Foto: "Le Chef de Gare" (2020)
8 min.

Arabiske instruktører udødeliggør Corona-krisen med kortfilmskavalkade

Med ønsket om at skabe et alternativ til nyhedsmediernes fortællinger om Corona-krisen, udsprang kortfilmsinitiativet ”Living in Times of Coronavirus”, som IMS står bag. Det er der indtil videre kommet knap 50 film ud af over hele MENA.

På stationen i den lille by Sidi Othman nordvest for Tunis sidder Najib og venter. Han går ud og fodrer sine høns, lytter til nyhederne i radioen, spiser frokost, kigger ud på den tomme perron.

Gennem 20 år har han som stationsforstander levet sit liv til den taktfaste rytme af forbipasserende tog, men nu har Corona-krisen suspenderet al togtrafik, og det føles som om tiden er gået i stå.

På 5 minutter og 58 sekunder fortæller den tunesiske filminstruktør Erige Sehiri historien om Corona-krisen set fra Najibs synsvinkel i sin kortfilm ”Le Chef de Gare”.

Erige Sehiri lærte hovedrollen Najib at kende for seks år siden i forbindelse med en anden film, hun instruerede. Foto: Elise Ortiou Campion

”Uanset hvor meget tid jeg har, synes jeg altid den er for kort. Najib minder mig om, at det er okay indimellem at glemme tid og sted,” siger 38-årige Erige Sehiri.

Hun er én af i alt fem kvindelige tunesiske filminstruktører, der hver især har bidraget med en kortfilm til initiativet ”Living in Times of Coronavirus”, som Dansk-Arabisk Partnerskabsprograms partner IMS (International Media Support) står bag.

Film, der er blevet optaget og redigeret på under en uge og som nu findes på flere, store tunesiske streamingtjenester og digitale platforme.

En ny måde at tænke og fortælle

“Da jeg i første omgang blev spurgt om at bidrage med en film, følte jeg faktisk ikke, at jeg havde ret meget at sige. Jeg havde egentlig tænkt, at denne her tid skulle bruges på at tænke og skrive fremfor at producere,” siger Erige Sehiri og fortsætter:

”Mine kreative processer er ret lange, og normalt ville jeg ikke bryde mig om at lave en ”hurtig” film. Så jeg havde tænkt, at denne periode skulle bruges på at være sammen med mit barn og forberede mig på nye projekter. Men så opstod der alligevel pludselig et tidspunkt, hvor jeg fik lyst til at gøre noget nyt og prøve noget, jeg aldrig havde prøvet før,” siger hun.

Erige Sehiri instruerede tilbage i 2018 filmen ”Railway Men” (La Voie Normale), der også var støttet af DAPP og IMS, og det var i researchen til denne film, at hun for seks år siden stødte på Najib første gang.

I det hele taget var det vigtigt for mig at lave en film, der beskriver poesien fremfor at analysere og tænke i konsekvenser.”

Erige Sehiri
Instruktør

”Jeg kom i tanke om ham og prøvede at forestille mig, hvordan denne her situation (Corona-krisen red.) havde påvirket ham. Var han ensom, kedede han sig uden togtrafikken, hvordan fik han dagene til at gå? I det hele taget var det vigtigt for mig at lave en film, der beskriver poesien fremfor at analysere og tænke i konsekvenser,” siger hun.

 

Behov for at uddødeliggøre denne tid

Og konsekvenser har Corona-krisen haft. I Tunesien fik pandemien tilbage i marts myndighederne til at lukke landet ned og indføre totalt udgangsforbud.

Med netop det in mente dukkede ideen til kortfilmsinitiativet ”Living in Times of Coronavirus” tilbage i marts op i hovedet på Rasmus Steen, der leder IMS’ dokumentarfilmsafdeling.

”Det slog mig at størsteparten af information om Corona-krisen primært kom gennem nyhedsmedierne og de officielle kanaler, og al respekt for det. Men det er også vigtigt at få nogle alternative perspektiver, som vi kan bruge til forstå, hvad der sker i disse måneder. Det tror jeg også vil være en værdi for fremtidige generationer. Og der er dokumentarfilmen god; den kan frembringe nogle helt andre vinkler og perspektiver fra helt almindelige mennesker,” siger han.

IMS har arbejdet i den arabiske verden siden 2004 og har mediepartnere i alle DAPPs fire fokuslande.

Derfor kontaktede Rasmus Steen hurtigt sit netværk i regionen, og i løbet af meget kort tid var partnere fra Libanon, Palæstina, Tunesien, Algeriet, Marokko, Mali, Niger og Burkina Faso i gang med en lang stribe produktioner. Distribution fik IMS op at stå i samarbejde med nationale mediepartnere i de forskellige lande for at sikre, at filmene også kom ud til nationale publikum.

Derudover har seks unge, syriske filmtalenter produceret kortfilm indefra flygtningelejren Al Bayader i Bakaa-dalen i Libanon med hjælp fra IMS-partneren Action4Hope.

I Tunesien er det den uafhængige organisation Doc House, der har stået for dokumentarfilmene – distribution sker gennem det tunesiske online-medie Inkyfada, streamingtjenesten Artify og tv-stationen Carthage+ vil broadcaste alle filmene lørdag aften. Doc House sagde ja til at være en del af projektet den simple grund, at organisationens direktør Soumeya Bouallegui, ligesom Rasmus Steen, også havde trang til at dokumentere den helt usædvanlige situation, som Corona-krisen havde sat landet i.

”Efter blot få dage med udgangsforbud følte vi, der arbejder med kunst og kultur, et stort behov for at udødeliggøre det her historiske øjeblik og udtrykke os selv i lyd og billeder,” siger hun.

Bruger kunsten til at udtrykke sit savn

I sin lejlighed i Casablanca har den 43-årige filminstruktør Hicham Lasri været spærret inde under Corona-krisen, da Marokko ligesom Tunesien indførte udgangsforbud tilbage i marts.

På en måde oplever jeg det sådan, at jeg er i orkanens øje, hvilket gør, at jeg kan tillade mig at udnytte denne forfærdelige situation kunstnerisk.”

Hicham Lasri
Instruktør

Med udgangspunkt i det ekstreme savn af sine børn, som han under nedlukningen af landet har været adskilt fra, lavede han på tre dage filmen ”The Kids”.

Hicham Lasri har kanaliseret savnet af sine børn ind i kortfilmen “The Kids”. Under nedlukningen af Marokko har han kun set dem via en skærm. Privatfoto

Her følger seeren ham rundt i sit hjem, der på grund af børnenes fravær er spøgelsesagtigt stille, og afslutningsvis filmer han køleskabsdøren, hvor et fotografi af ham selv sammen med sine to børn er hængt op.

”Som kunstner er jeg vant til ensomhed, så i første omgang så jeg pandemien som en mulighed for at fokusere på det kreative, få læst og få trænet, men efter tre måneder savner jeg at tage ud og surfe og dyppe mig selv i havet, som jeg plejede,” siger Hicham Lasri og fortsætter:

”Jeg er klar over, at det her er et helt ekstraordinært øjeblik i vores historie, og jeg er bevidst om ikke at spilde al min energi på at være trist eller tænke i skrækscenarier. På en måde oplever jeg det sådan, at jeg er i orkanens øje, hvilket gør, at jeg kan tillade mig at udnytte denne forfærdelige situation kunstnerisk.”

Kortfilmen kan noget helt unikt

Det er det uafhængige onlinemedie JAWJAB, der har distribueret ”The Kids” og de fire andre marokkanske kortfilm, og på blot få uger havde filmene over en million visninger på Facebook.

Ifølge Younes Lazrak, der er vicedirektør i JAWJAB, er ”Living in Times of Coronavirus”-initiativet helt unikt i forhold til de andre typer af Coronarelateret indhold som onlinemediet har bragt, fordi kortfilmene lukker seerne ind i meget intime rum og giver dem mulighed for at identificere sig med hovedrollerne og forhåbentlig ikke føler sig ligeså ensomme hjemme foran skærmen.

I det hele taget har de seneste tre måneder været ganske unik i forhold til JAWJABs samlede produktion af indhold.

”Gennem hele denne her periode har vi følt os forpligtede til at informere og underholde vores publikum, hvilket har boostet produktionen. Faktisk har vi aldrig produceret så meget indhold så hurtigt før,” siger han.

”Vi har også haft mulighed for at lege og udforske nye formater og nye måder at lave indhold på i forhold til fjernarbejde, brug af smartphones og énmands-produktioner. Så i den forstand har Corona-krisen været positiv for vores arbejdsgange og kreativitet.”

Hvis du vil se alle de kortfilm, der indtil videre er udkommet, kan du finde dem her.