Der er bare rigtig, rigtig mange i det her land, der får bank

Foto: Alex Paulusson

Hella Murrat er en energisk og højtråbende frivillig træner på en workshop om vold og børns rettigheder i den fattige by Russeifa, en times kørsel fra Jordans hovedstad Amman.

Hun tager hellere end gerne ordet, for hun ved, at det kun er ord, debat, træning og oplysning, der i sidste ende kan sætte en stopper for landets omfattende voldskultur:

”Der er bare rigtig, rigtig mange mennesker i det her land, der får bank. Mænd slår kvinder, kvinder og mænd slår børnene. Lærerne slår børnene, og børnene slår hinanden.

Det er en ond cirkel. Vi skal bryde den med massiv oplysning på alle niveauer. Vi er i første fase, men vi er i gang,” siger Hella Murrat.

Hendes tørklæde indrammer et ansigt med det største smil og en ukuelig optimisme efter endnu en workshop, der har åbnet knapt 40 børns livlige øjne for det faktum, at de har rettigheder. For seks dage siden havde ingen af børnene nogensinde hørt om det noget abstrakte begreb.

I dag, på sjette-og-sidste-dagen, kan børnene, der statistisk set alle har været udsat for vold og eller grove, ydmygende verbale overfald, nogle helt nye ord og helt nye paragraffer:

”Vi har ret til beskyttelse mod diskrimination. Til at gå i skole… Sundhed. De skal lytte til os…En fridag om ugen… Vi har ret til beskyttelse mod alle former for vold og seksuelt misbrug…,” lyder de entusiastiske børnestemmer.

Hella Murrat og de andre frivillige trænere smiler indforstået tilfredse til hinanden og nikker anerkendende.

”Det er første skridt. Vi skal starte med børnene, men én workshop er selvfølgelig ikke nok, der skal meget mere til,” siger Hella Murrat. Og workshoppen er da også blot én blandt mange.

Små og afgørende brikker i et større initiativ, blandt andet initieret af Red Barnet.

De skal jo kende deres rettigheder for at kræve dem

I erkendelsen af, at der skal en særlig og utraditionel indsats til for at bekæmpe vold mod kvinder og børn i Jordan, etablerede Red Barnet i 2005 et samarbejde på tværs af ngo’er, politi og civilsamfund.

En særlig familie-afdeling under politiet, Family Protection Department, var seks år tidligere etableret, og Red Barnet samt en række andre ngo’er betragtede den nyoprettede familieafdeling som innovativ i en mellemøstlig kontekst.

Afdelingen bliver drevet af civilklædte betjente, psykologer og socialrådgivere med et særligt speciale i rapportering, rådgivning, mægling og samarbejde med domstolene.

Men forsøget havde brug for en saltvandsindsprøjtning inden for to afgørende områder: Massiv træning af personalet i moderne samtale- og mæglingsmetoder og ikke mindst spredning af viden om børns og kvinders rettigheder og den særlige famile-afdelings eksistens:

”Med etableringen af familie-afdelingen gav de jordanske myndigheder civilsamfundet et meget konkret løfte om en større indsats til bekæmpelse af vold.

Men kvinder og børn skal både kende deres rettigheder og vide, at de kan få anonym hjælp hos familieafdelingen for, at initiativet rent faktisk skal løfte sig og gøre en forskel,” siger Svend Monrad Graunbøl, koordinator for Mellemøstprogrammet i Red Barnet.

”Vi etablerede derfor et bredt og meget utraditionelt samarbejde mellem parter, der normalt ikke arbejder sammen: Civilsamfundsorganisationerne kører workshops om vold, seksuelt misbrug og børns rettigheder, og repræsentanter fra familieafdelingen deltager på lige fod og fortæller om den hjælp, de kan give.”

Dobbelt så mange anmeldelser

I løbet af de seks år, projektet har eksisteret, er kvinder og børn blevet undervist i børns rettigheder i en bølge af workshops med et særligt fokus på vold og seksuelt misbrug, der også har anvist den konkrete handling: ”Gå til familieafdelingen for anonym hjælp”.

Samtidig er det jordanske politi, psykologer og socialrådgivere blevet trænet i moderne metoder af blandt andre danske og libanesiske kolleger. Og ifølge statistikkerne rører de konkrete resultater på sig.

Antallet af anmeldte voldssager blev mere end fordoblet i årene mellem 2008 og 2010. I 2011 forventer familieafdelingen en yderligere stigning:

”I starten havde kvinderne svært ved at komme til os. De var bange for os og bange for, at deres mænd skulle blive vrede – og at de så skulle få flere bank. Men i dag ved de, at vi holder vores tavshedspligt 100%. Vi er her for at hjælpe. I over halvdelen af sagerne mægler vi os frem til en løsning med hele familien.

I de øvrige går guvernøren ind og laver en aftale med manden, der bliver tvunget til at standse volden – og endelig er der en gruppe sager, der er så grove, at vi sender dem til domstolene for en afgørelse, siger Sadeq Ameen Al Omari, der er leder på Family Protection Department i Russeifa.

Bevidsthed og nye behov

Ingen er i tvivl om, at familie-volden i Jordan er massiv, men at der er sket ændringer i hovederne på kvinderne og børnene, bekræfter både deltagerne og uafhængige evalueringer.

Det samme erfarede to socialrådgivere fra familieafdelingen under en workshop i Russeifa. De blev brat afbrudt af de kvindelige deltagere, inden de overhovedet fik startet deres undervisning om rettigheder og vold: ”Alt det ved vi godt, men I skal til at være noget hurtigere.

En af mine veninder indberettede sin mand for vold til familieafdelingen, men hun har ikke hørt fra jer endnu. Nu går hendes mand bare og griner af hende… Og hun er ulykkelig,” lød det fra salens bevidste kvinder, der gjorde nøjagtigt det, projektet træner dem i: Krævede deres ret.

Også den 12-årige pige, Jarra Muhammed, der har deltaget i seksdags-workshoppen om børns rettigheder i Russeifa, bevidner, at projektets videre spor med kommende træning ud i børns rettigheder giver resultater her og nu.

På workshoppens sidste dag, et par timer før den muslimske højtid Eid lader helligdagens rolige slør rulle ud over den arabiske verden, er en træt og alvorlig Jarra Muhammed ikke det mindste bange for at gå ind i diskussionen og kræve sine rettigheder:

”Det er meget vigtigt med kurser, så vi kan standse volden her. Hvis vi som børn ikke bliver slået, slår vi jo heller ikke andre børn. Det er også godt, at vi har familie-afdelingen.

Men vi børn har brug for vores helt eget sted, hvor vi kan gå hen med vores historier om vold. Når man kommer hen i familieafdelingen, er der mange voksne, der kommer der, med deres historier.

Det kan være skræmmende for børn at høre og at se de voksne på den måde. Vi har brug for vores eget sted, hvor de voksne møder os. Ikke som børn, der har været udsat for vold, men bare som de mennesker, vi er,” lyder den 12-årige Jarra Muhammeds anbefaling til de jordanske myndigheder og Red Barnet.

Af Vibeke Vinther, freelance kommunikationskonsulent i Mellemøsten