbejde på tværs af organisationer, instanser og myndigheder er formålet med Danners projekt ’Domestic Violence in Tunisia’, som er støttet af Det Arabiske Initiativ.

Meriem Ben Lamine er advokat, universitetsprofessor og fremtrædende kvinderettighedsaktivist fra Tunesien. Siden 2014 har hun været koordinator for et regionalt projekt om vold mod kvinder i Tunesien, Egypten og Marokko.
Meriem Ben Lamine er advokat, universitetsprofessor og fremtrædende kvinderettighedsaktivist fra Tunesien. Siden 2014 har hun været koordinator for et regionalt projekt om vold mod kvinder i Tunesien, Egypten og Marokko.

”Hvis kvinderne møder en mur af et uigennemskueligt system, er der en reel risiko for, at de ryger tilbage til det voldelige forhold,” siger Meriem Ben Lamine.  Derfor er det vigtigt, at instanser samarbejder på tværs af NGO’er og offentlige institutioner, og det netværk skal projektet sørge for.

Og det er en indsats som virker, siger Dorra Mahfoudh.  “I dag er volden langt mere tydelig, og man anerkender, at der er et problem. Mange af vores studier bliver desuden brugt i uddannelser på universitetet, og vi samarbejder meget med andre organisationer, hvor vi kan bruge vores viden”.

Shérifa Mejri har også oplevet en opløftede udvikling de seneste år, hvor flere og flere taler åbent om volden.

“Jeg modtager mange flere kvinder. Mange flere bliver opmærksomme på, at vold ikke er i orden,” siger hun men tilføjer,at der stadig er meget at kæmpe for.

“Det er stadig svært at tale om vold. På vores dør kan vi eksempelvis ikke skrive ‘rådgivning for voldsudsatte’. Vi er nødt til at pakke budskabet mere ind, så der på skiltet står ‘Center for psykologisk støtte’,” siger Shérifa Mejri.

Danner i Tunesien

Danner arbejder sammen med tunesiske samarbejdspartnere om at bekæmpe vold i Tunesien. Projektet “Domestic Violence in Tunisia” er del af udenrigsministeriets program Det Arabiske Initiativ. Projektet skal skabe et netværk mellem NGO’er og offentlige institutioner og dermed fremme samarbejdet og en tydeligere ansvarsfordeling mellem staten og civilsamfundet.

Danners internationale arbejde

Danner har siden 2007 arbejdet internationalt. Danner samarbejder med lokale krisecentre og kvinderettighedsorganisationer i Afghanistan, Grønland og en række lande i Mellemøsten og Nordafrika for at for at dele, styrke og erfaringsudveksle om arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn.

Danners marokkanske og tunesiske partnere var besøg i Dannerhuset i november 2014 for at lære, hvordan man i Danmark bekæmper vold mod kvinder og samarbejder mellem myndigheder og civilsamfund. Foto: Janne Louise Andersen