3 min.

Arabiske dokumentarfilm produceres lokalt og slår igennem internationalt

Arabisk dokumentarfilm er i rivende udvikling og filmene slår i dag igennem på den internationale scene, samtidig med at det i højere grad er araberne selv der står i spidsen for filmproduktionerne. Det mener Rasmus Steen, der arbejder for NGOen International Media Support med dokumentarfilm i MENA. Flere af de film, som IMS har støttet, er lige nu aktuelle på CPH:DOX.

I forbindelse med årets udgave af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har DAPPKOM taget en snak med Rasmus Steen om hvor arabisk dokumentarfilm befinder sig i dag. Steen står i spidsen for dokumentarfilmafdelingen hos International Media Support, IMS, der arbejder med at fremme ytringsfrihed, adgangen til information og journalisters sikkerhed i verdens brændpunkter.

Arabisk dokumentarfilm på vej mod det internationale niveau.
En af de største forandringer, der er sket over de 15 år, Rasmus Steen har arbejdet med dokumentarfilm i MENA er, at niveauet er blevet højere.

Da IMS startede for 15-16 år siden var dokumentarfilmmiljøet i den arabiske verden meget småt, og der var meget få produktionsselskaber, der havde fokus på dokumentarfilm. Vi kan se nu, at det har ændret sig markant.

Ifølge Rasmus Steen har dokumentarfilm fået større status hos de arabiske produktionsselskaber, og genren er lykkedes med at ryste det, han kalder ”en B-status”, af sig. Det højere kvalitetsniveau og den nyfundne status kommer blandt andet til udtryk ved, at arabiske dokumentarfilm oftere bliver nomineret til – og vinder – de store internationale filmpriser. Samtidig er store selskaber som Netflix begyndt at vise interesse for at købe rettighederne til arabiske dokumentarfilm, hvilket også vidner om, at den arabiske filmindustri er ved at slå igennem internationalt. Et godt eksempel på begge tendenser er ”Of Fathers and Sons” (2017), der vandt juryens specialpris på den prestigefyldte Sundance filmfestival, var nomineret til en Oscar og i dag kan streames på Netflix.

Rasmus Steens konklusion er klar, ”Den arabiske filmindustri er på vej mod det internationale niveau – det er ret fantastisk.

Flere arabiske film uden vestlig deltagelse

En anden markant udvikling er, at det i stigende grad er lokale filmfolk, der styrer produktionen af dokumentarfilm i regionen. Det betyder, at den arabiske dokumentarfilmindustri lige nu er i gang med at bevæge sig væk fra, at vestlige instruktører og producere præger det filmiske udtryk, så filmene tilgodeser et vestligt publikum. Det har ellers været meget tydeligt før, fortæller Rasmus Steen:

Rasmus Steen Foto: IMS
Rasmus Steen Foto: IMS

Igennem årene, hvor jeg har arbejdet i den arabiske verden, har vi set virkelig mange eksempler på arabisk instruerede og typisk fransk producerede film. Og franske produktioner er ofte medvirkende til, at en film får fransk islæt.”

Rasmus Steen mener, at udviklingen også taler ind i en større igangværende debat om kulturel repræsentation og hvilke vinklinger, der bliver en del af det endelige filmiske udtryk.

”Det er vigtigt, at arabisk film får lov at stå i sig selv, uden vestlig involvering, der går ind og former et narrativ.”.

CPH:DOX 2022

Den mere markante arabiske indflydelse i filmproduktionerne kan også ses på filmene til årets CPH:DOX. Rasmus Steen nævner dokumentaren ”Light Upon Light”, som et eksempel på at forholdet mellem den vestlige- og arabiske filmindustri udvikler sig i disse år.

Det er groundbreaking, at der er en dansk instruktør (Christian Suhr red.), som kommer med i en arabisk produktion”. Det, at en vestlig instruktør vælger at arbejde på en arabisk styret filmproduktion, er, mener Rasmus Steen, et symptom på en større forandring i det kulturelle magtforhold mellem vestlig- og arabisk dokumentarfilm – et forhold der historisk har været ganske ulige.

”Der har længe været et hegemoni, hvor vestlige produktionsselskaber har stået i spidsen for film også fra den arabiske verden. Her er hegemoniet vendt på hovedet.

”Light Upon Light” er en undersøgelse af, hvad lyset betyder for mennesker i post-revolutionære Egypten og bliver samtidig en nuancering af både islam og den politiske kultur, som oftest bliver mødt af fordomme. Og så er det også den film, som Rasmus Steen personligt glæder sig mest til at se på CPH:DOX 2022.

Du kan læse meget mere om de film fra Mellemøsten og Nordafrika, som i år er med på CPH:DOX, i DAPPKOMs artikel ”MENA-film på CPH:DOX 2022: fra dueflyvning over Beiruts tage til all-female metalbrøl”.