Foto: Privatfoto

Arabiske kvindelige filmmagere nedbryder barrierer for den næste generation

I fremtiden skal det være nemmere for talentfulde kvinder at bryde igennem i den mellemøstlige filmindustri.

Myriam El Hajjs debutfilm ‘A Time to Rest’ blev godt modtaget af anmeldere og filmfestivaler verden rundt. Men i stedet for at være en lovende begyndelse på den libanesiske instruktørs karriere, var debutfilmen nær ved at tage modet fra hende.

“Det var svært for mig at lave min næste film. Ideerne var der, men jeg havde ikke overskud til at sætte mig og skrive dem ned,” fortæller Myriam El Hajj.

Filmindustrien i Mellemøsten og Nordafrika er fortsat præget af traditionelle og patriarkalske strukturer. Kvinder og minoriteter må ofte arbejde dobbelt så hårdt, for at opnå blot halvdelen af hvad den mandlige majoritet får i form af adgang, støtte og anerkendelse. Laver de til og med film i en region, som er præget af uro, konflikter og oprør, er modvinden endnu kraftigere.

Det krævede derfor en stor kraftanstrengelse og selvopofrelse for Myriam El Hajj at bryde barriererne og lave sin første film – så stor, at der bagefter var underskud både på energikontoen og den i banken.

“Jeg ville gerne i gang med den næste film, men jeg var nødt til at skaffe en indtægt. Så jeg begyndte i stedet at undervise på et universitet og tage andre freelanceopgaver,” fortæller hun.

Ikke nok at trøste hinanden

Myriam El Hajj er langt fra ene om den oplevelse. Mange kvindelige filmmagere i den arabiske verden når aldrig at lave film nummer to, fordi den første har været så udfordrende og drænende.

En del ender med helt at forlade filmindustrien. Det er et personligt nederlag for dem, men også et stort tab for branchen, som mister håbefulde talenter og nye stemmer, der kan udfordre samfundet og dets stereotyper.

Da Myriam El Hajj i 2019 deltog i en række workshops i Marokko og Tunesien, opdagede hun, hvordan andre kvindelige filmmagere gik rundt med de samme frustrationer, som hun selv. Når de fortalte om deres oplevelser i filmbranchen, var der utrolig mange ligheder.

“Vi kæmpede alle med isolationen, med følelsesmæssige problemer, finansielle problemer og kulturelle problemer. Men vi var ikke klar over, at vi havde alle disse problemer til fælles,”

Naziha Arebi
Libysk-britisk instruktør og producer

Filmmagerne blev enige om, at de var nødt til at gøre noget ved det. At finde trøst hos hinanden var ikke nok.

“Vi fik den tanke, at hvis vi gik sammen, kunne vi støtte og pleje nye talenter, så de ikke skal gennemleve det samme som os. På den måde kunne vi måske være med til at skabe mere lighed, etik og retfærdighed både på skærmen og bag kameraet,” siger Naziha Arebi, som blandt andet står bag den prisvindende dokumentarfilm ’Freedom Fields’.

Banebrydere for nye talenter

Filmmagernes samtaler fortsatte efter den sidste workshop, og de besluttede at etablere et nyt kollektiv. I oktober 2020 under den Internationale Filmfestival i Gouna, Egypten, blev kollektivet lanceret under navnet RAWIYAT – Sisters in Film. På arabisk betyder Rawiyat ”kvindelige historiefortællere”.

De ni kvindelige filmmagere som har slået hovederne sammen for at gøre op med en mandtung filmbranche

Det erklærede mål med RAWIYAT er at ændre magtstrukturerne i filmindustrien og i samfundet som helhed samt at fungere som en inspirationskilde for alternative fortællinger og nye filmsprog.

De ni grundlæggere fra syv arabiske nationer er nu i gang med at udbygge netværket blandt filmmagere bosiddende i Mellemøsten eller i den arabiske diaspora. Deres indsats vil være særlig rettet mod nye, unge talenter, som har svært ved at finde fodfæste i filmindustrien og skabe sig et levegrundlag. De kan have brug for mentorernes støtte både til finansielle, juridiske og branchemæssige udfordringer.

En af de første organisationer til at støtte RAWIYAT er International Media Support (IMS), med midler fra Dansk-arabisk-partnerskabs program (DAPP).

“RAWIYAT er et kollektiv af rollemodeller, der kan fungere som banebrydere for nye talenter inden for dokumentarfilm. Det er meget vigtigt at have sådan et fællesskab i den arabiske verden,” siger Rasmus Steen, leder af IMS’ afdeling for dokumentarfilm.

Film nummer to, tre og fire er afgørende

Naziha Arebi kan allerede nu se, at en ny bølge af talentfulde kvinder med nye tankegange og vinkler er på vej ind i filmbranchen. Det gør hende håbefuld.

“I lang tid har vi hovedsageligt fået et mandligt perspektiv ikke bare på vores egen region, men på hele verden. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi hører forskellige stemmer og historier i stedet for blot et enkelt narrativ,” siger hun.

Kvindelige instruktører og producere får sjældent ligeså meget opmærksomhed og anseelse som deres mandlige kollegaer, selv ikke blandt branchens kvinder, fremhæver Myriam El Hajj:

“Beder du kvindelige filmmagere om at nævne de fem bedste instruktører, vil også de give dig navnene på fem mænd”.

At ændre den mentalitet vil tage tid. Men for at det overhovedet kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at det bliver nemmere for kvindelige filmmagere at komme ind i branchen i første omgang og siden at være i stand til at forblive der.

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af rawiyatsif (@rawiyatsif)

 

Myriam El Hajj ved optagelser til sin seneste film, Trêve.

“Det er afgørende, at disse kvinder også kommer til at lave film nummer to, tre og fire. Forhåbentlig kan vores kollektiv forandre landskabet for den næste generation eller ligefrem bryde systemet helt ned,” siger Myriam El Hajj.