6 min.

Medieprogrammet kigget efter i sømmene

Foto: IMS

Hvordan forholder International Media Support sig til rapportens konklusioner?

Læs interview med Jesper Højberg, Thora Gehl og Michael Irving Jensen fra IMS

Undersøgende journalistik, der sætter spotlight på samfundets skyggesider; community radio, der giver mikrofonen til kvinder i fattige områder i Jordan; et Beirut-baseret regionalt fyrtårn for dokumentarfilm, en lang række professionelle partnerskaber mellem danske og arabiske journalister – og liveradio til danskerne, direkte fra Tahrir pladsen.

Det er blot et lille udpluk af de resultater, der er kommet ud af Medieprogrammet under Det Arabiske Initiativ. Siden 2005 har International Media Support stået i spidsen for et stort anlagt og vidtforgrenet medieprogram i den arabiske region. Med et samlet budget på 178 mio. kr fra 2005-12 er Medieprogrammet det største regionale program under Det Arabiske Initiativ.

Nu har et evalueringsteam kigget Medieprogrammet efter i sømmene, og det er blevet til en 132 sider lang rapport, der offentliggøres i dag. Rapporten konkluderer, at programmet  – under ekstremt flydende og komplekse omstændigheder – har opnået ’nogle bemærkelsesværdige succeser’. Nogle aktiviteter har oversteget forventningerne, men andre har ikke, og rapportens kritik retter sig især mod dialogaspektet i programmerne og selve monitoreringen, dvs. hvordan man måler effekten af indsatserne.

Foto: Rasmus Steen
Foto: Rasmus Steen

Nøglerolle under Det Arabiske Forår

Rapporten fokuserer på, hvordan Medieprogrammet har bidraget til formålet omkring dialog og reform, som er formuleret i Det Arabiske Initiativ. Medieprogrammet er valgt, fordi programmet afspejler de centrale temaer under Det Arabiske Initiativ: langsigtede professionelle partnerskaber, en bred variation af partnere samt en kombination af dialog- og reformrelaterede aktiviteter.

Det Arabiske Forår har gjort det ekstra interessant at kigge på Medieprogrammet, fordi medierne har spillet en nøglerolle i de arabiske revolutioner. Under Det Arabiske Forår befandt Medieprogrammet sig pludselig midt i orkanens øje. Samfundets vagthunde gøede på livet løs og insisterede på ytringsfrihed –  og online medier, videojournalistik, twitter og Facebook havde kronede dage. Også efter revolutionerne har medierne spillet en afgørende rolle, blandt andet i forhold til at presse på for lovændringer på medieområdet.

Medieprogrammet roses her for sin omstillingsparathed. Man har været rigtig god til at gribe den dynamik, der opstod med Det Arabiske Forår, og i kraft af de tillidsfulde partnerskaber, der allerede var opbygget, var det på kort tid muligt at udvikle nye programmet, der responderede på revolutionerne. I Kairo blev der således allerede i foråret 2011 skabt en stærk platform af mediefolk, journalister og menneskeretfolk, der i en ny mediekoalition arbejder målrettet for reformer på medieområdet. Evalueringen peger dog også på, at støtten til sociale medier halter lidt bagud – “de revolutionære forandringer i måden at kommunikere på, har haft en usikker kurs ind i medieprogrammets portefølje”. Først fra 2009 blev der lavet en målrettet indsats i forhold til sociale medier, og i den nuværende fase af Medieprogrammet er sociale medier blevet et tværgående tema.

I Danmark skabte Det Arabiske Forår en øget interesse for udviklingen i den arabiske verden. Og den interesse var Medieprogrammet hurtig til at gribe – man har været meget effektiv til at se muligheder for at nå ud til danskerne med ny viden om den arabiske region. Blandt andet sendte Danmarks Radio live fra Tahrir pladsen i ugen op til det egyptiske parlamentsvalg i 2011.

Undersøgende journalistik- en succes

Blandt medieprogrammets andre store succeshistorier nævnes flagskibet inden for undersøgende journalistik, ARIJ (Arab Reportes for Investigative Journalism), der har rodfæstet sig som en bannerfører for undersøgende journalistik i den arabiske region. ARIJ opstod på baggrund af et behov og en efterspørgsel i den arabiske region: der var mangel på kapacitet inden for undersøgende journalistik.

arij 2 GÇô ARIJ-720

Medieprogrammet roses her for sin ’holistiske’ tilgang, der kommer hele vejen rundt om temaet undersøgende journalistik med træning, uddannelse, finansiering, coaching, mentoring og networking.  ARIJ har vundet flere priser for eksemplarisk undersøgende journalistik – og ikke mindst har ARIJ været med til at udvikle folks næser for kritisk journalistik.

En anden succeshistorie, der trækkes frem i rapporten er Community Radio – en journalistisk genre, der lige nu oplever en stor vækst i den arabiske region. Rapporten påpeger, at der er gode tegn på, at community radio i Jordan har bidraget til socio-kulturelle forandringer, blandt andet ved at opmuntre kvinder i konservative landsbyområder til at bruge deres stemme og deltage i den offentlige debat. Community Radio har været med til at sætte dagsordenen – for eksempel blev der bygget en ny bro til fodgængere efter historier i radioen om flere ulykker på vejene.

Endvidere fremhæves Screen Institute Beirut som en vigtig nyskabelse, der har givet dokumentarfilm genren et gevaldigt boost i den arabiske region.

Foto: Henrik Grunnet
Foto: Henrik Grunnet

Ubalance i partnerskaberne

Men der er også plads til forbedringer i Medieprogrammet, især når det kommer til dialogområdet. Rapporten stiller her skarpt på det såkaldte twinning- program, hvor danske og arabiske journalister mødes i et professionelt samarbejde. Twinning ses som et særdeles relevant redskab i forsøget på at bidrage til både dialog og reform. Men der er opleves en ubalance i partnerskaberne, da de danske og de arabiske partnere ikke er på samme professionelle niveau.

Overordnet lyder det, at de arabiske partnere har fået et godt professionelt udbytte af twinning programmerne i form af et større kendskab til medieverdenen, mens de danske partnere har fået en større kulturel forståelse. Danskerne har med andre ord lært meget om den arabiske verden, mens man ikke kan spore et større kendskab til Danmark hos de arabiske partnere.

Foto: Rasmus Steen
Foto: Rasmus Steen

Disse har i deres artikler og indslag fra besøg i Danmark udelukkende fokuseret på historier om arabiske samfund i Danmark, og her konkluderer rapporten, at twinning programmet derfor har haft for få effekter på dialog området.

Hvad vil vi med dialogen, hvordan definerer man dialog – og hvordan kan man måle, om dialogen virker? Det er tre centrale spørgsmål, der går igen i rapporten.

Evalueringstemaet har selv defineret dialog som en konkret produktion af ’partneren’ der enten reflekterer nye indsigter om Danmark eller om den arabiske verden. Men rapporten slår i sine anbefalinger fast, at der er brug for en afklaring af, hvad man vil med dialogen – og hvordan den skal måles.

Endvidere kritiseres medieprogrammet for at have en svag dokumentation af resultater.

Der er en udbredt opfattelse af, at  “Det Arabiske Initiativ er anderledes end traditionel udviklingsbistand,” og det betyder, at man ikke kan bruge de samme metoder som normalt til at måle effekten”. Rapporten anbefaler her en klarhed i monitoreringen – man skal blive bedre til at måle resultater.

Endelig påpeger rapporten, at der er en ’uklar interventionslogik’. For mange skibe er sat i søen – og med over 160 partnere ombord, mangler medieprogrammet en klar retning i indsatserne. Også her efterlyses  mere klarhed.

Evalueringen fokuserer på de programmer, der er blevet implementeret mellem 2007-2012 og zoomer ind på Egypten, Jordan, Libanon, Yemen og Tunesien.

Evalueringen kigger på fire hovedområder:

  1. I hvilket omfang har medieprogrammet formået at styrke dialogen mellem professionelle mediefolk samt mellem Danmark og den arabiske verden?
  2. I hvilket omfang har medieprogrammet  styrket reformprocesser – og hvordan kan dette måles?
  3. I hvilket omfang har medieprogrammet tilpasset sig forandringer i regionen?
  4. Hvad kan man lære i forhold til det videre samarbejde på medieområdet?

Evalueringen har kigget på i alt 20 regionale – og landeprogrammer inden for temaerne: Dokumentarfilm, twinning, reformer af lovgivning, undersøgende journalistik, mediemonitorering, online medier, community radio og public service broadcasting.

Evalueringen har stået på fra september 2012-februar 2013, og evalueringstemaet bestod af fem internationale konsulenter, teamleder Rikke Ingrid Jensen.

Download rapporten