1 min.

Medierne i Libyen har behov for uddannelse, udstyr og rammer

Graffiti i Benghazi.

Den første uafhængige avis i Benghazi var på gaden 24. februar – blot en uge efter starten på opstanden. Avisen har da også taget navnet ”Libya February 17th” efter det der blev døbt ”Vredens Dag”, hvor oprøret for alvor brød ud.

Avisen har hurtigt fået følge af en myriade af andre aviser, magasiner og andre udgivelser, ligesom flere radiostationer er i gang og en ny satellit-tv-station er begyndt at sende fra Qatar. Også et par tidligere regimetro aviser forsøger at omskabe sig selv i revolutionens billede.

Fælles for de fleste af de nye medier i det østlige Libyen er, at de ingen erfaring har med uafhængig journalistik under vilkår med ytringsfrihed og de fleste har også ringe eller ingen erfaring eller ide om hvordan man driver et medie som virksomhed og sikrer de finansielle muligheder for en fortsat drift.

Det er det landskab International Media Support har kortlagt på et par besøg i løbet af foråret og sommeren, og midt i juli kom deres rapport så med en række anbefalinger til initiativer, der bør støttes udefra.

Anbefalingerne er blandt andet at danne et internationalt partnerskab, der kan udvikle et medieprogram sammen med de lokale aktører og støtte opbygningen af et uafhængigt medieinstitut.

Behovene i landet tæller blandt andet uddannelse i basale journalistiske færdigheder, støtte til dokumentation af forløbet under revolutionen, støtte til teknisk udstyr og input til at få opbygget et medie-ministerium og få lavet en medielovgivning, der kan lægge rammerne for et frit medielandskab.

Også behovet for kulturelle og kreative samarbejder inden for hidtil undertrykte udtryksformer som hiphop, graffiti og karikaturtegninger, som har været vigtige under revolutionen, bliver understreget i rapporten.