Dansk støtte til bearbejdning af krigstraumer

I Nordafrika og Mellemøsten er behovet for behandling af personer med traumer efter krig og tortur påtrængende oven på mange års diktatur og fortsatte overgreb på befolkningerne fra nye regimer og oprørsgrupper.

Som et led i DIGNITY- Dansk Institut Mod Torturs rehabiliterings- og forebyggelsesprojekter i Nordafrika og Mellemøsten afprøver DIGNITY en kort terapiform, som skal hjælpe psykologer, psykiatere, læger og andet sundhedspersonale med at behandle nogle af de mest invaliderende symptomer hos svært traumatiserede patienter.

Til det har DIGNITY allieret sig med den tyske psykolog Frank Neuner, som er medforfatter af terapiformen Narrative ExposureTherapy (NET), der er en individuel psykoterapiform. Den har vist sig at være særdeles effektiv i behandlingen af personer med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).

NET bygger på elementer fra andre terapiformer som ex TestimonyTherapy og ProlongedExposure terapi – Hvis man får flashback og mareridt, så betyder det, at minderne om traumet er uhensigtsmæssigt gemt i hukommelsen, og at personen ikke er i stand til at erkende at det fandt sted for lang tid siden.

Folk med PTSD lider typisk af flashbacks, mareridt, undgåelsesadfærd og et meget højt alarmberedskab.

Det er meget hæmmende for personen og fører ofte til social isolation. Når mindet trænger sig på, så kan angsten føles lige så stor, som da torturen eller traumet fandt sted, forklarer Sarah Højring, der arbejder som læge i DIGNITYs internationale afdeling.

Forskning tyder på, at NET effektivt kan lindre mange af kardinalsymptomerne og giver færre mareridt, færre flashbacks, mindre undgåelse adfærd og angst. Som følge heraf får patienten et øget aktivitets og funktionsniveau, så han eller hun igen kan deltage i familien, arbejde og have noget, der minder om et almindeligt liv.

Hukommelsen er et skab med bøger

NET fungerer på den måde, at behandleren og patienten mødes i et trygt miljø, hvor de gennemgår patientens livshistorie med fokus på både positive og negative oplevelser.

Typisk handler de negative minder om flugt, tortur, skilsmisse og andre voldsomme begivenheder. Terapeuten guider klienten til at være så præcis som mulig i fortællingen, særligt når det handler om at beskrive traumerne.

Tid og sted, tanker og følelser, kropslige reaktioner knyttes til hver enkelt af de smertefulde minder. På den måde bliver mindet bearbejdet og gemt på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Minderne bliver placeret korrekt i tid og sted og man får lavet en sammenhængende historie.

Man kan sammenligne hukommelsen med et bogskab, hvor traumerne er bøger, der står hulter til bulter på hylderne og derfor konstant presser på lågerne for at falde ud. For at forhindre dette, er personen nødt til konstant at lægge pres på lågerne og det giver et højt alarmberedskab.

I NET tager man alle bøgerne ud, gennemgår dem og sorterer dem i den rigtige rækkefølge hvorefter de sættes på plads igen. Lågerne lukkes nu uden besvær og personen kan derfor slippe trykket på døren. Hvis noget trigger traumet senere hen, så vil man vide, at det var noget, som skete fx i Irak i 1992 og ikke nu og her, forklarer Sarah Højring.

Supervision over skype

Til at begynde med har DIGNITYs personale sammen med Frank Neuner og to arabisk talende sundheds professionelle (henholdsvis en psykolog og en psykiater) gennemført et 4 dages kursus, hvor psykologer og psykiatere fra Egypten, Jordan, Tunesien og Libyen, som har direkte kontakt til ofre for krig og tortur, har fået undervisning i metoden.

Undervisningen er første del af et pilotprojekt, hvor DIGNITY afprøver om metoden er brugbar i Nordafrika og Mellemøsten.

Alle deltagere har fået en supervisor, mens pilotprojektet finder sted de næste tre måneder. Selve supervisionen vil foregå via Skype, hvilket er en hel ny måde for DIGNITY, at supervisere på.

Det ideelle ville være, at man har en underviser ved sin side, første gang man afprøver en ny metode.

Det er ikke muligt her. En ting er den første undervisning, en anden hvorvidt metoden rent faktisk også bliver taget i brug lokalt. Det afhænger blandt andet af tilbuddet om supervision.

Det er meget spændende at se, hvad der kommer ud af denne 3 måneders periode. En del af programmet bliver derfor at se, om man kan lave effektiv supervision på langdistance. Sundhedspersonalet bliver superviseret, så man ved, om de bruger metoden rigtigt, og hvordan behandlingen påvirker dem personligt, siger Sarah Højring.

Hvis supervisionsmetoden virker, kan den bruges i mange andre undervisningssammenhænge i steder, hvor der er mangel på personale og penge. Og så håber vi samtidig, i denne pilot fase, at kunne identificere nye trænere, så NET metoden kan blive udbredt uden vores hjælp, afslutter Sarah Højring.