0 min.

Dansk statsborger modtog livstid i Bahrain

Abdulhadi Alkhawaja i 2010. Foto: Front Line

Abdulhadi Alkhawaja er kendt for sit utrættelige arbejde for ytringsfrihed og menneskerettigheder, blandt andet i samarbejde med International Media Support (IMS), igennem monitorering af de bahrainske medier under landets parlamentsvalg sidste år.

Alkhawaja blev anholdt under demonstrationer i Bahrain og har siddet fængslet siden d. 8. april. Sammen med en gruppe på 21 andre stod han anklaget for at organisere og lede en terrororganisation.

Nabeel Rajab, direktør i Bahrain Center for Human Rights, besøgte København i forbindelse med domstadfæstelsen for at opfordre de danske myndigheder til handling. Her understregede han vigtigheden af at den danske regering bør være konsekvent i støtten til de arabiske reformprocesser:

”Ligesom Vesten og den danske regering har støttet en reformprocess i Libyen og Egypten, bør man udvise samme vilje i forhold til en reformprocess i Bahrain, der garanterer borgernes basale menneskerettigheder og pressefrihed.”

Sagen forsætter nu med hjælp fra den danske advokat Tyge Trier der i samarbejde med International Media Support undersøger mulighederne for at få Alkhawaja løsladt.