1 min.

Hotlines til journalister åbner i Irak

Telefonerne er åbne døgnet rundt og tilbyder juridisk rådgivning til journalister der chikaneres eller anklages af de irakiske myndigheder på grund af deres journalistik. Udover at rådgive journalister i nød, arbejder hotlinecentrene i Kurdistan og Bagdad også for at reformere presselovgivningen i de to regioner.

Meget lidt beskyttelse fra loven

Ifølge pressefrihedsorganisationen Reporters Without Borders var Irak i 2011 blandt de absolut farligste lande at arbejde for journalister. Alene i Kurdistan blev der rapporteret 359 overgreb mod journalister.

”Den nuværende lovgivning giver meget lidt beskyttelse for journalister, og de er meget svære at tolke. Anklagernes retsgyldighed undersøges heller ikke før de bringes for en domstol,” siger Sardasht Abdullrahman, leder for hotlinen i Kurdistan, som køres i et samarbejde mellem International Media Support, NGO’en Democracy Human Rights Development Center og Iraqi Metro Center, en NGO der monitorerer overgreb mod journalisterne i Irak.

Jurister i træning

At lovgivningen er vanskelig at tolke, er ikke kun et problem for journalisterne. Også irakiske jurister arbejder hårdt for at forstå landets medielove.

For at sikre at juristerne der rådgiver journalisterne over telefonen, har International Media Support trænet 20 jurister fra både Kurdistan og Bagdad i de love der vedrører landets medier, såvel som de smuthuller i lovgivningen der kan anvendes af journalister til at beskytte sig selv.

Hr. Hassan Shaaban, en af de erfarne jurister der sidder klar ved telefonerne i Bagdad, har forsvaret journalister i en lang række sager ved Iraks domstole.

”I den senere tid er antallet af journalister der henvender sig omkring deres rettigheder vokset på grund af vanskeligheder med at udføre deres arbejde”, siger han.

”Jeg forsvarede en journalist som havde modtaget en anklage fra præsidenten (Jalal Talabani, red.). Journalisten havde skrevet at præsidenten havde ansat et familiemedlem i en vigtig stilling. Journalisten var anklaget for at rapportere falske informationer, men vi vandt sagen, for historien var jo sand,” forklare Mr. Shaaban.