Radioen støttes af dansk-baserede International Media Support (IMS) og giver sammen med andre lokale radiostationer det jordanske samfunds oversete grupper en mulighed for at komme til orde.
Radioens direktør Haitham Shibli forklarer: ”Ideen var at få de unge og de udviklingshæmmede involveret i demokratiet og gøre dem bevidste om deres rettigheder. Hos os får de mulighed for at interviewe politikerne og lave programmer om det der er vigtigt for dem selv.”
Farah Al-Nas, som kan oversættes til ”Folkets Glæde” sender fra Amman og har siden sin lancering i 2008 vokset sig til en af Jordans største lokalradiostationer.