8 min.

Tunesien: Inkyfada stiller regeringen til regnskab

Den tunesiske NGO Al Khatt og onlinemediet Inkyfada baner vej for pressefrihed og uafhængig, undersøgende journalistik i et land, der stadig kæmper for at bevare de fremskridt, de har opnået siden Ben Alis fald.

Tunesien bliver ofte beskrevet som det mest liberale land i MENA-regionen og som et af de få lande, der reelt har fået noget godt ud af oprøret i 2011.

”Jeg mener, at vi i Tunesien kan forvente mere end bare det, at politiet undlader at arrestere folk for at være aktivister. Den tid og kamp er vi forbi, men vi har stadig en hel del problemer. Korruption eroderer staten, vi har en stor økonomisk krise, og der er problemer med lederskab og fordeling af ressourcerne,” siger 42-årige Malek Khadraoui.

Han er ansvarshavende chefredaktør for Inkyfada, et tunesisk onlinemedie der siden 2014 har produceret undersøgende journalistik pakket ind i visuel historiefortælling og interaktive læseroplevelser.

”Jeg mener, at vi i Tunesien kan forvente mere end bare det, at politiet undlader at arrestere folk for at være aktivister. Den tid og kamp er vi forbi, men vi har stadig en hel del problemer. Korruption eroderer staten, vi har en stor økonomisk krise, og der er problemer med lederskab og fordeling af ressourcerne.”

Malek Khadraoui
Ansv. chefredaktør, Inkyfada

For nyligt publicerede Inkyfada en lang artikel om den ulige udvikling i Tunesien. Artiklen viser, hvordan de store byer og kystområderne er blevet prioriteret over landets landdistrikter, når det kom til offentlig investering. Inkyfadas journalister brugte Kasserine (en af Tunesiens fattigste regioner) som eksempel og opdagede, at 80 procent af de midler, der er blevet afsat til at udvikle regionen gennem de sidste fem år, slet ikke er blevet brugt.

”Så det var ikke kun et spørgsmål om penge, for det lykkedes ikke engang staten at implementere ting, de allerede havde midlerne til. Det var et spørgsmål om ineffektivitet, korruption og dårlig ledelse, ” siger Malek Khadraoui, der tydeligvis er oprevet, og fortsætter:

”Vores artikel forklarede befolkningen i Kasserine, hvorfor deres situation er så dårlig – og det er netop essensen af, hvad vi ønsker at gøre: Give folk indsigt i komplekse problemer og komme bagom de overfladiske forklaringer.”

Inkyfadas DNA

På Inkyfadas hjemmeside står der: ’Her tager vi os tiden til at kunne give væsentlig information og gennemresearchet indhold. Inkyfada.com leverer nøglen til at forstå og reflektere over det samfund, vi lever i.”

Malek Khadraoui nikker bekræftende, mens han lytter til ordene, og tilføjer så:

”For os er den gode historie en, der giver folk den information, de har brug for, så de kan danne deres egen mening. Og så vil vi gerne være modvægt til mainstream-medierne, der bare gengiver den officielle (regeringens, red.) version af virkeligheden uden at forklare konteksten og uden at stille kritiske spørgsmål.”

Samtidig fokuserer Inkyfada på visuel storytelling og på at give læserne en interaktiv læseroplevelse. De bruger ofte flere uger på at udvikle særlige designs til deres historier.

”Dét er selve Inkyfadas DNA. Vi fungerer præcis ligesom et medielaboratorium med journalister, programmører og grafiske designere,” siger Malek Khadraoui.

”For os er den gode historie en, der giver folk den information, de har brug for, så de kan danne deres egen mening.”

Malek Khadraoui
Ansv. chefredaktør, Inkyfada

Et godt eksempel er artiklen om de formodede tunesiske terrorister. Den fungerer mere som en fortælling end en decideret artikel og inkluderer både tekst og grafik pakket ind i et interaktivt visuelt design samtidig med, at den byder på interessant information om folk, der er anklaget – men ikke dømt – for terrorisme. På den måde tegner artiklen et mere nuanceret billede af ’terroristerne’ uden at gøre brug af de sædvanlige stereotyper.

”Det er en ret typisk historie for os: En masse visuelt materiale baseret på en masse data, i det her tilfælde 1000 retssager. Historien havde stor gennemslagskraft både i og uden for Tunesien, og var især brugbar for folk, der arbejder med problemer forbundet med terrorisme,” siger Malek Khadraoui.

Et medie inden i en NGO

Bortset fra den journalistiske tilgang, som gør Inkyfada ret unik i en tunesisk kontekst, skiller mediet sig også ud på en anden måde. Det er nemlig en del af en NGO-struktur, der er designet til at beskytte netop den uafhængige kvalitetsjournalistik, som er så karakteristisk for Inkyfada.

NGO’en hedder Al Khatt og blev oprettet i 2013 af Malek Khadraoui og syv andre personer, der alle plejede at arbejde for den tunesiske blog Nawaat.

”Idéen fra begyndelsen var at skabe et medie, men også at beskytte dette medie mod den indblanding i det redaktionelle indhold, som er en risiko, når man modtager økonomisk støtte udefra. Derfor skabte vi Al-Khatt som en struktur, der sikrer armslængdeprincippet mellem Inkyfada og donorerne,” siger Malek Khadraoui.

”Idéen fra begyndelsen var at skabe et medie, men også at beskytte dette medie mod den indblanding i det redaktionelle indhold, som er en risiko, når man modtager økonomisk støtte udefra.”

Malek Khadraoui
Ansv. chefredaktør, Inkyfada

I øjeblikket er han også formand for Al Khatt, men da det er hans anden periode, vil en ny formand blive valgt i foråret.

Udover Inkyfada har Al Khatt to andre dimensioner: Fortalerarbejde for pressefrihed og forsvarer journalisters ret til at arbejde frit uden undertrykkelse, og et digitalt laboratorium, som bidrager med tekniske løsninger og innovation, der både bruges til Inkyfada og til organisationens fortalervirksomhed.

Ordet Al Khatt betyder løst oversat ”linjen” og refererer til Inkyfadas redaktionelle linje, forklarer Malek Khadraoui.:

”Det er sandhedens linje og retningslinjen for, hvordan vi skal opføre os. Det er også vejen til at opfylde vores formål, som er at styrke kvalitetsjournalistikken generelt i Tunesien og at støtte og forsvare pressefriheden.”

Langtidsholdbart indhold

Redaktionen på Inkyfada er netop udvidet og består nu af 11 personer, hvilket har gjort det muligt at firdoble den journalistiske produktion fra to til otte historier om måneden, hvoraf to er long-reads.

Fordi Inkyfada ikke bringer nye artikler hver dag, har deres historier ofte en længere levetid end andre nyhedsartikler. Den allerførste historie, de bragte, var en interaktiv tidslinje over angreb og begivenheder relateret til terrorisme i Tunesien. Den historie er stadig relevant og redaktionen sørger for at holde den opdateret som en slags online arkiv.

”Den her form for indhold skaber en tæt og lang relation med læserne og sikrer en jævn trafik på hjemmesiden. Kortet er blevet meget værdifuldt for forskere, journalister og folk, der skriver om Tunesien, som har fået for vane at tjekke kortet regelmæssigt.”

Historierne på Inkyfada bliver publiceret på både arabisk og fransk, og selvom langt de fleste læsere er fra Tunesien og Frankrig, besøger folk fra USA, Canada og resten af MENA-regionen også hjemmesiden ofte.

På en normal måned er der mellem 70-100.00 besøgende, men når de store historier publiceres – som Panama Papers, Swiss Leaks eller dybdegående undersøgelser i Tunesien – stiger antallet af besøgende på hjemmesiden eksplosivt, og de kan nå op imod en million unikke brugere.

Arbejde for fremtiden

Selvom forholdene for medier og for organisationer som Al Khatt er blevet bedre, siden Ben Ali sad på magten, er kampen ikke slut endnu.

”Jeg vil ikke male et negativt billede af situationen, men på den anden side vil jeg heller ikke være overoptimistisk og sige: ’Jep, nu har vi demokrati, og så er alt godt.’ Det handler stadig om at kæmpe for det, vi har opnået, så vi ikke går baglæns igen.”

En af de mure, som Inkyfada igen og igen støder panden mod, er problemer med at få aktindsigt.

”Jeg vil ikke male et negativt billede af situationen, men på den anden side vil jeg heller ikke være overoptimistisk og sige: ’Jep, nu har vi demokrati, og så er alt godt.’ Det handler stadig om at kæmpe for det, vi har opnået, så vi ikke går baglæns igen.”

Malek Khadraoui
Ansv. chefredaktør, Inkyfada

Selvom aktindsigt er sikret gennem forfatningen, er det stadig en udfordring at få information ud af de statslige instanser – enten fordi staten ganske enkelt tilbageholder information, eller fordi de offentligt ansatte ikke aner, hvordan de skal reagere på anmodninger om aktindsigt fra journalister. I Tunesien findes der nemlig ingen anvisninger på, hvordan de ansatte skal skaffe den ønskede data, eller hvilket format den skal leveres i.

Som en reaktion på denne slidsomme kamp har Inkyfada valgt at reagere helt konsekvent: Hver gang en offentlig instans nægter at udlevere information, sagsøger Inkyfada dem.

”Det er arbejde for fremtiden – om to år vil vi have en masse kendelser, der beviser vores ret til information og aktindsigt. Det er et spørgsmål om at holde staten ansvarlig,” siger Malek Khadraoui.

”Vi lader os ikke slå ud”

Én ting er at kæmpe med et offentligt system, der endnu ikke er gearet til at servicere sine borgere i den nye post-revolutionære virkelighed; en anden er at kæmpe mod de kræfter, der ønsker at tilbagerulle den positive udvikling i det tunesiske samfund.

En lækage fra en whistleblower har vist, at der er kræfter i parlamentet, der ønsker at reevaluere og begrænse den lov, der siden 2011 har beskyttet NGO’er og anerkendt deres rolle i samfundet.

Selvom Malek Khadraoui helt klart ser det som en negativ udvikling, er han stadig overbevist om, at civilsamfundet har fået opbygget tilstrækkelig med kræfter og har stor nok opbakning– ikke mindst i parlamentet – til at tage den kamp op også.

”Vi lader os ikke slå ud,” siger han.

 

Interviewet findes også på engelsk på IMS’ website.