Danmark støtter Tunesien i at opbygge en retsstat

Dignity – Dansk Institut mod Torturs anti-torturprogram i Nordafrika – Freedom from Torture – omfatter blandt andet en målrettet indsats for at hjælpe Tunesien med at skabe en velfungerende retssektor.

Derfor har DIGNITY allieret sig med statsadvokat Gyrithe Ulrich (GU) og højesteretsdommer Per Walsøe (PW), der i september var i Tunesien. Her mødtes de med en række aktører i landets retsvæsen for at rådgive om, hvad der skal til for at opbygge en retsstat. I dette interview fortæller de hver især om deres indtryk og oplevelser.

Hvad der skal til, for at man har et velfungerende retsvæsen?

PW: Det allervigtigste er, at dommerstanden er uafhængig af statsmagten; At den ikke er udnævnt af regeringen; Og at dommere ikke kan hverken forflyttes eller afskediges af regeringen. Det er afgørende, at disse forhold skrives ind i grundloven.

Når vi taler om tortur, er det meget vigtigt, at en dommer øjeblikkeligt standser en igangværende sag mod en person, hvis der opstår mistanke om, at personen eller et vidne har været udsat for tortur. Og at dommeren får undersøgt mistanken til bunds.

Det er også afgørende, at den, der hævder at være tortureret, straks får en advokat.

GU: Ud over, at dommere og anklagere skal være uafhængige, så er det vigtigt, at der er balance mellem dommernes, anklagernes og forsvarernes rolle. Desuden er det afgørende, at dommerne har integritet – både reelt og formelt. Og så skal borgerne have tillid til retssystemet.

Det betyder, at det skal være synligt for borgerne, at retsvæsenet fungerer – for eksempel at sager om politivold bliver taget alvorligt og undersøgt af en uafhængig og troværdig instans.

Hvad har Tunesien mest af alt brug for med hensyn til reform af retsvæsenet?

GU: Det skal være tydeligt for den tunesiske befolkning, at de nye myndigheder arbejder seriøst på at opbygge en retsstat. For eksempel skal det være klart, at man har ret til en advokat, hvis man arresteres.

En anden måde, hvorpå staten kan vise, at den sigter oprigtigt mod at skabe retssikkerhed, er at tillade uafhængig overvågning af fængsler. Endelig er det meget vigtigt, at der føres troværdige sager mod myndighedspersoner, der har begået overgreb mod borgerne.

Under vores ophold hørte vi om en sag om en person, som var blevet arresteret og efterfølgende var død af hovedkvæstelser, han havde pådraget sig i forbindelse med arrestationen. Og efter vores hjemkomst blev vi gjort opmærksom på en sag om en kvinde, der var blevet voldtaget af politiet.

Det er utrolig vigtigt, at der er offentlighed om sådanne sager, og at de undersøges på en troværdig og uafhængig måde.

PW: Under Ben Ali [Tunesiens præsident og diktator fra 1987-2011 red.] var det såkaldte Conseil Supreme de la Magistratur, som reelt sorterede direkte under præsidenten, ansvarligt for at udnævne og afskedige dommere.

Der var altså tale om en dommerstand, der var direkte afhængig af statsmagten. I den nuværende overgangsperiode har justitsministeriet for nylig afskediget en række dommere.

Så uafhængighed er der fortsat ikke tale om. I kontekster som den tunesiske møder man individuelle dommere, der har et klart ønske om at være uafhængige. Men som det er nu, ligger det i den institutionelle kultur, at “besværlige” dommere kan forflyttes eller afskediges af regeringen.

Derfor er det afgørende, at de institutionelle betingelser understøtter dommerstandens uafhængighed. Sådan er det fortsat ikke i Tunesien, og det er et af de afgørende spørgsmål, der forhandles i landets forfatningskommission.

Hvad kan Danmark tilbyde tuneserne?

PW: Vi kan ikke påvirke forfatningskommissionen direkte, men vi kan vise, hvordan det danske system fungerer. I vores møde med tuneserne har vi mulighed for at vise både de positive kræfter i dommerstanden og skeptikerne, at der er andre måder at gøre tingene på.

Under vores tur holdt vi en konference for dommere og anklagere. Der var en meget livlig debat og en klar interesse for, hvad vi havde at sige.

GU: Først og fremmest kan vi skabe en dialog, hvor tuneserne får mulighed for at lade sig inspirere og lære af de erfaringer, vi i Danmark har gjort os med at opbygge et retssamfund.

Tidspunktet er helt rigtigt – vi har muligheden for at være med til at præge et system, der er under opbygning nu og her. Det var vores klare opfattelse, at regeringen har et reelt ønske om at skabe en retsstat.

I næste omgang vil vi invitere tunesiske anklagere og dommere til Danmark for at se nærmere på vores system. Dels vil det tjene til inspiration, dels vil det være med til at give dem ekstra vægt hjemme, at de har været ude at studere andre landes systemer på nært hold.

Hvad gjorde størst indtryk på dig under opholdet i Tunesien?

GU: En af de oplevelser, der gjorde størst indtryk på mig, var en samtale, vi havde med en kvindelig anklager ved den tunesiske rigsadvokats kontor. Dels var hun meget interesseret i at hente inspiration fra andre lande, dels erkendte hun meget åbent, at der er problemer i det nuværende tunesiske system.

Blandt andet kan en anklager det ene øjeblik arbejde for justitsministeriet, dvs. for staten, og det næste øjeblik skulle agere i rollen som uafhængig undersøgelsesdommer. Desuden påpegede hun, at landets parlamentarikere er for dårligt uddannet i forhold til deres rolle som lovgivere.

PW: Vi fik en særdeles positiv modtagelse af justitsministeriets departementschef, der modtog os meget åbent og udtrykte ønske om at arbejde med os fremover. Det var overraskende for mig, at modtagelsen var så positiv, som tilfældet var.

Selvfølgelig kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, hvad det i realiteten vil føre til. Man kan være skeptisk, men for mig er det vigtige, at vi har skabt en mulighed, som vi kan bygge videre på.

Hvad kan vi lære af tuneserne?

PW: Kontakten med det tunesiske retsvæsen fungerer som et spejl, der viser os, hvor velfungerende vores system er. Dernæst er det en vigtig lektie, at man også må arbejde med de vanskelige kræfter -dem, der ikke nødvendigvis er enige med én fra begyndelsen.

Den israelske forfatter Amos Oz sagde for nylig, at for at komme videre i en konflikt – mellem lande eller mellem mennesker – må man forholde sig aktivt til begge sider. Det er det, vi gør her.

GU: Vi bliver mere bevidste om styrkerne og svaghederne i vores eget system. Et eksempel på en god ting i vores system er, at en arrestant har ret til hurtigt at få advokatbistand og til at undlade at udtale sig, før advokaten er til stede.

Det kan være generende for politiet, som gerne vil have god tid til at afhøre og efterforske uden indblanding. Men her vejer hensynet til arrestantens retssikkerhed tungest.

Samtidig er der helt sikker ting, vi kunne gøre bedre. For eksempel ville det være en stor fordel at optage afhøringer på video, sådan som man gør i blandt andet Norge. Det giver et godt grundlag at føre en sag på og er samtidig med til at forebygge overgreb.

Dignity – Dansk Institut mod Tortur hed tidligere Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)