Foto: Philipp Ammon
15 min.

“Mit journalistiske drive er at stoppe folks lidelser”

Ahmed Elshamy har arbejdet med undersøgende journalistik i knap ti år. På den tid er han gået fra at være freelancer i Kairo til at være den nye seniorreporter hos BBC Arabic i London. Netværket Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ) blev ifølge Elshamy afgørende for hans karriere i undersøgende journalistik.

På fjerde sal i den legendariske bygning Broadcasting House i det centrale London og kun få hundrede meter fra Oxford Circus, undskylder Ahmed Elshamy overfor sine kollegaer, at han i dag har et følgeskab af journalister med sig ind i redaktionslokalet.

”Er du allerede blevet en stjerne,” spørger én af hans kollegaer drillende, mens Ahmed smiler lidt genert. Han er tydeligvis mere vant til at være den, der skriver historier og ikke den, historier bliver skrevet om.

En anden kollega gør med en mere alvorlig mine opmærksom på, at der hverken må tages billeder af journalisternes skærme eller af skrivebordene, der er fyldt med kaffekopper og bunker af papirer.

Vi er i redaktionslokalerne hos BBC Arabic, som er et af verdens største arabisksprogede medier.

”Det har længe været min ambition at arbejde i de her lokaler,” siger Ahmed tydeligt begejstret.

Ahmed har de seneste to år arbejdet målrettet for at kvalificere sig til en stilling hos BBC Arabic som undersøgende journalist. Her ses han foran BBCs bygning i det centrale London. Foto: Philipp Ammon

At få lov til at arbejde for BBC i hjertet af London er en drøm, som deles af et utal af arabiske journalister, men som kun går i opfyldelse for meget få. Men for knap tre måneder siden skiftede den 40-årige egyptiske journalist Ahmed Elshamy tilværelsen som freelancer i Kairo ud med et fast arbejde i BBCs hovedsæde i London.

”Da jeg læste den e-mail, hvor jeg blev tilbudt stillingen, kunne jeg ikke tro mine egne øjne. Jeg var nødt til at læse den én gang til for at sikre mig, at jeg overhovedet havde læst rigtigt. Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse,” siger Ahmed Elshamy.

Ahmed havde god grund til at blive overrasket, for at få en stilling hos BBCs hovedkontor er i den grad at komme igennem et meget lille nåleøje, da organisationen får tusindvis af ansøgninger til deres stillinger i London.

Journalistikken skal skabe bedre leveforhold

Ahmeds rejse ind i journalistikken startede på Helwan University i den egyptiske hovedstad Kairo, hvor han studerede statskundskab.

Efter sin uddannelse arbejdede han i en årrække for et forskningscenter, men omkring 2011 fik han smag for journalistikken, da han begyndte at lave små videoproduktioner i samarbejde med lokale, egyptiske medier.

Han kom i kontakt med International Center for Journalists (ICFJ) og andre internationale organisationer, der arbejder med undersøgende journalistik. Og så blev Ahmed for alvor bidt af genren.

”Mit journalistiske drive er at stoppe folks lidelser. For mig er det vigtigt, at journalistikken kan være med til skabe bedre leveforhold for borgerne. Vi må hjælpe med at stoppe deres lidelser, uanset om de lidelser er skabt af korruption, undertrykkelse eller magtmisbrug. Det er det, som holder mig i gang. Og det er derfor, jeg har valgt dette arbejde,” siger Ahmed.

En ny journalistisk genre i den arabiske verden

Den undersøgende journalistik har ikke dybe rødder i den arabiske verden. Den blev først for alvor dyrket i starten af 00’erne, da tv-satellitkanalerne buldrede frem og de statslige mediemonopoler blev udfordret.

Men de arabiske journalister, der vælger at bruge deres liv på at lave undersøgende journalistik, går stadig en vanskelig fremtid i møde. For det første er det ekstremt tids- og ressourcekrævende at lave historier, der afdækker magtmisbrug, lovovertrædelser og korruption i regionen. For det andet har de fleste arabiske journalister ikke stiftet bekendtskab med den type journalistik under deres studier eller i redaktionslokalerne.

Mit journalistiske drive er at stoppe folks lidelser. For mig er det vigtigt, at journalistikken kan være med til skabe bedre leveforhold for borgerne.

Ahmed Elshamy
Journalist

Ahmed Elshamy måtte også selv ud og opsøge viden og værktøjer, da han begyndte at interessere sig for den undersøgende journalistik.

”I 2011 begyndte jeg at søge efter relevante fora og netværk, som tilbød støtte og træning for journalister. Jeg havde brug for at udvide og udvikle min journalistiske værktøjskasse, så den kunne blive tidssvarende og så jeg kunne blive i stand til at lave de historier, der vækker genklang hos modtagerne og som skaber forandring,” forklarer Ahmed.

ARIJ blev afgørende for karrieren

Hvor Danmark har haft en forening for undersøgende journalistik siden slut-80’erne, fik den arabiske verden først noget tilsvarende i 2005, da en gruppe arabiske mediefolk og journalister stiftede netværket Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ).

Netværket, der blev startet med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram og International Media Support (IMS), begyndte at række ud til de arabiske journalister, som ønskede at prøve kræfter med undersøgende journalistik.

Mødet med ARIJ har været afgørende for min karriere: Jeg blev introduceret til en ny verden.

Ahmed Elshamy
Journalist

I 2008 arrangerede netværket det første forum for undersøgende journalistik i regionen. Siden er forummet blevet afholdt årligt og har udviklet sig til det vigtigste mødested for arabiske journalister og mediefolk, der ønsker at holde sig opdaterede med viden om trends, metoder og historier indenfor den undersøgende genre.

Udover forummet tilbyder ARIJ træning i undersøgende journalistik, ligesom netværket bistår undersøgende journalister juridisk og økonomisk. Ahmed Elshamy fandt derfor også hurtigt frem til ARIJ.

”Jeg kom hurtigt i kontakt med ARIJs grundlægger, Rana Sabbagh, og hun har åbnet mange døre for mig. Mødet med ARIJ har været afgørende for min karriere: Jeg blev introduceret til en ny verden, hvor jeg fik mulighed for at netværke med store, stærke navne i feltet og jeg fik mulighed for at deltage i træning og workshops, som i høj grad har været med til at forme mig som undersøgende journalist.”

Det kursus var en milepæl i mit virke som journalist. Når jeg kigger tilbage på det nu, kan jeg klart se, hvordan det har øget kvaliteten af mine produktioner

Ahmed Elshamy
Journalist

Særlig et bestemt kursus står klar i Ahmeds hukommelse. Det var en masterclass i produktion af undersøgende dokumentarfilm, som strakte sig over flere uger i 2014. Deltagerne blev undervist af verdenskendte journalister, som Yousri Fouda, Tim Sebastian m.fl.

”Det kursus var en milepæl i mit virke som journalist. Når jeg kigger tilbage på det nu, kan jeg klart se, hvordan det har øget kvaliteten af mine produktioner,” siger Ahmed.

Og det, han lærte af de mange dygtige journalister, kom hurtigt i brug efter kurset.

”Umiddelbart efter kurset fik jeg mulighed for at lave en film om incest i det egyptiske samfund. Det er et emne, som er meget tabubelagt og derfor vanskeligt at kaste lys over, hvis man ikke har de relevante værktøjer. Med de værktøjer, som jeg tilegnede mig under kurset, lykkedes det mig at komme i mål.  Filmen skabte stor debat om de forhold, som incestofre lever under og blev vist i mange lande. Jeg fik endda syv priser for filmen,” fortæller Ahmed.

Det lange seje træk

At producere undersøgende journalistik i Mellemøsten og Nordafrika er forbundet med store risici og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at journalisterne sikrer sig fysisk og ikke mindst juridisk.

”ARIJ har medvirket til, at jeg har fået bedre styr på juraen og hvordan jeg kan få adgang til relevante dokumenter og akter hos myndighederne. Jeg har også lært, hvordan jeg beskytter mig selv og ikke mindst mine kilder, der meget nødigt skulle komme i fare eller få endnu flere problemer af, at jeg skriver mine historier,” siger Ahmed.

Ahmed i redaktionslokalet hos BBC Arabic. Foto: Philipp Ammon

Den viden skulle vise sig at blive afgørende for Ahmeds arbejde. I slutningen af 2018 lykkedes det ham at afsløre, hvordan den egyptiske statskasse gik glip af millioner af dollars i skatteindtægter pga. indsmugling af tonsvis af ulovligt kopierede cigaretter af mærket ”Cleopatra”.

”Jeg arbejdede på den historie i tre år. Vi indhentede dokumenter fra 11 lande og mødte modstand fra mange kanter. Her var det nødvendigt at trække på det, jeg havde lært gennem ARIJ og ikke mindst at bruge mine mange kontakter fra netværket,” siger Ahmed.

Det statsejede egyptiske tobaksselskab, der producerer ”Cleopatra”-cigaretterne, havde fejlet i at beskytte deres brand, hvilket førte til store økonomiske tab for staten og rejste spørgsmål om selskabets egne motiver i sagen. Men under Ahmeds arbejde ville selskabet ikke tale med ham. De forventede sandsynligvis ikke, at dækningen af skandalen ville skabe meget røre i landet.

Jeg tror ikke, de forstillede sig, at artiklerne vil være så gennemarbejdede og veldokumenterede

Ahmed Elshamy
Journalist

Men da det første afsnit af historien blev publiceret i en af Egyptens største webaviser, forsøgte selskabet – ifølge Ahmed – at stoppe publiceringen af resten af afsnittene.

”Jeg tror ikke, de forstillede sig, at artiklerne vil være så gennemarbejdede og veldokumenterede,” griner Ahmed og forsætter:

”Vi stod selvfølgelig fast og bragte alle afsnittene i serien. Vores dækning har resulteret i, at selskabets aktie faldt og at det egyptiske parlament indkaldte til et samråd om sagen.”

Om oplevelsen i parlamentet siger Ahmed:

”Da jeg sad i parlamentet og så, hvordan medlemmerne diskuterede vores historier, kunne jeg ikke undgå at blive stolt. Det er journalistik i en nøddeskal. Man skal altid tro på, at der vil altid være en person i statsapparatet, som er villig til at tage de rigtige beslutninger og give journalisterne muligheden for at gøre deres arbejde. Det er altid mit håb, at den person vil være der et eller andet sted. Vi skal bare gøre vores arbejde godt.”

Historien fik ifølge Ahmed stor mediebevågenhed i Egypten og han tiltrådte for den ansvarlige undersøgelseskomité i parlamentet som vidne. Sagen kører stadig og anklagemyndigheden undersøger nu tobaksselskabets indblanding i sagen.

På trods af at denne succesoplevelse har Ahmed ingen illusioner om, at alle de historier, han fremover kommer til at producere, vil gøre en forskel. Og for at understrege, hvor ubarmhjertigt og utaknemmeligt et arbejde, undersøgende journalistik kan være, fortæller han, hvad den amerikanske journalist Jeremy Scahill sagde til ham under en konference i Italien: At journalister kan bruge ufattelige ressourcer på at lave stærke historier, der afdækker vigtige emner, uden at det betyder, at de historier skaber hverken forandring eller forbedring. Men Scahill sagde også, at det ikke må afholde journalister fra at lave nye afsløringer, for pludselig en dag skal det nok betale sig.

København blev et stop på vejen til BBC

DR-byen i København var i 2015 midlertidig arbejdsplads for den unge egyptiske journalist og han husker tiden på Amager, som lærerig og fuld af inspiration.

Opholdet i København var arrangeret af IMS og han blev introduceret til den danske model for undersøgende journalistik.

”Mine dage i København var meget intense og jeg fik muligheden for at komme helt ind i maskinrummet i dansk journalistik. Jeg noterede mig, hvordan man arbejder fokuseret på bestemte emner af gangen og at der er stor respekt for, at man specialiserer sig indenfor et bestemt felt. Mit ophold i København gav mig bedre forståelse for de journalistiske metoder og hvordan man udnytter dem.”

Ahmed vil nødig sammenligne forholdene for danske og arabiske journalister, men siger alligevel:

”I Danmark er det forholdsvis nemt at få adgang til informationer og akter. Sådan er det ikke i vores region. Til gengæld noterede jeg mig, at de danske journalister havde et luksusproblem: Der var ikke nok interessante historier i Danmark, så derfor tog de ud og lavede historier i udlandet. Den udfordring døjer vi ikke med i den arabiske verden. Selvom vi har nogle kompetente og veluddannede journalister, mangler vi adgang til information og dokumentation, friheden til at publicere vigtige historier og ressourcerne til at producere dem,” siger han, men fortsætter med en ukuelig optimisme:

”Nogle gange skal man som journalist være taknemmelig for at være til stede der, hvor der er meget at tage fat på.”

Bogstaver kan gøre en forskel

Journalistikken i den arabiske verden er i rivende udvikling i disse år, hvor det er blevet nemt og billigt at publicere artikler og videoer på de sociale medier og webaviser. Der er også kommet meget konkurrence – særligt mellem de store tv-stationer – om at få fat i de bedste journalistiske medarbejdere, som kan tiltrække de 400 millioner potentielle læsere, seere og lyttere, der findes i den arabisktalende del af verden. Hver uge når BBC Arabic ud til over 40 millioner mennesker.

Det er dem, som Ahmed nu skal lave journalistik til – men det har taget årevis at opnå.

”Mit mål var at sidde lige her bagved denne skærm i den her bygning i London. Det mål har jeg nået, men det er resultatet af flere års ihærdigt arbejde og fokus på det, der var nødvendigt for at komme i betragtning til en stilling hos BBC. De seneste to år er gået med at studere deres krav meget nøje og så lægge en plan for, hvordan jeg kunne indfri dem,” siger Ahmed.

“Her i enheden arbejde vi som et team,” fortæller Ahmed om sin nye arbejdsplads. Foto: Philipp Ammon

På trods af at han kun har været her i cirka ti uger, er han allerede faldet til.

”Her i enheden arbejder vi som et team, hvor vi supplerer hinanden, og videreudvikler på ideerne. Jeg føler, at jeg er begyndt at falde til i workflowet og tempoet. Vi har rivende travlt, men det gør ikke noget, for vi brænder for det, vi laver og vi skal nok få styr på det,” siger han.

Ahmed kan ikke løfte sløret for, hvilke historier han og de andre i redaktionen arbejder på, men han nævner et projekt, som han er meget begejstret for. I oktober offentliggjorde BBC et open call, hvor arabiske journalister blev opfordret til at sende deres ideer til undersøgende artikler og dokumentarfilm.

Det er planen, at Ahmed skal være tovholder for de indkommende ideer, og de strømmer allerede ind. Det vækker glæde hos Ahmed, der håber på at realisere de fleste af dem.

Glemmer ikke den hjælp, han har fået

Da Ahmed blev ansat på BBC, ændrede titlen på hans CV sig og han må nu betragtes som en absolut sværvægter indenfor sit felt. Men Ahmed har ikke glemt al den hjælp, han har fået på sin vej og igen i år deltager han i ARIJ’ forum i Amman i Jordan sammen med over 500 andre journalister – hovedsageligt fra den arabiske verden. Her skal de diskutere fremtiden for deres fag i en tid fyldt med udfordringer og det glæder han sig til mere end nogensinde.

”Når jeg kigger tilbage, kan jeg kun være taknemmelig og glad for, hvor langt jeg er kommet. Og jeg vil meget gerne hjælpe andre journalister fra den arabiske verden, ligesom jeg blev hjulpet i sin tid,” siger han.

Ahmeds artikel-serie om indsmuglingen af cigaretter i Egypten er netop blevet nomineret til en ARIJ-pris for bedste multimedieproduktion. Prisen uddeles ved det kommende forum.

Hjemme Kairo er Ahmeds forældre stolte af deres søn bedrift.

”Min familie er glade på mine vegne, men de er også bekymrede, fordi jeg er rejst så langt væk fra Egypten. De har støttet mig hele vejen og jeg har meget at leve op til for at indfri deres forventninger.”

Hans journalistiske drivkraft er også stadig den samme, som den var for ti år siden. Og den kan beskrives med et citat, som Ahmed i sin tid faldt over i en films rulletekster. Citatet er af den britiske filosof Edmund Burke, som også boede i London – dog 250 år, før Ahmed kom hertil. Citatet lyder:

”Ondskaben vil altid sejre, såfremt gode mennesker gør ingenting.”

”Ondskab kan i mine øjne være korruption, magtmisbrug eller andet, der øger folks lidelse. Derfor må jeg have tiltro til, at enhver god handling – også selvom den er lille og består af bogstaver – en dag kan gøre en forskel,” siger Ahmed.