Fremskridtene for den kritiske journalistik kan ikke spoles tilbage

Politiken-journalisten Anders Jerichow var med til at stifte netværket Arab Reporters for Investigative Journalism, som siden 2004 har støttet kritisk journalistik i MENA-regionen - hvor den har svære kår.

Vi fanger Anders Jerichow efter et to dages mættet program med workshops, debatter og fremvisninger af undersøgende journalistik på skrift, tv og radio på den syvende konference i Amman for organisationen Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ). Opmuntringen stråler i hans øjne, da han sætter sig i en lænestol i lobbyen.

De nuværende magthavere har nok håbet på, at de kunne sætte låg på igen. Det har de gjort fysisk. Men én ting er der sket, der er sat en masse sjæle fri Anders Jerichow, journalist og bestyrelsesmedlem af ARIJ

”Det er en fornøjelse at være med til en konference, hvor det lykkes i tre dage at snakke om journalistisk fag, og kun en mindre del om de konflikter, som journalisterne befinder sig i. Det er fantastisk og i den grad stimulerende at se deres arbejde.”

Og så får han en rynke i panden, og han tilføjer, ”der er både noget opmuntrende og deprimerende over det. Der var nogle år, hvor vi troede, at det eksisterende åndehul kunne udvides. Men udviklingen de sidste to år er gået den modsatte retning. Det er blevet farligere at være journalist. I de fleste af de lande, som har været igennem politisk forandring, bliver der slået hårdt ned på pressen. Det er faktisk kun Tunesien, at vi har rigtig gode eksempler. De lande, som ikke har haft revolution, går også tilbage, for de skal ikke nyde noget.”

Jerichow er ikke videre optimistisk for udsigterne for den frie journalistik i regionen, men en ting holder han fast i:

Journaliststuderende Shahda Hasan Ahmed Hottam fra Yemen afslørede kritisable forhold for kvindelige studernede på campus som måtte sove i moskeen pga. sengemangel på kattepisbefængte madrasser uden adgang til bad. Forholdene blev forbedret efter at historien blev bragt i Almasdar Online. Foto: Janne Louise Andersen

”De nuværende magthavere har nok håbet på, at de kunne sætte låg på igen. Det har de gjort fysisk,” siger han og nævner, at flere stater har lukket organisationer, medier, afsat redaktører, fængslet mediefolk og givet censorer større beføjelser.

”Du har haft opmuntringen og derpå depressionen over det, der gik galt. Det betyder, at nu står du i en meget mærkelig situation. For én ting er der sket, der er sat en masse sjæle fri. Det er uomtvisteligt, at det låg, som befandt sig over en masse hoveder, er taget af. Der er så mange flere mennesker, som tænker frit, og ved de har rettigheder. Det i sig selv er opløftende, men hvor det fører hen, det ved vi bare ikke.”

Otte års vagthundsjournalistik

Netop på grund af de frie mediers svære kår i regionen, mener Anders Jerichow, at er der ekstra meget brug for ARIJ’s kompromisløse vagthunde.

ARIJ startede med en ide på et hotel i Amman i 2004, hvor Jerichow sad sammen en gruppe danske og arabiske kolleger.

”Vi mente, at man burde kunne lave et samarbejde mellem journalister i den arabiske verden og hjemme hos os. Ideen var, at medier ville være bærere af forandring, og at det måtte være muligt at dyrke en fælles journalistisk ambition og professionalisere medier på vores kerneopgave: at stille spørgsmål til folk med magt.

ARIJ blev en realitet i 2005, og tilbød et væld af kurser, redaktionel assistance og juridisk hjælp for arabiske journalister, som ville prøve kræfter med genren.

”Fra starten var det ideen, at det her spørgsmålstegn skulle rettes imod folk med lokal økonomisk magt – magt over fødevarer, produktion, lokale organisationer, magt i enhver konstellation. Så ideen var ikke, at vi med det samme skulle gå efter Pulitzer priser og vælte præsidenter, men prøve at komme ind til kernen i journalistikken – at styrke traditionen for at stille spørgsmålstegn.”

Hospital afbrændte kræftfremkaldende medicinsk affald

Journaliststuderende Shahda Hasan Ahmed Hottam fra Yemen afslørede kritisable forhold for kvindelige studernede på campus som måtte sove i moskeen pga. sengemangel på kattepisbefængte madrasser uden adgang til bad. Forholdene blev forbedret efter at historien blev bragt i Almasdar Online. Foto: Janne Louise Andersen
Journaliststuderende Shahda Hasan Ahmed Hottam fra Yemen afslørede kritisable forhold for kvindelige studernede på campus som måtte sove i moskeen pga. sengemangel på kattepisbefængte madrasser uden adgang til bad. Forholdene blev forbedret efter at historien blev bragt i Almasdar Online. Foto: Janne Louise Andersen

En af de første store historier blev lavet i Syrien af Hamoud Al Mahmoud, som i dag er ansat i ARIJ. Den handlede om medicinsk affald på hospitaler, hvor Hamoud i 2007 dokumenterede, at man afbrændte det medicinske affald under forkerte temperaturer, så der blev udledt kræftfremkaldende giftstoffer, og at der var en overfrekvens af cancer i nabolaget til hospitalet.

Da historien blev bragt, førte det til, at myndighederne skred ind over for hospitalet med nye retningslinjer.

”Det blev en mønsterhistorie for ARIJ og Hamoud, for den viste, at selv i et stærk totalitært og autoritært land, var der et frirum, hvor man kunne gå ind på journalistik vis og beskæftige sig med problemer og stille magthavere til ansvar.”

Sidenhen er der kommet historier af vidt forskellig karakter. I Jordan afstedkom en historie, om et børnehjem med kritiske forhold for tvangsindlagte børn, at kongen så sig nødsaget til at besøge stedet og kræve forholdene forbedret. En anden historie, som viste, at flaskevand i Yemen var fyldt med sundhedsskadelige bakterier, fik også myndighederne til at reagere.

Jeg tror, at det har givet journalisterne fornemmelsen, at journalistik kan bedrives sådan, at man kan påvirke folks levevilkår. Det har gjort, at ARIJ er blevet et samlingspunkt for arabiske journalister med ambitioner om at professionalisere vores fag Anders Jerichow, journalist og bestyrelsesmedlem af ARIJ

”Jeg tror, at det har givet journalisterne fornemmelsen, at journalistik kan bedrives sådan, at man kan påvirke folks levevilkår. Det har gjort, at ARIJ er blevet et samlingspunkt for arabiske journalister med ambitioner om at professionalisere vores fag,”

Historier der skal stoppes

Andre har lagt sig mere direkte ud med magten, som en ung irakisk journalist, der måtte arbejde under jorden for at dokumentere, hvordan al-Qaeda rekrutterede journalister i Irak.

”Det har været sindssygt risikabelt at lave og krævet betydeligt mod. Og vi haft historier i Libanon, som har lagt sig ud med stærke kræfter der. Så jeg synes ikke, de har grebet ufarlige ting.”

Alle undersøgelser bliver som regel publiceret i lokal tv, radio og aviser, og ARIJ arbejder for at eksponere dem yderligere, også for at skabe prestige om de store journalistiske historier. Men det sker, at historien bliver for farlig eller bliver fjernet fra redaktionsplanen.

”Der er historier, som ikke er blevet bragt. Der er journalister, som modtager opringninger eller besøg af mennesker, som forsøgte at stoppe historien. Vi ved jo også, at aviser i Mellemøsten er ejet af regeringer eller rige mænd, som enten har dem som en slags politisk legetøj eller redskaber til at profilere sig selv. Selv den glade milliardær har nogle venner eller hensyn, han gerne vil have tilgodeset.”

ARIJ kan motivere journalisten til at forsætte ved at tilbyde honorar eller ved at købe dem fri fra deres job i en måned eller to. I nogle tilfælde er ARIJ det eneste medie, der publicerer, hvis journalistens medie står af på aftalen. Derfor er der også flere, der arbejder under pseudonym.

Undervist i disciplin man ikke kan praktisere

ARIJ har i samarbejde med International Media Support produceret undervisningsmateriale, der bruges på ARIJ-workshops samt et curriculum til universitetsniveau.

ARIJ producerer undervisningsmateriale og tilbyder andre ressourcer til undersøgende journalister og journaliststuderende. Foto: Janne Louise Andersen
ARIJ producerer undervisningsmateriale og udbyder andre ressourcer til undersøgende journalister og journaliststuderende. Foto: Janne Louise Andersen

”Det er sindssygt vigtigt, at undervisningen af kommende generationer er i top, og at metodik og etisk er i orden og giver journalisterne ambitioner og faglig stolthed.”

Det skal stadig tilpasses de lokale vilkår, understreger han og nævner, at studerende i Yemen ikke altid har adgang til internettet eller strøm hver dag – eller er retssamfund, der beskytter dem.

Netop det blev diskuteret på en workshop på konferencen med undervisere i journalistik.

”Dr. Sulaiman fra Lebanese University sagde noget virkelig tankevækkende: ’Vi skal altså lige huske på, at vi prøver at undervise unge mennesker i en journalistisk tradition, som de ikke nødvendigvis kan praktisere, når de er færdige.’ Det er jo fuldstændigt rigtigt. Det skal vise sig. De skal arbejde for at prøve grænserne af.”

FAKTA

  • ARIJ blev startet som et projekt under Det Arabiske Initiativ i 2005 i samarbejde mellem danske og arabiske mediefolk, Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) og International Media Support i Danmark.
  • ARIJ afholdte sin syvende årlige konference i Amman i december 2014, hvor mere end 250 reportere fra regionen delte metoder og diskuterede de samfundsmæssige udfordringer, der vanskeliggør udbredelsen af ​​undersøgende journalistik i de arabiske medier.
  • ARIJ har uddannet over 1.200 journalister og næsten 100 medieprofessorer i Jordan, Syrien, Libanon, Egypten, Irak, Palæstina, Yemen, Bahrain og Tunesien, der har produceret over 300 hårdtslående print, radio og tv-undersøgelser i hele regionen.
  • ARIJ har også støttet oprettelsen af ​​flere efterforskningsenheder på etablerede mediehuse i regionen. Flere arabiske mediefakulteter bruger ARIJ’s håndbog på arabisk i undervisningen.

Hør BBC Hardtalk journalisten Tim Sebastians åbningstale ved ARIJ 7. årlige konference i Amman, december 2014.